– I dag stod turen på havørredfiskeri, hvor jeg skulle prøve at få min aller første havørred, fortæller Sofie Glass. – Min kæreste Mathias Wehlast Jessen og jeg mødtes med en kammerat i Hundige Havn for at fiskede på hans båd. Turen startede med, at vi sejlede ud til et af de første spots, hvor vi kun fik én kontakt, men ingen fisk i båden. Derfor sejlede vi videre til næste spot, hvor der efter lidt tid kom endnu en kontakt, men den smed jeg lige foran båden, lige inden den kunne havde været taget med nettet.
– Efter noget tid, hvor vi ikke helt vidste, hvad vi skulle, så kom der et pænt hug – og vupti så fik jeg min første havørred på 50 centimeter og 1,2 kilo. Det var en rigtig flot fisk, som gav en fin fight. Herefter trollede vi langsomt mod havnen igen, og her kom endnu en fin havørred på 47 centimeter og 1 kilo – samt en til kontakt men ingen fisk i båden. Så i alt var der 5 kontakter, og 2 af dem kom i båden, slutter hun og tilføjer at fiskene skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2023, som du kan læse meget mere om her.