Artiklens forfatter med en af de mange sandart, der fik pulsen op i højreste gear.
Findes der noget bedre end de dage, hvor alt bare går op i en højre enhed – på trods af benhårde forhold og en gusten vejrudsigt? Følg med til Sverige efter sandart.
AF LARS FRITHJOF, GARMIN
Når vækkeuret ringer hjemme i det varme soveværelse klokken 02.45 på en lørdag med 11 sekundmeter, frostvejr og heldagsslud, står det måske ikke 100% klart for en, at man har truffet den rigtige beslutning ved at aftale at mødes ved daggry ved en sandartsø fire timers kørsel oppe i Sverige. Men min ven Toke og jeg vidste, at vores højt estimerede svenske kollega Albin havde sort bælte i kastefiskeri efter ”gös”, og at det svenske sandartfiskeri er i en langt bedre forfatning end det danske.
Sandarten – en fantastisk fisk
Jeg har for længst tabt mit hjerte til sandarten. De seneste år har vertikalfiskeriet med live-ekkolod som bekendt taget de europæiske søfiskere med storm, fordi det ud over at fremtrylle flere store fisk end man anede fandtes, desuden fylder hver fiskedag med sindsoprivende øjeblikke, når agnen sænkes ned for næsen af de sky og mystiske vampyrfisk. Denne fiskeform har så igen gennemgået en evolution i retning af kastefiskeri, hvor båden holdes på afstand af fisken, og agnen kan præsenteres langt mere lokkende.
Glade minder til det dansk-svenske sandart-team.
Sight-fiskeri på skærmen
Visuelt fiskeri kan noget helt særligt, og for mig at se byder disse nye fiskeformer på nogle af de fedeste oplevelser overhovedet på linje med popper-, tørflue- og dappefiskeri.
I Sverige varetager man sit søfiskeri meget mere fornuftigt end i Danmark: Garnfiskeri i ferskvand er langt de fleste steder forbudt, og man supplerer fiskebestandene med udsætninger, når der er brug for det, og ligesom alle andre steder end i Danmark ses det som lige så fuldstændig naturligt at bruge sin egen båd på en sø som at bruge sit eget fiskegrej. I Sverige sørger man for, at søerne får lov at have den kæmpestore rekreative værdi, som de også burde have herhjemme.
Alligevel krævede det som sagt en del overvindelse at køre den lange vej i nattemørket, og da vi hoppede ud af bilen i den hylende vind, havde tvivlen stadig ikke helt sluppet sit tag. I det første morgenlys kunne vi se, at Albin så småt var tyvstartet, og allerede mens vi stod og hev bjergene af vintertøj ud af bilen, tikkede en besked ind: – Jeg har lige fanget den første – fin fisk omkring 85 cm. Den sætning lukkede helt ned for piveriet i den danske lejr, og blev første forsmag på en dag, som på alle måder viste sig totalt at overstige forventningerne. Ikke bare skulle Albin vise sig at være en fantastisk vært og et veritabelt wunderkind i livekast-fiskeriet, vi var tydeligvis også på den rigtige sø den rigtige dag.
Selvom fiskeriet er vildt, skal man huske at hygge sig. I baggrunden ses Albins båd, en Alumacraft Escape 165.
Kontant afregning fra sandarterne
Da vi kom ud på vandet, spottede Albin med det samme en sandart og lagde båden klar til skud. Jeg fik de første par chancer og fumlede fælt, men første gang agnen ramte perfekt, var der kontant afregning af en rigtig fin gös. Vi råbte og skreg – for man kan se så meget frem til igen at se en af de gyldne fisk med de spøgelsesagtige øjne i landingsnettet, at det næsten virker surrealistisk, når det sker.
Sandart er generelt virkelig svære at fange. Selv når de er mest i hugget, er der langt flere afvisninger, end der er kontakter. Men hele denne dag blev vi holdt til ilden konstant i et vildt bonanzafiskeri. Man kunne sådan set godt have fisket mere end én person ad gangen, men hele oplevelsen var så intens, at vi bare var sammen om hvert forsøg: Vi skiftedes til at kaste til en fisk, mens de to andre holdt skarpt øje med skærm og stang og kvitterede for alt, hvad der foregik med højlydt heppen eller kærlige, verbale tilsvininger af fisk og fisker.
I den båd i snevejret sad tre personer, som allesammen bruger deres arbejdsliv på at hjælpe andre til uforglemmelige oplevelser på vandet, men denne dag gik det hele op i en højere enhed for os selv. Det her var mildt sagt et af de tilfælde, hvor det var værd at hive sig selv op i hårrødderne for at komme afsted – trods de umenneskelige forhold. Som bekendt har man kun ét liv, så det gælder om at fiske det ordentligt.
En glad Toke med en af turens mange fine sandarter.
Kastefiskeri med LiveScope vil få en stor rolle i fremtidens lystfiskeri i fersk- og saltvand. Westin er allerede nu klar med en stangserie dedikeret til netop dette fiskeri, og på denne tur havde vi fået lov at prøve de allerførste eksemplarer af Westin Livecast.
Livekast-fiskeriet foregår stort set udelukkende med softlures. Man afpasser lette blybelastninger så agnen på rimelig tid kan komme ned til fisken, men ikke tungere end at agnen kan holdes præcis i den rigtige dybde.
