Grusbanden og Havelse Å Vandplejegruppe har igennem de senere år restaureret dele af Græse Å på tre strækninger. Men det stopper ikke her. – Vi skal lægge i omegnen af 50 tons gydesubstrat på samme strækning som sidste år, fortæller Rune Hylby. – Formålet er at optimere både gydeforholdene og forholdene for den yngel, og siden præsmolt, der gerne skulle overleve, så der kommer endnu flere ørreder i åen og dermed også i Roskilde Fjord, som Græse Å har sit udløb til.

– Vi har dog haft en større udfordring. Dér, hvor gydebankerne skal ligge, er arealerne våde. Faktisk så våde, at man ikke umiddelbart kan køre langs vandløbet og lægge gydesubstrat direkte i åen. Dels er der vådt, og dels er arealet §3-beskyttet. Udfordringen er, at vi ikke kan køre med almindelige køretøjer. Der skal noget andet til og den slags koster penge. Problemet er blevet løst i fineste stil. Kristian Søndergaard Thorsen fra GrejXpertenhar nemlig doneret 12.500.- kr til os for at få udført dette projekt uden at ødelægge naturen omkring Græse Å med store hjulspor. GrejXperten har åbnet butik i Lynge, og jeg har ved flere lejligheder talt med Kristian, der gerne vil anerkende vores store indsats for at skabe større ørredbestande.

 

 

- Det har i lang tid været en drøm for mig at støtte op omkring det uvurderlige arbejde som alle de frivillige, Fishing Zealand og Grusbanden udfører, siger kristian Søndergaard Thomasen fra GrejXperten i Lynge. - Så jeg er virkelig, virkelig glad for at det endelig er lykkedes. Så nu glæder jeg mig bare til at få arbejdshandskerne på, og få forbedret forholdende i Græse å, sammen med en masse gode folk.

Det har i lang tid været en drøm for mig at støtte op omkring det uvurderlige arbejde, som alle de frivillige, Fishing Zealand og Grusbanden udfører, siger kristian Søndergaard Thomasen fra GrejXperten i Lynge, som du her ser med en flot ørred fra fjorden. – Derfor er jeg virkelig, virkelig glad for at det endelig er lykkedes. Nu glæder jeg mig bare til at få arbejdshandskerne på og få forbedret forholdende i Græse Å sammen med en masse gode folk.

 

– Donationen fra GrejXperten falder på et ”tørt sted”, idet vi nu har været i stand til at leje en dumper på larvefødder, der trykker minimalt og dermed er mest skånsom overfor brinkerne og skoven, der omgiver Græse Å, netop på projektstrækningen. Uden GrejXpertens hjælp, havde vi ikke kunne udføre projektet på de vilkår, et §3-beskyttet areal kræver. Både Havelse Å Vandplejegruppe og vi, -fra Grusbanden, er meget taknemmelige for denne fine gave, der sikrer, at ørrederne i Græse Å allerede til vinter, har nye gydebanker til rådighed og de gamle bliver mere effektive. Gaven fra GrejXperten vil ligeledes gøre arbejdet lettere for os, idet vi kan lægge gydesubstrat direkte ned i åen, hvilket gør vores arbejde overkommeligt, når der er tale om mængder af den størrelse.

– De nye, såvel som gamle gydebanker, kommer virkelig til at gøre en forskel for ørredbestanden i Græse Å. Det er her, du kommer ind i billedet, for vi har brug for al den hjælp, vi kan. Selvom gydegruset bliver lagt direkte i vandløbet, skal det stadig rettes til, og det er vi nødt til at have hjælp til. Du kan være med til at sikre dette ved at melde dig til dette projekt.

– Selve udlægningen finder sted den søndag 17. september, hvor vi mødes ved Græse Mølle klokken 10.10. Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 25 36 42 80, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.

– Du skal medbringe støvler, skridtstøvler/waders og i øvrigt fornuftigt tøj, foruden arbejdshandsker og det gode humør. Meld dig endelig til, det er mega hyggeligt når vi mødes, slutter Rune Hylby.

GrejXperten finder du her.

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This