Efter en forblæst Sankt Hans Aften er vi på den anden side, hvor dagene igen bliver kortere. Ja – faktisk er det jo fire dage siden, at vi rundede den allerlængste dag. Men – der er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi har jo stadig det meste af sommeren til gode – og i den sidste ende betyder kortere dage også – at vi kommer tættere og tættere på efterårs- og vintersæsonen, der også byder på masser af gode fiskeoplevelser. Find inspiration til fiskeriet i de lyse nætter her.

På Fisk & Fri er der en uge til sommerferien, hvor redaktionen tager en kærkommen off-linepause, der skal bruges på at lade op – samt lave det indledende arbejde til nogle spændende forbedringer på fiskogfri.dk, der kommer til at ske over det næste års tid.

Westin Cup, der har kørt siden marts, afsluttes med udgangen af juni, så har du fanget en god fisk, som du gerne vil fortælle om, er det nu hvis du skal være med i slutspurten om den sidste præmie inden ferien – nemlig en valgfri W8 stang fra Westin til en pris på over 4.000 kroner. I denne uge kan du som abonnent på Fisk & Fris YouTube i “Ugens Konkurrence” desuden deltage i lodtrækningen om det lækre nye fastspolehjul 23 Exceler LT fra Daiwa – str 2000 D, hvilket du kan læse mere om her.

Drømmerejsekonkurrencen, hvor du kan deltage i lodtrækningen om en fantastisk fiskerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel fortsætter hele året – og efter ferien kommer vi også til at lancere en anden ny stor konkurrence, som vi løfter sløret for senere.

Vi ses derude – Jens Bursell

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel
    Juniorboxen - Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This