Nu om dage er det helt almindeligt med langdistancefiskeri eller brug af baitboats, så man kan fiske så langt væk fra bredden som muligt. Nogen gange gir´ det mening, fordi man gerne vil fiske på nogle helt bestemte pladser, der kun kan nås på denne måde. Men – der er også rigtig mange situationer, hvor det egentlig ikke giver god mening – og hvor folk vælger at fiske langt væk nærmest pr. automatik. Selv fisker jeg mere og mere nærdistancefiskeri, for der er noget helt fantastisk ved at fiske lige under stangtoppene.
Det bedste ved nærdistancefiskeri er uden sammenligning, at oplevelsen ved hugget og fighten ofte er meget vildere på denne måde. Hugget er ofte et screaming run – for der er kun én vej – og det er ud…Og når du kroger fisken, eksploderer den ofte i det vildeste udløb, hvor man for alvor føler karpens urkraft helt ned til bundduppen. Og helt generelt giver de bare meget tit en langt bedre fight – ikke bare i første udløb – men generelt. Dette står i skærende kontrast til, når man kroger en fisk, hvor agnen er sejlet ud på flere hundrede meters afstand. Hugget indikeres ofte som et par sløve bip på bidmelderen – og idet man kroger den, absorberes fiskens vildskab i flere hundrede meter line, så den mest af alt bare føles som en sæk kartofter at hive ind… Og – så er det rent lavpraktiske. Når man blot fisker fx 1-10 meter fra land er det betydeligt hurtigere og lettere at fodre helt præcist – og det er lettere at finjustere samt fodre til perfektion løbende på fodringen. Kroger du en brasen eller to i nattens løb er det også meget lettere at få agnen ud igen med præcision uden at det bare bliver for surt.
Forleden, da jeg havde en enkelt hurtig overnatning ved søen, fiskede jeg også nærdistance – og fik et screaming run på min venstre stang komfortabelt lige inden jeg skulle til at spise aftensmad. Fisken tog mindst 30-40 meter line i første udløb, og leverede alt hvad man kunne ønske af vildskab hele vejen ind, med masser af udløb, rulninger i overfladen – og kamp i sivkanten, inden den omsider gled over netkanten. Skælkarpen, var for mit vedkommende årets første – og med sine 13,9 kilo var det en klart godkendt start på karpesæsonen 2024. Fisken huggede på en 18 mm Scopex Banan boilie fra CFC fisket på et simpelt snellet øjehår og en 90 grams boltrig med 25 cm tafs.
Det blev turens eneste fisk, og jeg fik ikke et bip i løbet af natten, hvilket var helt fint, så jeg var veloplagt til at få produceret morgenens nyheder til fiskogfri.dk på min bærbare i bivyen over en god kop kaffe.
