Det svenske ForshagaAkademin, som ligger perfekt i midtsvenske Värmland lige ved Klaraelven og Vättern, er kendt i hele Skandinavien for deres inspirerende og virkelig gode uddannelser – blandt andet inden for sportsfiskeri og jagt. Her har de to niveauer af uddannelser. Den ene er på gymnasielt niveau, og den anden er en proffesionshøjskole som fiske- og jagtguide for voksne, hvor mange ender med fine jobs i sportsfiskebranchen.

Den legendariske skole har nu fået tilført midler til yderligere tre uddannelsesrunder, hvilket betyder, at der nu er åbnet for tilmelding til skolen, der i de forgangne år også har givet mange unge danske lystfiskere masser af ny viden, et væld af relevante færdigheder – samt uforglemmelige fisk, fisketure og venskaber for livet. Den næste uddannelsesstart er den 10. august 2026, så hvis du drømmer om et job i sportsfiskebranchen er dette uden sammenligning den mest relevante uddannelse. Og helt sikkert den sjoveste.

– Dette er meget positive nyheder for både vores skole og branchen. Fiske- og Jagtguideuddannelsen giver nemlig eleverne mulighed for at forvandle deres passion for naturen til en professionel karriere, samtidig med at de bidrager til bæredygtig udvikling inden for sportsfiskeri og jagt, siger Per Johansson, der er skoleleder på Forshaga Akademin.

– Professionshøjskoleuddannelsen inden for fiskeri og jagt startede tilbage i 1998, og den har siden udviklet sig i takt med branchens behov. Den toårige uddannelse tilbyder to professionelle specialiseringer: sportsfiskeri og jagt, med fælles kurser i blandt andet guidning, iværksætteri og sikkerhed. I alt 23 ugers praktik er inkluderet, hvilket giver værdifuld erfaring, vilde fiskeoplevelser og stærke kontakter inden for branchen. – At ForshagaAkademin får lov til at fortsætte med at uddanne fremtidens sportsfiske- og jagtguider er meget glædeligt. Uddannelsen er vigtig for branchen og for alle, der ønsker at opbygge en karriere inden for naturturisme. På Akademiet får de studerende både viden og praktisk erfaring på højeste niveau. Denne unikke bredde gav mig værktøjerne til virkelig at få succes i branchen, siger den kendte svenske fiskeguide og sportsfiskerprofil Daniel Nilsson, grundlægger af Time is Fish.

Skolen modtager elever fra hele Norden og tilbyder moderne ressourcer, erfarne lærere og et virkeligt stærkt branchenetværk. ForshagaAkademin er en uafhængig skole, der tilbyder:

● Erhvervsuddannelsen i fiske- og jagtguide

● Gymnasial uddannelse i hunde, adventureturisme, vildtpleje og sportsfiskeri

● Individuel erhvervsuddannelse inden for IM-programmet For mere information: Per Johansson, Tlf.: 070-379 33 72, E-mail: info@forshagaakademin.se Læs mere og ansøg til ForhagaAkademin her.

Hør mere om fiskelinjen på ForshagaAkademins proffesionshøjskole i denne video på Fisk & Fris Youtube.

– eller denne video lavet af en af ForshagaAkademins egne studerende.

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

    Westin Cup 2026

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This