– Jeg er netop hjemvendt fra en tur på Øland med rigtigt svært fiskeri, hårdt vejr og store udfordringer, fortæller David Sølling Johnsen fra Team Westin. – Der skulle gå tre dage, før vi så en havørred, og først på den sidste fiskedag lykkedes det min gode kammerat og fiskemakker at få en flot 68 centimeters havørred på land. Den blev genudsat efter et par billeder. 

– Til min store skuffelse måtte jeg selv vende snuden imod Danmark, frustreret men en oplevelse rigere, og uden at have fanget en af de store svenske havørreder som jeg havde drømt om. 

– Da jeg kommer hjem er fiskefeberen kun blevet værre. Jeg skal altså fange en havørred, Det kan simpelthen ikke være rigtigt! Men arbejdet kalder og tiden er knap. Jeg har først fri klokken 17.00, og derefter begiver jeg mig ud til en af mine yndlingspladser i “baghaven” i håbet om at heldet kan vende. Og det kunne det!

– Efter 30 minutters fiskeri kommer der et ordentlig sug i min Westin W4 2nd 9’ 5-15g, og en fuldfed overspringer har taget sømmet for enden af min line. Fisken kommer imod mig, og jeg får travlt med at holde kontakten til fisken. Derefter går den fri af vandet lige foran mig, men det lykkedes mig hurtigt at lande den på trods af, at den stadig er sprængfyldt af energi. Og her står jeg! Med en super flot overspringer som jeg har fanget lige i baghaven efter at have kæmpet fire dage på Øland… Jeg kan ikke lade være med at grine af mig selv, fordi hele situationen er lidt ironisk, og jeg tænker – “Hvorfor køre til Øland, når jeg kan fange fisk som denne lige i min baghave”.

– Havørreden var 69cm lang med løse skæl og i rigtigt god stand. Den fortjente sin frihed igen og derfor satte jeg den hurtigt ud efter at have taget et par billeder. Fisken tog en Westin Sømmet 16g Dull Sunrise fisket på min Westin W10 Braid Coastal 0,128mm fletline.

 

Hvidovres Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This