Irland byder på et spændende hajfiskeri, hvor du bl.a. har god mulighed for, at prøve kræfter med den smukke blåhaj.

 

Grundlaget for vores mission blev skabt, da Bram introducerede mig til Luke Ashton ved en bådmesse. Luke er en anderkendt skipper fra Carrigaholt, og han fanger ofte forskellige haj-arter. En samtale afslørede hurtigt potentialet for hajfiskeriet ved Irlands kyst: Blåhaj, gråhaj, småplettet rødhaj, pighaj, sildehaj og seksgællet haj er groft sagt de haj-arter der kan fanges, og de to sidstnævnte er endda i deres helt egen liga. Derfor blev der naturligvis hurtigt lagt en plan. Hvor mange haj-arter kan man fange på seks dage? Få svaret i denne historie.

AF BRAM BOKKERS & CO

EFTER MANGE telefonsamtaler og e-mails, er dagen endelig kommet, hvor vi skal mødes med Rudy, Ruud og Hans – en lille gruppe af Luke’s stamkunder. Turen fra lufthavnen går fint, selvom det ikke ligefrem føles naturligt, at styre udlejningsbilen frem til Carrigaholt, i den “forkerte” side af vejen. Vel fremme mødes vi af Mary, Luke’s hustru, der har sørget for en vidunderlig Bed & Breakfast til vores trætte kroppe, efter de lange dage på havet.

Efter en god nats søvn i står vi op til en herlig irsk morgenmad, der hurtigt fortæres så vi kan komme ned til havnen, hvor båden, Clare Dragon, venter på os. Hun er en 37 fods skønhed, med agterdæk som en balsal, og hele 600 hestekræfter under dørken. Meget har ændret sig siden jeg sidst besøgte den grønne ø for 15 år siden. Dengang var alle bådene i havnen for længst over sidste salgsdato. Så selvom Irland blev ramt hårdt af finanskrisen, ser det altså ud til, at tingene begynder at gå bedre.

Fine chancer for pighaj

Havet er stille i dag, så Luke foreslår, at vi sejler ud til et rev på det åbne hav, hvor der plejer at være godt med lubber, og en fin chance for pighaj. Vi fanger hurtigt de nødvendige makreller til agn, og sætter kursen mod revet.

Vores tackler består af en orm på en 3/0 krog, der fiskes på en glidebom. Jeg kører ned til bunden og ruller langsomt op, indtil jeg fornemmer lubbens interesse i stangspidsen. Så gælder det om at undlade modhugget, og i stedet blive ved med at tage line ind, indtil det går op for fisken, at den er kroget. Med denne metode kaster lubberne sig grådigt over vores orm, og vi får hurtigt en del af dem ombord – noget der skulle vise sig værdifuldt senere på ugen, da der stod seksgællede hajer på programmet.

Pighajen er, ifølge Luke, lidt vanskeligere at få på krogen, men har man først fundet dem kan du godt fange en del af dem. Den skal helst fiskes langt ude på havet, hvor undersøiske rev klart er at foretrække, så vi sætter et stykke makrel på krogen og lader den dumpe ned, så den ligger lige over bunden. Vi fanger både lange, havål og lubber under fiskeriet, men pighajen brillerer desværre med sit fravær, så Luke foreslår, at vi prøver igen senere på ugen når vejret er bedre. Den næste dag viser vejret sig igen fra sin pæne side, og i dag skal vi fiske efter seksgællede hajer, og Luke har da også allerede sine øjne låst på en position, der tidligere har leveret disse fantastiske fisk. Fiskeriet foregår på ganske dybt vand, og heldig som jeg er, får jeg lov til, at lande den første haj. Jeg er for øvrigt også den eneste der har medbragt det helt tunge grej. Gamakatsu kroge i størrelse 14/0, 100 lbs fletline, 2 mm topshot og 300 punds stålvire som forfang består mit setup af. På krogen monteres en buffet af makrel og lubbe-filet og tacklet sendes med en enkeltbillet og et halvt kilo bly mod havets bund. Ventetiden kan begynde.

Mjav. De katteagtige øjne stirrer ondt på fotografen mens hajen venter på, at komme tilbage til sit rette element.

Mjav. De katteagtige øjne stirrer ondt på fotografen mens hajen venter på, at komme tilbage til sit rette element.

 

I mellemtiden fisker resten af gruppen efter andre arter med mindre makrelstykker, og der går ikke lang tid før der er hug. Det viser sig, at være en småplettet rødhaj, den første på vores liste, så der skal naturligvis tages billeder. Bram rækker mig sin stang og finder kameraet frem, men mens han har travlt med at tage billeder fornemmer jeg, at der er en fisk der er interesseret i hans agn: Bram, der er fisk på!, råber jeg, men han registrerer intet i sin iver efter det perfekte billede. Så jeg får selv fornøjelsen af at fighte fisken, der viser sig at være endu en småplettet rødhaj.

En seksgællet haj midt i theen

Så er der the, lyder det fra styrhuset. Men det må vente. Knarren på mit kraftige hjul afslører nemlig, at der er ved at ske noget, dernede i dybet. Øjeblikket efter står jeg med stangen i hånden, og mærker straks at jeg har fat i noget stort, og det er ikke bunden! Jeg mærker tydelige bevægelser, og det føles faktisk lidt, som da jeg fangede en stor skade (en rokke-art, red.) for år tilbage: Langsom, og virkeligt tung! Bådens afdrift gør, at der konstant løber line af mit hjul – line der skal vindes tilbage.

Kampen er lang og sej, og tager hurtigt tid af fighturet, der allerede viser langt over en time. Sveden drypper af min krop, mens jeg langsomt får mere og mere line på hjulet, der heldigvis er en to-gears model. Det lave gear hjælper virkeligt meget under kampen, der foregår under konstante opløftende tilråb fra mine medfiskere, som jeg har kraftigt mistænkt for at tænke “godt det ikke er mig!”

En halv time senere begynder tingene endeligt at gå min vej, og jeg kan nu få mere line på hjulet end der ryger af. Enden er nær, og glæden stor, da leaderen bryder vandoverfladen. Alle hænger ud over rælingen for at få et glimt af fisken der viser sig, at være et bæst på størrelse med tegneserie-helten Hulk – bred som en hest, og med besynderlige grønne øjne. Den seksgællede haj er en potentiel rekord, men for at kunne gøre krav på den, skal fisken både måles og vejes, hvilket indebærer at slå den ihjel. Noget der er bred enighed om, at lade være med, så vi nøjes med Luke’s estimat på 14 fod og 1000 lbs, baseret på et billede af en tidligere fangst, på 12 fod og ni tommer. Den vejede 1056 lbs.

Den seksgællede haj minder lidt om grønlandshajen. Den er i hvert fald lige så tung at hive op.

Den seksgællede haj minder lidt om grønlandshajen. Den er i hvert fald lige så tung at hive op.

 

Så skal der fiskes blåhaj

Morgenen efter ser det igen ud til, at vi har vundet i vejr-lotto. I dag står der blå- og sildehajer på programmet, og mens blåhajen er relativt let at få på krogen, er sildehajen en helt anden historie. Den er væsentligt større og stærkere en dens blå kollega, og er faktisk nært beslægtet med dødens gab, hvidhajen. Da den frekventerer det samme revir som den talrige blåhaj, er det temmeligt vanskeligt at fiske målrettet efter den, så med andre ord: Vi fanger nok en blåhaj i dag, og kan være heldige, at få en sildehaj på krogen.

Bram har igennem tiden haft mange mislykkede forsøg efter blåhaj, men er heldigvis første mand på stangen, efter min succes i går. Dagen starter med en beskidt opgave: Der skal laves rubby dubby. Til formålet har Luke anskaffet sig en overdimensioneret og besynderligt udseende kødhakker. Slutresultatet – en ildelulugtende fiskemos – lægges i en nylonstrømpe der hænges overbord ved drevets start. Grejet sættes på dybder fra 5 til 20 meter i varierende afstand fra båden. Til det anvender vi et malleflåd, og ikke en ballon, som jeg ellers er vant til. Der går ikke længe inden Bram står med fuld fleks på klingen.

Fighten viser sig ikke. at være noget særligt, men der er dog tale om en fisk i to-meters klassen, så helt enkelt er det altså ikke. Vel sikret ved båd-siden løfter Luke blåhajen ind, ved hjælp af et reb der er bundet om hajens hale. Endelig kan Bram posere med sin blåhaj og vi kan krydse haj-art nummer tre af listen. I løbet af dagen får vi alle mulighed for, at fighte et af de flotte dyr, men desværre brillierer sildehajen med sit fravær. Vi må prøve igen i morgen, hvis vejret tillader det.

Gråhajen lader vente på sig

Det viser sig desværre ikke at være tilfældet, da vi står op til et reelt blæsevejr. Sildehaj-fiskeri på det åbne hav er ganske enkelt ikke muligt, så Luke foreslår, at vi sejler indenskærs op mod Shannon-flodens udløb, og forsøger at få krydset gråhajen af listen. Denne haj er meget talstærk i området, men det er lidt sent på sæsonen, hvis man vil have fat i en af de store. Nuvel, vi ankrer op, og får agnet vores kroge med hele makreller, hvor fileterne er snittet op, fra gællerne og ned. Vi fanger hurtigt en håndfuld mindre pighajer, og kan dermed krydse haj nummer fire af listen, men gråhajen lader vente på sig. Vi skifter position igen og igen, men til ingen verdens nytte. Selvom Luke fornyligt har fanget gråhajer i området, er de på denne dag forsvundet som dug for solen.

Udover hajerne kan man opleve et sandt lubbe-bonaza, i farvandet ud for den grønne ø.

Udover hajerne kan man opleve et sandt lubbe-bonaza, i farvandet ud for den grønne ø.

 

Syv hajarter på én uge

Havet viser for alvor tænder, da vi dagen efter står op til et frådende Atlanterhav. Vores drømme om 7 forskellige hajarter synes knust, af et kraftigt stormvejr, men på trods af det, sætter vi endnu et sats på gråhajen ind, og i dag lykkedes det. Eller næsten… Efter at have fanget en smuk sømrokke kroger Bram en gråhaj, og efter kort tids fight sker det eneste der ikke må ske: Stangen retter sig ud og linen bliver slap. Den er væk, og vi mistede chancen for at få endnu en haj på listen.

Da himmel og hav står i et på den sidste fiskedag, vælger vi, at tage en smuk køretur langs Atlanterhavs-kysten i stedet. En fantastisk smuk tur, hvor der er tid til, at synke ugens indtryk, og gøre status over missionen: At fange syv haj-arter på en uge, er bestemt ikke nogen let opgave, men hvis vejret tillader det, har du absolut chancen for at fange fem, og med lidt held i sprøjten, seks eller alle syv arter.

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This