– Jeg havde indstillet vækkeuret til klokken 4.30, fortæller Alberto Trantea. – Målet var at være klar og på plads ved fiskestedet kokken syv, netop som morgensolen begyndte at dukke op.
– Efter en hurtig morgenmad og en kop kaffe var jeg på vej. Vel ankommet til stedet, blev grejet hurtigt gjort klar, og jeg smuttede hurtigt ned til vandet. Med rygter om tobiser på yderkysten, var det oplagt at have en tobis imitation i enden af linen, og efter de seneste fangstrapporter fra Djursland, var spændingen helt i top.
– Efter den første time fiskeri uden det store, mærkede jeg pludselig et kraftigt hug. En havørred på 50 cm havde taget agnen, men til min store frustration slap den væk efter en kort kamp. Skuffelsen var til at føle på, men jeg lod mig ikke slå ud.
– Forholdene på stedet var nemlig lige så lovende, som jeg havde håbet. Revet, hvor jeg stod, var et mylder af aktivitet med strøm og bølger, der kun kunne betyde én ting: Fiskene skulle bare være aktive. Det var her, og det skulle ske.
– Ikke længe – efter cirka ti minutters fiskeri på revet, skete noget utroligt. En kæmpestor bølge rejste sig bag min agn, og instinktivt vidste jeg, at noget stort var på færde. Et sekund senere bekræftede synet af en stor fisk, der tog agnen, min fornemmelse. Kampen der fulgte, var intet mindre end episk. Fisken gav mig flere stærke udløb, og hvert træk var en test af min styrke og grej. Til sidst, efter en kamp, der føltes som en evighed, lykkedes det mig at nette fisken. Det var et øjeblik af ren og skær lykke – en ny personlig rekord var sat med en imponerende havørred på 74 cm. Den følelse af triumf og glæde var ubeskrivelig. Jeg stod der ved vandkanten med min fangst, mens morgensolen varmede mit ansigt, og jeg vidste, at dette var et øjeblik, jeg aldrig ville glemme, slutter han.
Du kan læse meget mere om havørredpladserne på Djuslands kyst i denne artikel på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.
