GEARGUIDE: HAVGREJ FOR BEGYNDERE

Havstænger og -hjul fås i mange forskellige prisklasser samt kvaliteter. Her et 20-30 lbs sæt fra Shimano – udført i lækre og saltvandsbestandige materialer. Bemærk den smalle spole, som letter et pænt lineoplæg.

Stive kosteskafter og store, skramlende kaf­femøller hører fortiden til. Grejbutikkerne bugner med lækkert havgrej i alle prisklasser, men hvor­dan vælger man det rigtige sæt blandt det store udvalg på markedet?

AF SØREN FREDERIKSEN

 

SOM BEGYNDER kan det være svært at finde frem gennem den tætte jungel af havgrej, der er ude i butikkerne. Stang og hjul skal passe sammen, og lige så vigtigt skal sættet passe til den aktuelle situation. Grejet til vort hjemlige havfiske­ri kan groft opdeles i fire kate­gorier:

1: Kastesæt med fastspolehjul eller små multihjul og lette stæn­ger, som typisk håndterer agn op til cirka 150 gram. Dette grej an­vendes til torskefiskeri på lavere vand og fiskeri efter mindre arter som makrel og fladfisk – samt klassificeres ofte som 6-8lb.

2: Lette pirkesæt til pirkefiskeri på lavere vand og fiskeri med jigs og lignende på lidt større dybder. Her er det pirkestænger og multihjul, der bruges i kombi­nation med agnvægte op til 300 gram. Grejet klassificeres typisk til 12-20lb.

3: Kraftige pirkesæt til større pirke og dybt eller stærkt strøm­mende vand. Dette er også gre­jet, man typisk vil vælge til de store fisk på fx Det Gule Rev i Nordsøen, til lettere bulefiskeri og til fiskeri med naturlig agn i Kattegat. Disse sæt er i katego­rien 20-30lb.

4: Tungt pirkegrej i klassen 30- 60 lbs. Dette er er sættene, der bringer revets tunge langer og torsk på dæk og løfter de tunge­ste bulepirke på cirka 600 gram.

Ét sæt kan ikke dække hele spek­teret. Fisker man lidt all-round, er man bedre stillet med 2-3 sæt, som hver passer til den aktuelle fiskesituation. Fremgangsmåden er at vælge stang efter vægten på agnen og derefter hjul og line, som passer til stangen.

 

 

Valg af havstang

Havstænger klassificeres i vægtklasser efter klingens test-kurve. Vægt-klas­sificeringen – fx 20-30lb – indikerer den belastning, der skal til for at stangen flexer ned til ”ryg­raden” og yder sin maksimale løftekraft. Visse pirkestænger mærkes dog med den anbefalede agnvægt, som vi kender det fra spinne­stænger – fx 150-400 gram. Man kan dog ikke altid gå ud fra at stangen arbejder optimalt med agnvægte i hele det oplyste spek­trum.

Bemærk, at stænger til trolling­fiskeri også klassificeres med vægt-angivelser. Her er tallet ud­tryk for den anbefalede lineklas­se til stangen. En 20lb havstang og en trollingstang med samme klassifikation har således vidt forskellige egenskaber – og kan ikke erstatte hinanden. Som en tommelfingerregel vælges en stang, som kun lige knapt bø­jer i toppen, når den ønskede vægt hænges direkte i stangspidsen.

Havstangens længde

De fleste havstænger er i længden 6-8 fod (180-240cm), og det er passende til alt hjemligt havfiskeri. Stangens længde har stor betyd­ning for arbejdet med kunstagn, fordi en lang pirkestang bevæger agnen mere end en kort stang gør. Omvendt giver den korte havstang langt mere løftekraft end en længere stang. I praksis er presset på fisken 50% større med en stang på 6 fod kontra en 8-fods stang, hvis der lægges samme kræfter i løftet. På turbåde er det en fordel med lidt længere stænger, fordi de bedre kan holde linerne fri af skibet, sidemanden osv. Også til kastefiskeri fra turbåd er det vigtigt at vælge en stang i den rette længde. Stænger på omkring 7 fod egner sig langt bedre til underhåndskast, som sikkerhedsmæssigt er at fore­trække frem for traditionelle ka­stestænger på 8-9 fod.

Havstangens håndtag og placering

Om havstangens håndtag skal være i EVA-skum eller kork, er en smags sag. Generelt er et vådt korkhåndtag lidt mere lækkert at holde på end et vådt skum-hånd­tag, men til gengæld holder skummet sig ofte pænt længe efter at korkhåndtaget har fået hakker og skrammer.

Vigtigere er det med håndtagets længde og hjulholderens place­ring. Afstanden fra bunddup til hjul er helt afgørende for, hvor­dan man som havfisker vil ople­ve stangens evner til at arbejde med kunstagn og fighte tunge fisk. Mange foretrækker et rela­tivt langt baghåndtag til traditi­onelt bule- og pirkefiskeri, mens det til fiskeri med naturlig agn og gummiagn kan være en fordel, at have hjulet siddende lidt længere nede. Prøv dig frem i butikken med fle­re forskellige håndtagslængder og placeringer af hjulholderen. Husk, at det er lige så vigtigt, at stangen ligger rigtig i hånden under arbejdet med kunstagn, som under udtrætning af store fisk – og at arbejdsstillingen i de to situationer som regel er vidt forskellig. Bed grejhandleren sætte et hjul på stangen, så også vægtfordelin­gen kan tages med i betragtning. Din seriøse grejhandler vil med sikkerhed kunne fremvise et ud­valg af lækre havstænger med forskellige placeringer af hjul­holderen og han vil elske at lege ”kæmpetorsk” i den anden ende af stangen, mens dine tanker kredser om kampen med den helt store…

Stangmaterialer til havstænger

De fleste havstænger er rørbyggede i blan­dingsmaterialer som gør dem let­te, følsomme og stærke, men de senere år er også lækre, massive kulfiberklinger vundet frem fra bl.a. Fladen. De er i sagens na­tur meget spinkle og stærke, og så bliver de ikke ovale over tid, som det kan være tilfældet med rørbyggede stænger.

Forede øjer eller løberinge er det rigtige valg til fletliner. Rulleøjer kan ikke anbefales til vores hjem­lige havfiskeri, da de er tunge og kører trægt i frostvejr. Hjulholdere i kraftig kunststof af Fuji-typen eller lette aluminiums­hjulholdere er det bedste valg. Tungere havstænger fra bl.a. USA kan være monteret med meget kraftige hjulholdere i aluminium, men de er generelt mere klodsede tunge end Fuji-typen.

I øvrigt er det lidt forskelligt, hvordan producenterne vender hjulholderne. Den lækreste løs­ning er når hjulholderen monteres med forskruningen opad, så man ikke skal holde på gevindet mens man fisker. Tidligere var reglen, at en havstang enten skulle være i ét styk­ke eller deles ved håndtaget, men i dag findes eksempler på stæn­ger, der deles på midten, som vi kender det fra spinnestænger og alligevel har rigelig styrke til at klare det hårde arbejde på havet. Daiwas ”Super-Kenzaki” er et glimrende eksempel.

Valg af hjul til havfiskeri

Fastspolehjul kan kun anbefales til kastefiskeri og det helt lette pirkefiskeri. Gene­relt er multihjulet en langt stær­kere konstruktion og giver samti­dig bedre føling med både fisk og grej. I det følgende er det derfor multihjulene, jeg fokuserer på. Et godt havhjul skal have en solid konstruktion, et let friløb og en linekapacitet, der passer til formå­let. Derudover skal hjulet have en god bremse, som afgiver line uden ryk – også ved stort bremsetryk – og så skal det være relativt let samt behageligt at arbejde med.

 

 

Desværre klassificeres havhjul ikke efter vægtklasser, som det er tilfældet for stængerne. Tag der­for udgangspunkt i linekapacitet frem for hjulets modelnummer. Afhængig af fiskedybden, er det som regel passende at vælge et hjul som rummer 3-400 meter fletline i den ønskede dimensi­on. Man fisker langt bedre med et hjul, som er fyldt op, end med en spole, som på grund af for stor linekapacitet kun er halvt fuld. Læg evt. et par hundrede meter kraftig nylonline under fletlinen for at få spolen fyldt op uden at det koster en bondegård.

Hjulets udveksling og bremse

Gearingen er et vigtigt punkt ved valg af havhjul. Udvekslingen er udtryk for det antal omdrejninger, spolen foretager ved én omdrejning af håndtaget og udtrykkes fx 5,3:1. Udvekslingen har sammen med spolediameteren stor betyd­ning for, hvor hurtigt man kan rulle sin pirk op til båden, men også for hvor hårdt, der skal arbejdes med håndtaget. Ud­vekslinger i omegnen af 6:1 er i dag det mest an­vendte.

 

Det er bremsen, der skal stoppe din drøm­mefisk fra at svømme hjem i vraget igen eller skal kunne presse en stor torsk op gennem en rivende strøm. Netop derfor er bremsen en af de vigtigste de­taljer ved et godt havhjul. På havhjul anvendes to forskelli­ge bremsesystemer: 1) Hjul med stjernebremse, hvor bremskraften justeres på et stjerneformet hjul under håndtaget. På hjul af den­ne type frikobles spolen med en arm eller en trykknap på gavlen. 2) Lever-drag-hjul, hvor frikob­ling og justering af bremsekraft er samlet i ét greb. Her bremses direkte på spolen og bremsen på et hjul med lever-drag er ty­pisk blandt de allerbedste. Dertil kommer, at spolen på denne type hjul typisk løber meget let og at konstruktionen er meget, meget stærk.

Til vores hjemlige havfiskeri er valget mellem stjernebremse og lever-drag alene et spørgsmål om temperament og økonomi. Begge typer løser opgaven glimrende.

Andre detaljer på dit havhjul

Antallet af kuglele­jer er ofte et salgsparameter, og et hjul med mange kuglelejer føles da også mere lækkert end ét med færre. I praksis er det dog kun de to lejer på spoleakslen, der har afgørende betydning for hjulets funktionalitet. Vigtigere er det, at disse er af høj kvalitet og kører let ved frikobling.

Bagstoppet hindrer hjulets håndt­ag i at køre baglæns. Tidligere var en klikkende pal det mest almindelige og denne variant er utrolig slidstærk. For et mere lækkert og lydløst feel, er de bed­re havhjul i dag ofte forsynet med lydløst bakstop i form af et rul­leleje, der kun kan køre den ene vej – eller en lydløs pal. I enkelte tilfælde anvendes flere varianter simultant for optimal styrke.

En linefører er sårbar og kan kun anbefales til det letteste havfiskeri idet en defekt linefører kan blo­kere hjulet totalt. Hertil kommer, at lineføreren bremser friløbet mærkbart og øger risikoen for, at en finger kommer i klemme mel­lem linefører og gavl under hård belastning. Det gør man kun én gang! Som alternativ til linefører, kan vælges et med en smal, høj spole da disse ikke i samme grad kræ­ver, at linen lægges pænt op med fingrene. Flere producenter har disse såkaldte ”narrow-modeller” på programmet. Linetælleren gør på samme måde hjulet langsommere og mere sår­bart. Har man behov for at følge fiskedybden nøjagtigt, er fletliner, som skifter farve for hver femte meter en langt bedre løsning. Hjulets knarresignal anvendes ikke så meget til nordisk havfiske­ri. Dog er lyden en god indikator for føreren af båden, når eksem­pelvis en stor helleflynder udtræt­tes – og så gør ”knarre-vræl” sig rigtig godt på film.

SUMMASUMMARUM: Gør dig klart, hvilken type havfiskeri, du forventer at dyrke mest – og vælg klassificering af dit næste havsæt med det udgangspunkt. Prøv dig frem hos grejhandleren og vælg den stang, der passer bedst til dine fysiske mål samt et lækkert hjul, der passer til stangen.

Et godt havsæt i kompromisløse materialer koster fra ca. 2000 kro­ner og op, men så har du også en trofast makker på havet de næste mange år. Vi ses ”på suppen”.