Den Argentinske jungle byder på et fantastisk fluefiskeri efter den blændende smukke dorado. Følg med Stephan Dombaj på et fiskeeventyr til Paranáfloden, du sent vil glemme.
Af Stephan Gian Dombaj
Fiskeimitationer som denne er ofte et godt bud på et tungt og gyldent hug.
ALLEREDE inden abernes morgenkoncert i de høje trætoppe over Paranáfloden kommer i gang, er jeg lysvågen. Snart er alt tjekket og klart – og jeg klar til dagens guldjagt med fluestangen. Og guldet, jeg er ude efter, har munden fuld af tænder. Godt nok er det stadigvæk mørkt udenfor, og der er ikke kommet liv i folk på lodgen endnu, men efter treenhalv måned i den sydlige ende af Patagonien, er dette eventyr i den nordargentinske provins Corrientes en kærkommen afveksling og nok til en søvnløs nat med masser af forventning.
I dagens første sollys lige udenfor min dør aftegner sig et helt utroligt panorama. Igennem den klaustrofobisk tætte jungle flyder den mægtige Paranáflod. Bredden på den anden side viser sig kun at være en ø i den gigantiske hovedstrøm. Tucaner kredser i luften, aberne klatrer i træerne over mit hoved – og midt i de bugtende vandmasser svømmer den mest respektindgydende fisk, en fluefisker kan drømme om – dorado’en.
GOLDEN DORADO. Næsten ingen anden ferskvandsfisk har der været en sådan hype omkring som dorado’en – Salminus maxillosus, og årsagerne til det er også helt åbenlyse. Disse rovfisk, der kan veje helt op til 30 kilo og er i familie med vores laksefisk, har udover det gyldne skind et enormt hoved med hundredvis af skarpe tænder – samt en ekstrem lav tolerancetærskel, når det kommer til byttefisk – og fluer! Ordet »golden« er virkelig ment i ordets bogstavelige forstand, for i sollyset glitrer skællene nemlig som rent guld. Navnet »dorado« kommer også fra det latinske ord »auratus«, som betyder guld, hvilket gennem tiderne blev til »dauratus«. Afhængigt af størrelsen jager den i sværme med alt fra dusinvis af fisk til de frygtede »wolfpacks« med færre, men store fisk. Fisken er beskyttet af den argentinske lovgivning, og er på denne måde blevet vigtig for hele landet. Selv de lokale fiskere holder sig til de strenge regler om catch & release. Dette førte til, at der nu findes sunde alderspyramider og stærke populationer.
Er du til adrenalinpumpede benhårde fights med gudeskønne fisk – så tag til Argentina, hvor der i Paranafloden er massvis af flotte doradoer.
PARANÁFLODEN er med sin store mangfoldighed et sted med dorado-garanti. Efter en kort briefing om vandforholdene begiver vi os ud til bådene. Guiderne er delt op i områder, der bliver affisket af to stænger ad gangen, og man roterer efter en halv dag. Med hjælp af el-motorer driver man langsomt nedstrøms i en kastelængde fra bredden, mens man uafbrudt affisker mulige standpladser ved kanten. De to fiskere i båden samarbejder ved at lægge deres kast op- og nedstrøms for potentielle standpladser, men samtidigt må de allerede holde øje med, hvor fluen skal placeres i næste kast. Det som i teorien lyder forholdsvis ensformigt, er i virkeligheden et højhastigheds hækkeløb, der kræver ekstrem udholdenhed. Det skal være hurtige og præcise kast – og hele dagen! Kun kontakter med fisk, som minsandten heller ikke kræver mindre koncentration eller kondition, afbryder rutinen.
Doroadoen er bomstærk – og med fisk i denne størrelse er du spændt godt for med fluestangen.
Hvilken prøvelser vores grej vil blive udsat for, viser sig allerede, da vi rigger det til. Selv tørfluerne bliver udstyret med stålforfang, eftersom både de frugt- og nøddeædende pacu og de vanvittigt stærke pira pita er i stand til bide selv det stærkeste monofilforfang over.
En stang i klasse 6 kombineret med en bass bug taper line er udmærket til tørfluefiskeri efter pacu og pira pita. Golden dorados bliver ikke bare meget større og stærkere, men også selve måden at fiske på kræver noget betydeligt kraftigere udstyr. Det er ikke så meget fluerne, der ligesom ved geddefiskeriet kan blive rigtigt store, men nærmere tempoet som man affisker strukturerne i, hvilket i praksis indebærer uafbrudt kastning. Liner med en kort og aggressiv tapering i forskellige synkegrader, og som holder til de høje temperaturer – fx Rio Tropical Outbound Short plus reserveliner, er absolut nødvendige for denne form for fiskeri. En stang i klasse 8 med rygrad, men ikke alt for stiv spids, er et udmærket valg. Og så handler det ellers bare om at spotte en struktur og hurtigst muligt at banke fluen ud i den hotte zone – også kaldet for heavy cover, hvorefter fluen strippes ind, mens man håber på, at et inferno af vand og fisk bryder løs. Hvis det ikke sker, er det bare om tage fluen op med det samme og om igen. Det er high-speed fiskeri per excellence.
Doradoerne tager villigt selv meget store fluer.
OFTE REAGERER doradoen allerede på plasket, når fluen lander, og det er ikke sjældent, at en hel sværm kommer buldrende efter fluen i et sindsygt tempo. Hugget kommer lige så hurtigt, som det er brutalt, og man bør gøre modhug ved at trække i linen med et såkaldt »strip strike«. Det er den eneste chance man har for at få den modhagerløse krog til at blive siddende i fiskens stenhårde gab under den efterfølgende fight.
De mindre doradoer opfører sig som regnbuer på steroider. Hvis sådan en lille fætter er uheldig nok til at blive hængende på krogen efter de første hop, bliver den kannibalistiske rovdyrtrang i de store fisk ofte vækket. Mens de enorme kæber på de store doradoer flår den lille artsfælle midt over, er fiskeren i båden den heldige. I blodrusen hugger fisken næsten efter alt som bevæger sig. Spis eller bliv spist… Efter modhugget gælder det for alt i verden om at holde fisken væk fra forhindringer, og hvis det mislykkes, kan man bare håbe, at den ikke bestemmer sig for at brage igennem undervandsjunglen med ens flueline. Målet er at dirigere større fisk ud i det frie vand, så man har plads til at fighte den.
Heftig luftakrobatik er hverdagskost, når du kroger en stor dorado på fluestangen.
VILD, VILDERE, DORADO. Fiskeriet efter dorado i ferskvand er sidestykket til tarponfiskeriet i saltvand, hvis denne sammenligning overhovedet er mulig. Den vilde opførsel, måden at give modhugget og så de brutale fights midt i den smukke Nordargentinske jungle, gør dette fiskeri til noget helt unikt! Her er for alvor tale om Formel 1 på fluestang.
Det får du brug for:
En # 8 stang på 8-9 fod – alt efter hvor stor floden er, hvor man fisker. Når man fisker efter dorado, handler det ikke om længden på ens kast, men om at få tunge fluer så hurtigt som muligt ud i en radius på op til 20 meter – fx med en stang som Loops Cross S1 Flatsman i # 8, 9 fod. Saltvandsliner med en kort klump klarer ikke kun de tropiske temperaturer, men producerer også tilstrækkelig med kinetisk energi til at transportere de store og buskede fluer. Specielt de store doradoer har en tendens til at flygte gennem undervandsvegetationen, så det er ikke sjældent, at der ryger en flueline. Det er derfor en god idé at have lidt reservegrej med. En stor diameter på spolen hjælper med at få så meget line ind så hurtigt som muligt, mens man med korte pumpebevægelser forsøger at bringe fisken ud af balance. Stålforfang er uundværlige. Her er det vigtigt ikke at være nærig, eftersom at selv små doradoer bider dårligt materiale over så let som ingenting. Surflon Micro Supreme fra AFW har gennem årene vist sig at være et godt valg.
Når der er masser af action med dorado’erne er det godt med et velfortjent hvil.
Rio Paraná
Epicentret for dorado-fiskeriet er i ferskvandsområderne i det nordlige Argentina, Paraguay, Uruguay, Bolivia og det sydlige Brasilien. Rio Paraná flyder igennem dem alle og er det næststørste flodsystem i Sydamerika med en længde på næsten 4000 km og et afvandningsområde på 2.582.672 km².
Golden Dorado findes i et fantastisk antal, og de strenge regler om catch & release gør, at fangststatistikkerne specielt i den mellemste del af Paranáfloden er imponerende. For sportfiskeren betyder det 60-80 kontakter om dagen – per stang! Gennemsnittet ligger på 3-4 kg, men der bliver dagligt landet et pænt antal af fisk i 5-7 kilos klassen. Fisk over 10 kilo er selvfølgelig mere sjældne, men alligevel kroges der to-tre af disse fisk per uge/stang. Der er dog ingen garanti for, at den også bliver landet… En stor dorado hanfisk er som et søuhyre. Den største dorado fra Paranáfloden vejde 33 kilo og regnes som uofficiel All Tackle World Record. Området, der omtales i artiklen, ligger cirka 70 km nedenfor Yaciretadæmningen, hvor vandet i modsætning til mange andre sideløb – og stræk af Paranáfloden – er klart hele året rundt samt er fri for ekstreme ændringer i vandstanden. Højsæsonen er fra december til maj med et udmærket efterårsfiskeri i oktober. December og maj er de varmeste måneder, hvor det mest produktive fiskeri efter store fisk finder sted hen mod aftenen.
I Argentina har folk indset hvor stor økonomisk værdi lystfiskeriet efter Doradoen har – og derfor er der skrappe restriktioner på fiskeriet efter den.
Doradofluer
Fluerne til doradofiskeriet kan være fra en længde på en finger helt op til en underarm. Alle har dog et par egenskaber til fælles: De bliver bundet på en krog med et stort gab, de har et hoved af hjortehår for at skubbe vand samt en vinge af syntetisk materiale, så de i det mindste overlever nogle af de brutale overfald. Selv EP Fiber holder oftest ikke til mere end fem kontakter, inden det bukker under for tænderne. To kroge har vist sig at kunne holde til doradoernes råstyrke; den ene er Gamakatsus SC15 og den anden Tiemcos 600SP i henholdsvis 2/0 eller 3/0. Hvis man ikke kan få nok af de i forvejen spektakulære hug, bør man prøve med overfladefluer. En flue som har fanget massevis af doradoer er Titanic Diver, som er en slags overdimensioneret hitch flue. Kroppen af skumstof limes på krogen som et skibsskrog, og den får lidt vingemateriale for at give fluen tilstrækkelig med modstand i vandet. Uanset om man fisker med tørflue eller streamer, er let synlige farver som fx sort/lilla, sort/rød og rød/hvid samt naturlige farver som fx grøn/beige gode. Og guld/gul er en kannibalsk lækkerbidsken!
Brøleaber kan du ikke undgå at se, når du driver ned af Paranafloden med din fluestang skarpladt.
Rejse/fiskekort
Fiskeriet i artiklen strækker sig over provinsen Corrientes i Nordøstargentina. I grænseområdet med de tre lande Argentina, Brasilien og Paraguay findes et velfungerende flynetværk, og man kan bekvemt nå alt fra Buenos Aires indenfor 1 1/2 time. Området fra Posadas til provinshovedstaden Corrientes, som er kendt for store doradoer, råder over tre lufthavne der alle beflyves af Aerolinas Argentina. Solid Adventures’ El Dorado lodge ligger bare et stenkast fra grænsen til Paraguay – cirka 1 1/2 time fra de tætbefolkede områder.
Solid Adventures El Dorado Lodge er den første fly-only lodge ved Paranáfloden, hvor der findes dygtige guider, der kan imødekomme de specielle krav ved fluefiskeriet. Udover et fremragende fiskeri, har Nordargentina sin helt egen charme som bl.a. inkluderer perfekte steaks, den verdensberømte Asado og de vidunderlige rødvine…
Turistvisum udfyldes ved indrejsen og fiskekortet udfyldes ved lodgen. Læs mere på www.solidadventures.com. Kontakt evt. forfatteren direkte på stephan@looptackle.de
