Jesper Myhre Christen har mildest talt gjort det godt fra sin egen båd på Nordsøen her i år. Det er blot få dage siden, at han fik en gigantisk torsk på 31,47 kilo samt en flot stribe andre store torsk fra dansk farvand. Nu har han igen halet en enorm fisk af den mere aflange slags ombord.

– Jeg måtte jo lige prøve, hvordan det var at stå tidligt op her i det nye år, og hvorfor ikke se om man ikke også kunne være heldig at fange en stor fisk, når man nu var stået op. Jeg lagde ud med at tanke båden godt op, og så var det ellers til bageren efter brød, hvorefter jeg var klar til at tage ud på Det Gule Rev.

– Det blev en svær dag med enkelte fisk og ret svære betingelser som strøm, uklart vand og optagede pladser. Meeeeeen jeg skulle lige prøve, om der var nogen hjemme på et sidste sted, og det bød så sandelig på en grov lange. Fisken var 23 kg og 160cm lang. Jeg fik også en mindre på 11 kg, så jeg fik jeg alligevel lidt flex på klingen. Agnen jeg brugte til langerne var rejer og sild fisket på 95 meter vand.

Jeg er spændt på, hvad mere 2021 kommer til at byde på.

 

Friluftsland

 

Jesper Myhre Christensen med sin fantastiske 23 kilos lange fra Det Gule Rev.

Jesper Myhre Christensen med sin fantastiske 23 kilos lange fra Det Gule Rev.

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This