Når det for alvor bliver koldt, er det ikke altid en livlig gang på kunstagnene, der lokker fiskene i hugget – tværtimod. Nej – det der skal til for at hidse rovfiskene op er oftest at fiske med en agn, hvis gang er så kedelig, at man er lige ved at falde i søvn. Følg med Allan Zeuthen og bliv inspireret til et ekstra værktøj, til næste gang fiskeriet driller

Af Allan Zeuthen

Allan og hans hund Freddie med en fin vinterørred fra båd, som faldt for en Magic Minnow.

Allan og hans hund Freddie med en fin vinterørred fra båd, som faldt for en Magic Minnow.

KULDEN har sat ind, og rovfiskene har forberedt sig på koldt vand. Stofskiftet og aktiviteten er sat kraftigt ned, for nu skal der spares energi. Det er netop på denne tid, at jeg har haft held med de typer af agn, som går lige ud uden nogen som helst udslag eller vibrationer

Vi har alle sammen gjort det en million gange; hevet en ny agn op af grejboksen og vist kammeraten hvor frækt den går igennem vandet. De æggende, woblende bevægelser overbeviser os om, at ingen rovfisk kan stå for dette nye vidunder. Men – spørgsmålet er så, hvorvidt agnen i virkeligheden snarere er lavet til at fange fiskere end fisk?

SELVFØLGELIG FANGER DE FISK – agnene med »den lækre gang«. Men ikke altid… For hvad med de dage, hvor din ørred bare følger efter uden at tage, eller de ture hvor gedden bare står og surmuler i sin grøde klat, uden at du kan provokere den? Min erfaring er, at det langt fra er altid, at agnen skal have en æggende gang. Nej – tit er det faktisk bedst, at agnen overhovedet ingen gang har

For et par år siden var jeg en tur til Rügen med Fisk & Fri’s grand old man Flemming Madsen, der om nogen har været med til at revolutionere dansk trolling og små­bådsfiskeri.

Dette var den største gedde Allan og Flemming fik, da de endelig knækkede koden: Gangen skulle være helt stille, så kom der liv i gedderne.

Dette var den største gedde Allan og Flemming fik, da de endelig knækkede koden: Gangen skulle være helt stille, så kom der liv i gedderne.

Selv om vi har tusindvis af geddefisketimer i bagagen, kan man jo altid blive lidt klogere og lære noget nyt. Den første fiskedag står frostklart i min hukommelse som en frustrerende dag, hvor vi har en masse følgere uden at kunne få hul på bylden. Op til flere gange ser vi 7-10 kilos gedder bag agnen, uden at vi kan provokere dem. Alt bliver prøvet – og dem som kender Madsen ved, at der intet mangler, når det kommer til kunstagn i alle afskygninger. Men intet lykkedes… Den aften lavede jeg en Maude – hvor jeg i bedste Matador stil gik tidligt i seng – knækket – og med en hjerne, der grublede på højeste omdrejninger.

KODEN KNÆKKES heldigvis næste dag, hvor det viser sig, at de agn der skal til for at udløse hugget – er dem fuldstændig uden gang. Den første dansker, der for alvor var fremme med denne tankegang var fynboen Kent Andersen, som med superagnen Den Stive satte helt nye standarder for koldt­vands­agn. Gennem tiden er det ikke småting denne agn har fanget af laks og havørred. Desværre kaster den dårligt og er derfor svær at bruge på kysten. Men til trolling – wouwww. De fleste bruger den efter en flasher, fordi de gerne vil have den til at få noget mere gang i vandet, men mit råd er at fiske den, så den får en endnu mere død gang. Det kan fx gøres ved at fiske den på en klemme et par meter over flasheren, hvor flasheren er monteret på downriggerkuglen. Den går kedeligt, men tro mig – det kan være lige det, der skal til. Selv har jeg været med til at lande en 17 kg’s på det set up

En håndfuld gode agn, der kan spinnes stille ind, så de har en meget sløv gang: Den Fynske Kystwobler, Jensen Flamingo. Westion Jerk, Deviator, Den Stive, Magic Minnow og nederst nogle Hansen blink, der har fået tævet gangen ud af sig med en hammer.

En håndfuld gode agn, der kan spinnes stille ind, så de har en meget sløv gang: Den Fynske Kystwobler, Jensen Flamingo. Westion Jerk, Deviator, Den Stive, Magic Minnow og nederst nogle Hansen blink, der har fået tævet gangen ud af sig med en hammer.

Nå – men tilbage til vores gedder. Løsningen var, at vi begyndte at fiske jerkbaits helt uden at jerke dem ind. Alt, hvad vi gjorde, var at spinne dem langsomt ind uden noget spræl. Så kom der gang i løjerne, og de næste dage fik vi masser af fisk – inklusiv et par brutale dyr på over 10 kilo med den største lige under 12 kilo. Sjældent har jeg oplevet noget så udtalt. Hver eneste gang den ene af os prøvede at skifte om til mere livlige agn, var resultatet det samme … nul fisk til den livlige, mens bådmakkeren med den kedelige gang stod med krummet klinge.

I FORÅRET oplevede jeg det sam­me – denne gang på kysten. Jeg var på en af året’s ture til Bornholm. Det var rigtig koldt og vådt, men vi havde fundet en stime ørreder. Eller skal jeg være helt præcis – min fiske kammerat

Allans ven og navnebror Allan Lindgren med sin første og største laks – et pragt­eksemplar på 17 kilo taget på Den Stive fisket uden flasher.

Allans ven og navnebror Allan Lindgren med sin første og største laks – et pragt­eksemplar på 17 kilo taget på Den Stive fisket uden flasher.

Peder havde fundet dem. Han fiskede med bombarda og flue – og fik et par fisk uden jeg mærkede det mindste. Det var ikke farten på agnen, for Peder fiskede ikke langsomt. Fluen var en stor streamer, så det kunne helt sikkert heller ikke være størrelsen. Både størrelse og fart kunne altså udelukkes som årsagen til min manglende fangst. Med Rügen turen i baghovedet, udrettede jeg derfor mit blink, så gangen stort set forsvandt. Allerede i næste kast sagde det BANG – og en firekilos havørred sad på krogen.

Det blev den første af en del ørreder, jeg fik sidste forår. Det var ikke alle, der huggede på agn, som gik som en pind… men jeg havde fået et nyt kort på hånden, og det gav mig helt sikkert en hel del ekstra fisk, som jeg aldrig var kommet i nærheden af ellers.

I BAGKLOGSKABENS KLARE LYS, har jeg opleve dette mange gange de sidste 10 år. Første gang var, da den svenske geddeekspert Jørgen Larsson viste mig, hvordan man takler forårsgedderne på Vättern. Det foregik med trolling i en knobs fart og Zalt woblere. Når man kiggede på disse woblere, der i for­vejen har en afdæmpet gang, ja så lignede de bare en pind, som blev trukket igennem vandet ved den lave fart. Og var det ikke fordi Jørgen Larsson havde insisteret på den fiskeform, havde jeg aldrig troet på dette. Men flere store gedder beviste, at han havde ret.

 

Garmin Quatix

 

JENSENS FLAMINGO WOBLER, der kom på markedet for vel snart 20 år siden, fisker præcis efter dette koncept. Den havde også verdens kedeligste gang, set med vrikkende woblerbriller. Desværre tænkte jeg dengang ikke nærmere over, at det netop var derfor, at den nogle gange kunne være så pokkers effektiv. Så næste gang fiskeriet driller: Prøv den af dine agn, som har den allermest kedelige gang.

Koldt og kedeligt: Det er især, når vandet bliver koldt, at agnen uden gang for alvor kommer til sin ret. Kigger man på trollingfiskeren bruger man jo typisk de hidsige agn som fx Apex, når vandet bliver varmt. I de perioder fisker Den Stive sjældent godt, når man bruger den uden flasher, og netop trollingfiskerne har perfekte muligheder for at teste forskellige agn op mod hinanden. Her fisker man jo ofte med 6-8 stænger og forskellige agn

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This