– Forleden tog jeg ud at fiske, og da jeg var kommet lidt rundt om søen og ikke havde fået noget, så tog jeg over til mit yndlingsspot for store gedder. Sådan lyder det fra Cim Tabur. – Allerede efter 10 kast huggede en fin gedde, men jeg fik den ikke. Så tog jeg et par kast mere, og så skal jeg ellers love for, at den sad der. Efter et par minutters kamp kom gedden ind, og jeg fik målt den 101 centimeter. Fisken vejede 6,5 kilo. Den smukke gedde blev selvfølgelig genudsat. Fisken huggede på en 21 cm lang, grøn hybridagn, slutter han og tilføjer – at den skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2023.
Læs mere om konkurrencen og alle de mange fine præmier, som uddeles hver måned – her.
Er du interesseret i at læse artikler om geddefiskeri generelt kan du finde dem i Fisk & Fris artikelarkiv her.