Vil du kombinere sensommer hygge og fluefiskeri med en nervepirrende fightoplevelse, så er det den helt rigtige tid at inspicere det lokale karpevand. Følg med Mikkel Jungersen og bliv inspireret til en uforglemmelig duel med de storskællede.
AF MIKKEL JUNGERSEN
EN HERLIG NY DAG tilsmiler mig, da jeg spadserer ned over engen med kikkerten om halsen. De første solstråler lyser op i det dugvåde græs. Køerne græsser uforstyrret i morgendisen mens en grågås med gæslinger svømmer roligt forbi i kanalen. Alt ånder fred og idyl.
Men – pludselig lyder det som om, at en ko er ved at drukne! Jeg kan høre den plasker vildt i kanalen. 500 kilo kødkvæg i en kamp for livet. Jeg iler til, for at se, om jeg kan stille noget op. Men der er ingen ko i kanalen. Til gengæld er der fem velvoksne skælkarper der plasker rundt på 30 centimeter vand! Vildt!
1) En stor del af karpens naturlige føde udgøres af smådyr og insekter. Af samme årsag er det oplagt at forsøge sig med fx nymfer, der imiterer naturlige fødeemner rigtig godt. 2) Øverst Mikkel med en smuk fluefanget skælkarpe fra en lille kanal.
Efter karper med fluestangen
Kort tid efter er jeg tilbage med fluestangen. Fiskene er væk men lidt længere henne ad kanalen kan jeg ane skyggen fra en fisk, der bevæger sig langsomt fremad nede ved bunden. På overfladen kan jeg se et par bobler, som tyder på, at fisken er i fuld gang med at æde. Forsigtigt kryber jeg nærmere og får placeret min lille nymfe 2-3 meter foran fisken, mens jeg håber at den vil holde kursen.
Hjertet er ved at hoppe helt ud af halsen på mig, idet fisken langsomt nærmer sig, og da karpen er blot 30 centimeter fra bedraget, kan jeg nærmest fornemme, hvordan dens blik interesseret rettes mod den lille grønne flue. Gællelåget pulserer ivrigt en ekstra gang og sekundet efter suger den diskret nymfen i sig. Belært af missede fisk, venter jeg lige et splitsekund til den er ordentlig inde, hvorefter jeg sætter krogen med en hurtig, men kontrolleret opstramning af linen.
Den lille kanal er nærmest ved at skvulpe over sine bredder, da den flotte fisk med en enorm kraft tager flugten nedstrøms med det store haleror baskende i overfladen. Stangen er spændt til bristepunktet, og der skal lægges masser af pres på for at holde den stærke fisk. Men efter en god gang tovtrækkeri og flere kraftfulde udløb kan jeg kane fisken over nettet og betragte dens store, smukke guldfarvede skæl i engens dugvåde græs. Hvilken formidabel fighter.
Sådan fisker du karper på flue
Alfa og omega, når du skal fiske karpe på flue er listesko og falkeblik. Pürsch, hvor det gælder om at spotte fiskene og komme på kastehold, er både sjovest og lettest. Her er polbriller det vigtigste grej og camouflage den væsentligste teknik. Spejd efter tegn på fisk Måske aner du omridset af en fisk i det brune vand, ser en rygfinne ude af vandet eller en trutmund, der rasper på tagrørene. Men fiskene kan også afsløre sig ved de bobler, der frigøres, når de roder i bunden efter mad. En anden ting, der ofte afslører karpen er hvirvler – enten kraftige eller uanselige forandringer i overflademønstret, som fremkommer, når fisken står med hovedet nedad og støvsuger bunden, mens halen svajer nær overfladen for at holde fisken i position. Og det betyder som regel en fouragerende og dermed hugvillig fisk. I klart vand kan fiskeriet være ekstra svært – halvgrumset vand, som gør fiskene lidt mindre sky, kan derfor være en fordel.
Når du er i position til at kaste, kan fiskeriet begynde. Nu gælder det om at få fluen på kollisionskurs med karpen uden at skræmme den. Kast ikke direkte til fisken, men prøv at forudsige, hvor fisken er på vej hen, og læg så fluen der.
Mikkel Jungersen med en hårdt fightende kanalkarpe taget på flue.
Med fakeagn på fluestangen
Karper fouragerer ofte ved bunden, men kan også tage føde til sig midt i vandet eller på overfladen. Du kan fodre karperne til overfladen med brødkrummer, og herefter narre dem på krogen med en brødkrummeimitation – fx et stykke skummadras limet på en krog. Tilsvarende kan karperne trækkes til en bundfodring af fx majs og en majsimitation (fx plastic ”fakemajs”) evt. dyppet i væsken fra majsdåsen. Midt i vandet kan man forsøge sig med imitationer af smådyr som fx myggelarver. Dybden kan varieres ved at indfedte forfanget, så fluen kun lige er under overfladen, eller ved at bruge synkende forfang så fluen kommer helt ned. Alternativt kan man fiske fluen i bedste pop-up bollie stil; Fluen skal lige akkurat flyde. På forfanget, tæt på fluen klemmes nu et lille splithagl fast, lige nok til at holde fluen til bunden. Når karpen nærmer sig fluen, tages den ind i små nøk, der får fluen til at hæve og sænke sig lokkende over bunden.
Giv ikke karpen modhug for tidligt
Timingen på tilslaget er det mest kritiske. I forhold til naturlig agn vil karpen hurtigt spytte fluen ud igen, når den synes den smager lidt for meget af metal og uldgarn. Har man godt udsyn til fisk og flue, kan man se fire tempi; først fatter fisken interesse for fluen, dernæst suges den ind i munden, fisken smager på varen, og når bedraget opdages spytter den fluen retur. Tilslaget skal falde lige idet karpen smager på krogen – gerne som et konsekvent og langt træk i fluelinen. Hvis man alene hæver stangen er der risiko for, at fisken skræmmes af den plaskende flueline inden krogen for fæste. Herfra er det så bare at forsøge at holde karpeekspressen fri af rør, siv og andet snags, og nyde fornemmelsen af at få spændt flueklingen af et vægtigt muskelbundt med et hærdebredt haleror og rigeligt med hestekræfter på hækken. Yeeha!
Endnu en strømlinet kanalkarpe har måtte smage Mikkel Jungersens netmasker.
