I vinterhalvåret, hvor laksefeberen raser, og der er lange udsigter til både den danske og norske laksepremiere, er springerfiskeriet i Skotland den rette medicin. Følg Fisk & Fri’s Jan Delaporte på springertur til Dee.
Af Jan Delaporte
DE FØRSTE SKRIDT langs Dee sætter gang i forventningerne. Vi er lige ankommet til elven fra Aberdeen, og der går der ikke mange minutter, før vi ser de første blanklaks i meterhøje spring ud af vandet. Laksefeberen har længe været på sit højeste efter en usandsynlig lang og kold vinter, og feberen lægger sig bestemt ikke nu!
ELVEN DEE ligger i det nordøstlige Skotland og har med rette ry som en af verdens mest berømte laksefloder. Siden 1600-tallet har lystfiskere besøgt elven for at fiske efter dens smukke laks. Laksefiskere fra den victorianske tid nød godt af noget af det bedste fiskeri i Dees fiskehistorie, og disse tweed-klædte herrers nytænkende tilgang til fiskeudstyr og – teknikker trækker den dag i dag spor til nutidens hypermoderne fiskeudstyr.
Noget af det, der gør Dee så attraktiv for mange inkarnerede laksefiskere, er det faktum, at man har mulighed for at starte på laksesæsonen meget tidligt. I Dee har du mulighed for at stå ved en af de skønneste flueelve, der findes og lande sæsonens første blanklaks så tidligt som februar. Desuden er Dee den elv, som i nyere tid har haft den mest stabile og – sandsynligvis også største opgang – af nystegne forårslaks – også kaldet springers. En Dee-springer vejer typisk fra fire til seks kilo med adskillige op til ni kilo. De senere år er der dog igen blevet fanget stadigt større springers i Dee, hvilket min tur flot beviste med en fisk på cirka 14 kilo, som i øvrigt blev fanget af gruppens mindst erfarne laksefisker.
Som Skotlands længste lakseelv er Dee lakseførende på cirka 110 km vand, men kun de nederste tre fjerdedele bliver brugt flittigt. Elven er på størrelse med den mellemstore norske elv, Orkla, hvilket er en yderst behagelig størrelse for fluefiskere.
VI ER EN INTERNATIONAL GRUPPE, der er taget herop sammen på en tur organiseret af Fiskeshoppen i Mörrum. Vi er mere end almindeligt tændte, men helt så let, som de hoppende laks gav os forventninger om, skulle fiskeriet dog ikke blive. Første gang jeg står ved Dee på Birse-beatet, er det med et sug i maven, som skyldes den blandede fornemmelse af frydefuld spænding ved at stå ved et nyt, ukendt laksevand og nagende usikkerhed om, hvad der i denne elv lige præcis skal til for at overliste Salmo salar.
Vandet er koldt. Der har været frost om natten, så jeg vælger at affiske det lidt varmere, lave vand fra land, før jeg vader ud. Der går ikke længe, inden linen strammes op i et ryk, men fisken føles ikke så stor og efter kort tid, kan jeg se, at det er en havørred, som har ladet sig overliste af min conehead Dee Sheep flue. Bagefter vader jeg ud til skridtet, og med lange overhåndskast når jeg over til den dybe strømrende, som løber tæt på modsatte bred. Jeg har skiftet til en mere provokerende flue, en fræk Red Frances med conehead og strittende børster. Kort efter falder hugget, og det er tungere denne gang. En sølvtorpedo stryger ud af vandet, og tager et langt hidsigt udløb nedstrøms – en springer! Efter en hård fight kan jeg lande den på bredden og nyde synet af sæsonens første blanklaks i marts måned, inden den får friheden igen. Skønt at være i gang!
Min fiskemakker, Peter, er gået opstrøms for at fiske en lille pool tæt under land, som vores ghillie har udpeget for os tidligere på dagen. Pludselig ringer min mobiltelefon, og jeg kan høre Peters iltre stemme blandet med flodens brusen – og han snakker om noget med fast fisk på krogen. Jeg griber kameraet og tager benene på nakken. Da jeg når frem, står Peter med det herlige syn af en 13 fods Loomis Stinger-stang bøjet helt ned i håndtaget. – Er den stor?, spørger jeg. – Ja, lyder det korte og glade svar. Laksen bliver fightet efter alle kunstens regler, og kort efter kan jeg fotografere en lykkelig laksefisker med en fin overvintrende, men stadig temmelig blank, laks, inden vi genudsætter den.
STARTSSKUDDET på Dees forårsfiskeri efter springers lyder den 1. februar. Det bedste fiskeri på det tidspunkt finder man på de nederste stræk, samt enkelte af midtersektionens nederste stræk, der også åbner på det tidspunkt. De resterende beats åbner den 1. marts.
Hvis der er gode vandstandsforhold, kan laksene trække hurtigt opstrøms til de øvre beats. I løbet af marts og i april/maj vil størstedelen af forårsfiskene gå gennem de midterste beats og op til de øvre dele. Vandstanden og vandtemperaturen spiller naturligvis altid en stor rolle mht. fiskenes bevægelse op gennem vandsystemet, men nok især om foråret hvor sne og/eller regn i oplandet hurtigt påvirker forholdene.
Dees sommerlaks og grilse udgør den største stamme og giver spændende sport for lokale og besøgende laksefiskere. Sidst i juni og ind i juli ankommer smålaksen som regel i gode mængder. Faktisk er antallet af smålaks fanget på stang steget betydeligt i de sidste tre årtier. Det hænger efter al sandsynlighed sammen med, at man har opkøbt lokale og kystnære net- og garnrettigheder med bedre beskyttelse af laksestammen og bedre sportsfiskeri til følge.
Større sommerlaks går også op på det tidspunkt og giver mulighed for større fisk.
I maj kommer havørrederne som regel, og mange fluefiskere vælger at tage natten i brug for at overliste de mere sky havørreder.
Efterårsopgangen, som starter i august, og er i fuld gang i september, giver spændende fiskeri på hele Dee. På denne årstid velsignes man med både havørred, grilse, sommer- og efterårsopgang af laks, hvilket giver fluefiskeren fantastiske muligheder overalt på floden, især på de nederste stræk.
Zoneinddelingen på Dee er simpel. Elven er opdelt i tre zoner, Lower-, Middle- og Upper Dee.
LOWER DEE er stor og bred samt uden særlig mange umiddelbart synlige pools og standpladser, selvom de naturligvis er der.
Normalt betragtes Lower Dee som den del af elven, der går fra Aberdeen og op til Banchory. Dette stræk er generelt bedst til tidlige forårslaks samt den sene sommeropgang af laks og smålaks, da laksene har tendens til at gå meget langsomt opstrøms i det kolde og tidlige forår. Om efteråret gyder laksene i de nederste dele af elven, og de har ikke travlt med at komme højere op i systemet.
I juni og juli giver grilse også gode muligheder for laksefiskeren. Historisk set er der blevet fanget mange smålaks i den nederste og midterste del af elven, hvor det typisk er fisk på 2 til 3,5 kg, der fanges.
Fra august og september, hvilket tillige omfatter efterårsopgangen ved god vandstand, kan fiskeriet være rigtigt godt med større mængder fisk. På denne tid er der godt fiskeri på næsten alle nedre beats med enkelte fisk på mellem 10 og 15 kilo som toppen.
PÅ MIDDLE DEE ændrer elven pludseligt karakter og ligner nu en elv, som vi fluefiskere bedst kan lide at se dem. Denne del går fra Banchory til broen i Aboyne. Beats fra Banchory til Kincardine O’Neil eller Dess har normalt godt forårsfiskeri efter blanklaks fra tidlig marts til maj, hvor de beats, der ligger lidt højere oppe i systemet, fisker bedst fra midt i marts og frem.
Juli giver hyppigt gode fangster af grilse, og sammen med dem kommer de store sommeropgangslaks. Det giver et solidt adrenalin-kick, når en hel stime laks trækker gennem den pool, du fisker i!
UPPER DEE er de øverste stræk fra broen i Aboyne og opstrøms til flodens begyndelse. Strækket kan give et fremragende fiskeri efter springers allerede i marts, men det forudsætter naturligvis gode vandstandsforhold. De bedste måneder er ellers fra april til juni, hvor grilse og havørreder slutter sig til fra juni og frem, hvilket sikrer noget spændende aften-/natfiskeri i sommermånederne. Ved god vandstand kan der være godt fiskeri helt frem til slutningen af sæsonen i september.
Der er tre hovedtilløb til Dee: Feugh Water, Gairn og Clunie. De er dog nok mest interessante som gode havørredvandløb.
VORES SPRINGERTUR er fuld af fede fiskeoplevelser, men den mest begivenhedsrige hændelse finder sted på turens næstsidste dag, og er i øvrigt en hændelse, der bekræfter noget af det herligste ved laksefiskeri: At der ikke er nogen faste regler, og at det ikke altid er de langtkastende eksperter, der løber af med de bedste fangster. Marko fra Finland har kun fisket laks få gange med flue, og denne dag er han alene på Birse-beatet, da hans makker, Peter fra Sverige, har fået fiskekort til et attraktivt beat længere nedstrøms. Der er ikke nogen, der har fortalt Marko, at han skal sætte en stor Sunray Shadow på sin synkeline, kaste den vinkelret på elven og strippe den ind som en tarpon-flue i det kolde og letfarvede vand den dag – men det gør han! Og laks læser som bekendt og heldigvis hverken fiskeblade eller bøger. Kort fortalt kroger og lander han egenhændigt ikke bare den største springer-laks, der er fanget i hele Skotland i 2011, men også den største laks, der nogensinde er taget på Birse-beatet i dens flere hundrede år gamle statistik! Fisken er over 110 cm. og estimeret til cirka 14 kilo ud fra det billede med laksen liggende fint op ad flustangen som målepind, Marko heldigvis fik taget med sin mobiltelefon, som kort tid efter løb tør for batteri. Tænk, hvis…
Dette er en herlig understregning af, at i laksefiskeri kan alt ske, så længe man har fluen i vandet, og at det næsten altid betaler sig at være parat til at gå nye veje, når 500 hotte »modefluer« har kørt gennem vandet hele ugen på de samme flydeliner med synke1-spids.
Info om dee
Er du interesseret at vide mere om springerfiskeriet i Dee kan du kontakte Lars Terkildsen fra Fiskeshoppen i Mörrum på: fiskeshopen@telia.com eller tjekke artikelforfatteren, Jan Delaportes hjemmeside www.flyfish-jandelaporte.com. Desuden er der masser af spændende info at hente på: ww.fishpal.com/Scotland/Dee
Grej til Dee
Dee er først og fremmest en fluefiskeelv, selvom spinnefiskeri er tilladt fra starten af sæsonen, hvis der er ugunstige forhold til fluefiskeri. Fiskeriet er underlagt de enkelte beats forvaltning indtil den 15. april.
Der anvendes primært tohåndsstænger på 15-16 fod til det tidlige forårsfiskeri. Stængerne er ned til 12 fod midt om sommeren, når et mere delikat fiskeri er krævet for at kunne fange laksene. Briterne er traditionelt ret konservative, men mon ikke switch-bølgen også snart når dem mht. dette lette og fine sommerfiskeri? Til havørred eller grilse er enhåndsstænger klasse 7-9 og 9-10 fod passende.
Dee er ikke specielt dyb og dermed en rigtig god flueelv. Temperaturen skal ikke ret højt op, før en flydeline er nok til at løfte laksene fra deres standpladser. Det tidlige forårsfiskeri dyrkes hovedsageligt med intermediate line og eventuelt synkende til hurtigt synkende polyleaders for at komme ned til laksene.
Da det er Skotland, ser man stadig en del, der fisker med fuldlængde Spey-liner, men mange er »konverterede« til de kortere, skandinaviske skydehoveder med spidser i forskellige synkeudgaver.
Forvaltningsgruppen for Dee angiver, at enkeltkroge og modhageløse kroge foretrækkes, men de hyppigst anvendte kroge er dobbeltkroge fra Loop, Salar (Guideline) eller Ken Sawada i størrelse 4 til 10. Karpekroge (enkeltkrog) er ideelle, når der fiskes med Collie Dog og Sunray Shadow-type fluer, som strippes hurtigt.
Fluer
Afhængigt af årstiden fiskes der med 3 tommer lange fluer af kobber eller messing, indtil vandet varmes op til over 6 grader. Derefter bliver fluerne gradvist mindre og lettere, indtil vandet når 10 grader, hvor det så er små, let dressede fluer, der fiskes tæt på overfladen.
Nye, giftige fluemønstre dukker op hvert år, men der er nogle etablerede fluer, som ser ud til at virke hvert år. Disse populære mønstre er: Silver Stoat’s Tail, Willie Gunn, Cascade, Tosh og Ally’s Shrimp for at nævne nogle få. Varianter som fx cone head-fluer, Czech nymph og micro tubes kan være højeffektive under bestemte forhold. De populære skandinaviske fluer er Monkey Fly og Sunray Shadow allieret med islandske mønstre, som fx rød og sort Frances, mens Dee Sheep altid er en god flue i Dee.
Spørg dog altid din ghillie til råds, da han kender sit beat og dets luner bedre en nogen anden. Hold øje med de seneste fangster og rapporter på Dees hjemmeside (www.fishpal.com/Scotland/Dee) for opdaterede nyheder om fiskeriet.