– Forleden tog jeg ud til Damhussøen sammen med to af mine gode kammerater, fortæller Oliver Newman. – Efter 50-60 kast og 20 minutters fiskeri kastede jeg ud, og lod den lige synke en lille smule mere, end hvad jeg normalt gør. Da jeg så skulle til at køre ind, mærkede jeg lidt i den anden ende, men ikke noget særligt.
– Jeg tænkte egentlig ikke mere over det, men så en 10-12 meter fra land mærkede jeg det første hårde dunk, hvorefter den huggede rigtigt lige foran mig fem meter fra land. Det var nok noget af det vildeste, jeg har prøvet længe, og så råbte jeg til de andre, at de skulle tage nettet, for den var stor. Det lykkedes at få den op til et hurtigt foto, slutter han og tilføjer, at den skal tilmeldes til Kinetic Fiskecup 2024, som du kan læse meget mere om her.