Lavafiltreret krystalklart vand, varmekilder og uendelige mængder føde året rundt resulterer i nogle grådige ørreder med en gennemsnitsvægt på over tre kilo. Dette forår har Nils Jørgsensen oplevet et fiskeri, som er så fantastisk, at vi næsten ikke tør trykke artiklen… Følg jagten på monsterørreder i Islands største sø – Thingvallavatn

Af Nils Jørgensen

Skuffet efter at have mistet en 5 + kilos bækker på Minnivallalækur. Men der skal lidt held til at lande så store fisk på klasse fem grej i strømvand.

Skuffet efter at have mistet en 5 + kilos bækker på Minnivallalækur. Men der skal lidt held til at lande så store fisk på klasse fem grej i strømvand.

RYGTERNE har jeg hørt på i årevis: Ørrederne, som er blevet spærret inde i søen Thingvallavatn på Island, og som siden er blevet til kæmper. Det er ganske sandt, at søens udløb blev afspærret under sidste istid, hvorved de havgående ørreder blev lukket inde. Men de endte nu ikke det værste sted. Søen er Islands største sø og tilmed 117 meter dyb. Den er proppet med føde året rundt, grundet både undervandsvarmekilder og varmt vand fra kilder i bjergene, der løber under en lavamark og ind i søen. Under overfladen er den en verden for sig selv, og mange dykkere kommer fra nær og fjern for at opleve den. Dybe sprækker fra de europæiske og amerikanske kontinenter kan opleves både over og under overfladen. Dykkere kan opleve et fantastisk dyreliv med fem forskellige arter af røding – og hvis de er heldige, og hvad denne historie drejer om, monsterørreder

8,2 kilo massiv ørred som huggede få meter fra land i Thingvallavatn. Det er altså et fiskeri der kan få adrenalinet i kog

8,2 kilo massiv ørred som huggede få meter fra land i Thingvallavatn. Det er altså et fiskeri der kan få adrenalinet i kog

Jeg kender mange, som fisker i søen, og de siger alle, at man kan fiske en aften, hvor det kører, men så kommer der fire-fem ture uden succes. Lidt a la dansk kystfiskeri. De lokale fisker ørrederne både på flue og spin. Fluefiskerne bruger typisk klasse 7 grej med en sink tip og for det meste en Black Ghost, og spinnefiskerne anvender oftes det klassiske Toby-blink. Det siges at være hårdt arbejde at knække søen, og at man kun kan fange ørrederne sent aften. Mit forår fortæller en lidt anden historie..

For at gøre det klart: Det er billigt at fiske i søen, og jeg har fået opsnuset flere gode fiskesteder på søen hos private lodsejere. Normalt må man ikke fiske før den 1. maj, men min kammerat Kristjan og jeg var ude allerede i marts på et privat stykke.

SØEN er delvist frosset til, men flere store områder er isfri takket være det varme vand. Det gør det også lidt nemmere at finde fiskene. Vi starter op med fluegrejet, streamere og intermediate liner. Ved andet stop ser vi to hvirvler fra jagende fisk i overfladen, og efter en times tid får jeg hugget på ca. to meter dybt vand. Fisken stikker ud på dybt vand i noget, som mildest talt minder om et bonefish udløb. Kristjan kommer over, hvor han filmer fisken, som gang på gang trækker et godt stykke af baglinen ud. Han er sikker på, at det er en megafisk. Og for en tidligere dansker er det. Det er nemlig en ørred på 78 centimeter, dog en nedgænger. Den har været oppe at gyde i elven, som løber ind i den nordlige del af søen. Men hold da op, en styrke. Frosten umuliggør nu fiskeriet, da is sætter sig i stangens øjer. Men en dejlig dag

Minnivallalækur er åen med nogle af Islands største bækørred – men de er rigtig svære at få i tale.

Minnivallalækur er åen med nogle af Islands største bækørred – men de er rigtig svære at få i tale.

Et par dage senere bliver det til en tur mere, uden resultat. Men i midt april og hele maj begynder tingene at tage fart. Jeg har på den første rigtigt varme forårsdag min datter med, som er ved at lære at fiske. Vi går til fods langs søens sydlige bred, men stopper op, da vi tydeligt ser hvirvler i overfladen blot to meter fra land. Vi sniger os på knæ tættere på brinken, og kan pludselig se flere store ørreder svømme roligt rundt inde under land. Flere gange står en fisk med rygfinnen over vand som en doven solbadende karpe. Men ved første kast med en lille streamer, vågner fisken og styrter mod fluen og tager den hårdt. Ikke den værste oplevelse for en lille pige, som er ved at lære kunsten. Fisken tog, som alle ørreder her, hårdt fat, men efter et par hop, røg krogholdet

Der går ca. 10 minutter før, der kommer lidt fisk tilbage i den lille bugt. De er tydeligvis påvirket af episoden. Flere gange kaster jeg til fiskene, men de bliver let skræmt – præcis som når man fisker bonefish på flats. Men man kan nogenlunde regne fiskens bevægelsesretning ud, og ved at lægge fluen et par meter foran, bliver fisken ikke skræmt. Det virker, og pludselig sad en voldsom, stærk fisk for enden af linen. Igen en rigtig Thingvallavatn fight, som byder på lange hurtige udløb og mange spring. Men fisken overgiver sig. Nu kunne vi nyde en massiv ørred på ikke mindre end 8,3 kilo. Fisken bliver fotograferet og genudsat. Efter dette er de andre fisk skræmt væk. Vi afprøver et par pladser mere, men fortrækker os glade og tilfredse.

 

Garmin Quatix

 

7,3 kilo gammelørred fra Minnivallalækur

7,3 kilo gammelørred fra Minnivallalækur

UGEN EFTER oplever jeg i samme område noget, som jeg aldrig har set før. Jeg kunne fra nogle klipper se en kæmpe flok ørreder svømme roligt rundt i overfladen over ca. fem meter dybt vand. Selv om der til tider er bølger, er de nemme at se. De forekommer som lysebrune skygger, men når de kommer tæt på land, kunne hver en fisk ses tydeligt i det krystalklare vand. Jeg kaster med mange forskellige streamers og sågar nymfer uden nogen for reaktion. I et desperat forsøg med en lille popper trækker en fisk ud af flokken og inhalerer den. Det havde jeg ikke regnet med. Men det var opskriften på dagens fantastiske fiskeri. Syv ørreder mellem 2,6 og 7,3 kilo huggede på popperne og var oppe at vende før de kom ud igen. De fleste fisk ligger lige omkring 3 kilo, og fisk på 5,1 og 5,4 gør dette gennemsnit helt vanvittigt!

ET PAR DAGE senere tager jeg en middagspause og kører den kun 35 minutter lange tur til søen igen. Denne gang lykkes det ikke, selvom jeg kaster til flere fisk. Turen efter gav fisk igen. Endnu engang bliver en ny teknik afprøvet – tørflue. Der er ikke mange fisk, og jeg har svært ved at gennemskue deres adfærd. Det ligner unægtelig, at noget blev taget fra overfladen i ny og næ. Jeg sætter en Black Gnat Klinkhammer på med ekstra stærk krog og jager en fisk, som ringer helt inde under land. Fluen bliver lagt ud, og i modsætning til strømvand, lader man den bare ligge i søen. Bølgerne skyller den dog ind under land, så lidt kaste arbejde er der dog

Denne popper reddede dagen efter utallige flueskifte og teknikker. Selvom man finder fiskene skal der arbejdes nogle gange.

Denne popper reddede dagen efter utallige flueskifte og teknikker. Selvom man finder fiskene skal der arbejdes nogle gange.

Efter ca. fem minutter bliver den lille flue taget. Jeg giver til­slag, og en hvirvel som en flodprams sætter kursen ud mod dybet. Videokameraet blev fundet frem, og de lange udløb og mange spring blev foreviget. Da fisken springer første gang, bliver jeg sgu helt bange: Det er den største ørred, jeg nogensinde har set, og plasket fra landing og bølgerne er enorme. Der er egentlig styr på fighten. Det største problem er at vende fisken de sidste meter op på land. Den er ganske enkelt så stor, at den ikke kunne vendes i de lave vand, og jeg er bange for at forfanget eller krog ville ryge. Det hele holder, og den største ørred jeg har fanget kunne vejes til 10,4 kilo. Fisken blev genudsat og nogle seriøse dybe vejrtrækninger måtte til for at få ilt til hjernen. Man burde stoppe efter sådan en fisk, men først efter tre fisk mere på 4,8 – 3,1 og 2,8 kilo døde fiskeriet ud, og jeg tager hjem.

Et afbræk til det nordlige Island. På tre dages fiskeri gav det 51 bækørreder på tørflue!

Et afbræk til det nordlige Island. På tre dages fiskeri gav det 51 bækørreder på tørflue!

I MAJ OG JUNI fisker jeg hver anden dag, og oplever et godt fiskeri på ca. hver anden tur. I starten af juni havde jeg dog en bonazatur med ti ørreder på land. Jeg fanger på denne tur den mindste ørred, jeg nogensinde har taget i Thingvallavatn – én på 2,3 kilo. Fisken var meget aktiv i overfladen, og den tog med det samme en nymfe præsenteret lige foran snuden på den. Da jeg afkroger fisken, ser jeg noget lyserødt nede i halsen på den. Først tror jeg, det er sygdom, men jeg tager fat i det røde og trække en halv fordøjet røding op af dens hals. Fisken har ikke engang fordøjet sit store måltid, inden den gik og guffede på overfladen. Det er vist, hvad man kan kalde grådighed.

Midt i lavamarken i den sydlige del af Thingvallavatn. Det er et godt sted i det tidlige forår pga. varmekilder der lokker fiskene til.

Midt i lavamarken i den sydlige del af Thingvallavatn. Det er et godt sted i det tidlige forår pga. varmekilder der lokker fiskene til.

JEG HAVDE fået et nyt hjul, som jeg skulle teste. Jeg kørte en spole med 130 meter backing på samt 30 meter flueline. Hvilken relevans har det til denne historie her? Jo, jeg så en fisk tæt på land, som jeg kaster en tung nymfe til. Da jeg strammer linen op, er der fisk på, som med det samme sætter kursen ud i det dybe. Faktisk et 50 meter langt udløb vil jeg tro. Fisken stopper kort op, men video­kameraet bevidner, at der efter fiskens næste udløb blot er fem meter backing tilbage på hjulet. Jeg tager chancen og blokker hjulet, også selvom jeg ikke har nogen føling med fisken, som er ca. 130 meter ude. Men det virker. Noget springer meget langt ude, og det er nok min fisk, selvom det ikke er meget, jeg kan mærke. Jeg får en del line ind, men så løber den igen langsomt, men tungt derudaf. Sådan går det i rigtig lang tid, og jeg er sikker på, at jeg har fejlkroget min fisk i halen. En ørred kan ikke fighte sådan her. Men da fisken er godt træt og viser sig i det klare vand, kan jeg se, at nymfen sidder, som den skal: I munden. Jeg ser også en skræmmende stor fisk. Igen var det svært at vende sådan en stor fisk, men det lykkes, og glæden er stor, da fisken bliver landet og vejet til 9,5 kilo! Hvor andre steder i verden kan man opleve dette?

En time senere lader endnu en fed fisk sig friste, denne gang én på 5,4 kilo. Det var dagens sidste og næsten forårets sidste, da jeg rykker mod strømvand i juni og laksene i juli og august. Men hvilket vanvittigt forår! Jeg burde nævne, at jeg i midten af alt dette, på en aften sammen med min kæreste i elven, landede bækørreder på 8,1 og 5 kilo på en enkelt aften. Dette bliver nok et forår jeg aldrig glemmer

Fiskeriet på Thingvallavatn dør i de områder, jeg fisker i foråret, når varmen rigtig kommer. Der kommer en del røding til, men ørrederne spreder sig mere ud i hele søen. Det skal nævnes, at der også er ørreder i det koldere vand tidligt i foråret. Men der fiskes de mere på streamere i et regulært blindfiskeri. Mine to venner fangede den 1. maj 16 ørreder på to timers fiskeri i det kolde vand. De så ikke en eneste fisk på overfladen, men havde stort set konstant kontakt med fisk forenden af linen. Efter to timer døde fiskeriet helt

Dette var en lille beretning om et vanvittigt forår efter islandske monsterørreder, som alle har adgang til. Mon ikke denne historie har givet lidt lyst til en fisketur til Island…

Thingvallavatn

Lokalitet: Sydvestlige Island. Kun 40 minutter fra Reykjavik Fiskeperiode: 1. maj til 30. september (undtaget visse lodsejere). Tilladt fiskeri: Spin og flue. Ingen agn. Fiskekort: www.veidikortid.is. Giver adgang til en del fiskeri i den nordlige del af søen. Ca. 300,- kr. for årskort. Flere lodsejere sælger dagkort til ca. 100,- kr Der er ingen fangstbegrænsning, men jeg anbefaler at genudsætte alle store ørreder. Tag hellere røding med hjem. Klima: Islandsk vejr kan drille, men om sommeren kan man opleve over 20 grader. I det tidlige forår kan det stadig sne. Min mest brugte jakke heroppe er en soft­shell – men en Gore-Tex jakke er altid god at have med.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This