– Efter 2,5 dage i Sverige med rigtig dårlige forhold med blæst, regn, grumset og grønligt vand uden skyggen af fisk, fandt vi med hjælp fra Westin Teamet endeligt et område med klart vand, og så var der også fisk. Sådan lyder det fra Kenneth Hansen fra Jagt & Fiskerimagasinet i København, der lige nu er afsted med Søren Vesth fra Garmin. – Med den nye Garmin Livescope LVS34 sat i perspektiv mode, fandt vi fiskene på 2,5-3 meter vand. De næste 4-5 timer havde vi et fantastisk fiskeri, hvor vi spottede enkeltstående fisk på livescopet og kastede præcist til dem. Vi kunne se dem følge efter agnen, og se dem pludselig fare afsted som et missil og hugge agnen.!!! Det var vildt spændende og mega effektivt.

Tjek lige gedden, der følger efter Shad Teez´en, her: Et godt bevis for, hvor vilde perspektiver der er for spinnefiskeri med Garmins LiveScope i perspective mode.

– Den nye LVS34 tegner tydeligere, har bedre separering samt en noget hurtigere opdatering af billedet, som især i perspective mode tydeligt kunne ses. På billedet ovenfor kan du se gedder som lyse streger med en bagvedliggende mørk aflang skygge. Se også videoen i dette opslag. Kig efter den sorte skygge og hvis i kigger rigtig godt efter, kan i også se selve gedden som en lys aflang markering foran. Især til slut når den er tæt på båden. Denne gad dog ikke og hugge, men det var stadig spændende at se. Næsten alle fiskene lå mellem 7,5 og 9,5 kilo, så snitstørrelsen fejlede ikke noget. Alle fiskene blev fanget på Westin Shad Teez 19cm i farven Bling Perch.

 

Forshaga Akademin

 

Kenneth Hansen med en af de flotte svenske gedder han fandt sammen med Søren Vesth fra Garmin og Team Westin

Kenneth Hansen med en af de flotte svenske gedder han fandt sammen med Søren Vesth fra Garmin og Team Westin

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This