– Jeg har en tradition, som går ud på, at jeg i min juleferie prøver jeg at få en af de flotte juleoverspringere, fortæller Mads Brinkløv Kentov. Denne tradition har lykkes for mig de seneste år med nogle flotte fisk.
– I år startede jeg ud med første tur på min første dag i ferien, som var her lørdag den 18 december. Jeg startede dagen meget tidligt med at tage nissehuen på, og overbeviste mig selv i spejlet om, at det var den der skulle til. Jeg kørte tidligt for at være på spottet, inden solen stod op.
– Da jeg kom frem til det rev, hvor jeg skulle fiske, var der en anden fisker på pletten. Jeg måtte derfor finde på noget andet og bevægede mig langt op af kysten, til et andet hotspot. Solen stod op og jeg fangede fire fisk i mindre størrelser. Det var faktisk en okay morgen. Jeg gik tilbage mod bilen efter at havet snakket med en kammerat, som også var ude og fiske, og jeg besluttede mig for skifte plads over til dem.
– På vej tilbage gik jeg forbi den anden fisker. På stenen lå der en 70cm flot overspringer, og mine tanker løb i kort tid af med mig. “Pokkers også, det kunne havet været mig”, tænkte jeg, men jeg fik hurtigt rystet det af mig igen, og fik sagt tillykke med fisken. Nu var jeg helt i stemning og jeg fik hurtigt tilsluttet mig de andre. Vi fiskede op af kysten på en strækning med en god blandet bund af sten samt små rev, og vandet var godt farvet til.
– Vi gik på række, hvor vi snakkede og hyggede. Lige pludselig kom fiskene i en stime. Første mand råbte, ”der er fisk”, mens hans stang flexede. Imens de var to mand om at lande den fisk kastede jeg ud. Jeg satte tempoet helt ned og havde alle sanser rettet mod vandet. Det næste der skete var, at jeg først mærkede et lille hug, som var efterfulgt af en række af hug, som om der var en kamp om, hvem der skulle havde min gennemløber, imens fiskene brød overfladen. Men det sidste hug var markant mere kontant og voldsomt.
– Fisken startede ud med at være meget tung uden at gøre meget væsen af sig. Men efterhånden som den kom ind på det lave vand tog den godt med line og gav min Westin W10 10’2 noget af arbejde med. Stangen flexede i bund, og det hele kunne mærkes i armene. Vennerne blev pludselig opmærksomme på, hvad der var gang i, så jeg kunne fighte fisken med tilråb og højt humør. Det hele var bare perfekt. Efter en ret lang fight, hvor fisken bare ikke ville i overfladen til landing, lykkedes det at få den i nettet. Her blev det pludselig klart, hvorfor det have var så vildt. Fisken var en bombe af en fisk med god kondi fordelt over kun 70cm hvilket virkede småt, for hvad der lå i nettet. Fisken var et pragteksemplar og virkelig smuk. Det er ikke så tit, at jeg ser en havørred med dette udtryk.
– Efterfølgende stod vi alle på stranden og snakkede, og jeg måtte lede opmærksomheden hen på de andres første smarte kommentarer til min nissehue. Jeg var helt sikker på, at det var huen, som var skyld i dagens fangst. I ved – en fiskers hat er altid noget særligt…
Traditionen tro, er mission juleoverspringeren lykkes igen i år, og julen kan bare komme nu. God jul herfra, slutter han.
Fisken faldt for Westin Sømmet på 28 gram.
