Spoon Flies har vist sig at være ganske effektive på normale kroge – faktisk så effektive at de er forbudt visse steder i Sverige, hvis de har hale. Her får du en ny og effektiv rørfluevariant, som kan bindes til et væld af arter.

Af Bo Nettelbladt

Ikke alene er spoonflies på tube effektive. De er også en sjov flue at »binde« og male og designe selv.

Ikke alene er spoonflies på tube effektive. De er også en sjov flue at »binde« og male og designe selv.

DET STARTER med et telefonopkald fra Anders. Ligesom mig, tænkte han på, hvordan man kan udvikle de skefluer, der har været en stor succes i fluefiskeriet, især efter aborre, ørred og makrel. Som så mange gange før, arbejdede vores hjerner parallelt med den samme idé, men Anders har allerede en ny skeflue klar til test: Spoon Fly som rørflue

Jeg bliver tændt på idéen – det er virkelig noget nyt. Når man binder en skeflue på et rør, er der større mulighed for at variere udformningen af skeen, hvilket giver flere forskellige bevægelsesmønstre og flere muligheder for at efterligne forskelligt bytte. Jeg binder straks et par skefluer efter Anders’ opskrift

Rørfluer som spoon flies – testes i Norge

Det er ikke så få arter forfatteren, Bo Nettelbladt, har nuppet på lige netop denne flue. Her er det en knurhane.

Det er ikke så få arter forfatteren, Bo Nettelbladt, har nuppet på lige netop denne flue. Her er det en knurhane.

PÅ DEN NORSKE kyst ved Helgeland i slutningen af august har vi en artskonkurrence. Og her kommer de nye skerørfluer op af fluekasserne. Til vores store glæde går de godt i vandet, men man skal være forsigtig med den størrelse og form, så skeen ikke giver for meget luft modstand i kastet. Fiskene føler også, at den nye skerørflue svømmer lækkert. Vi fanger makrel, lubbe, sej og torsk – og ikke kun det. Da vi sejler ud med båd, får jeg en reel overraskelse. I den indre del af fjorden hugger noget på dybt vand. Men hvad? Fighten dernede er anderledes. Med fisken i båden, kan jeg sige, at jeg fangede min første grå knurhane på flue –takket være skerørfluen. Fisken vrider sig utilfreds foran kameraet, men jeg er meget glad for, at en ny fisk er kommet på artslisten – og samtidig en udfordring for mine modstandere i fiskekonkurrencen. Og jeg blev vinder takket være Mr. Knurhane og Anders Peterson nye skerørflue. Efter lidt tid ved flue­stikket derhjemme kommer jeg frem til et nyt design. Et design der er hurtigt og nemt at fremstille og giver flere variationsmuligheder. Dermed blev fluen Tube Spoon Fly en realitet.

Aborrer er nogle grådige fætre og de kaster sig gerne over en skerørflue malet som en lille aborre.

Aborrer er nogle grådige fætre og de kaster sig gerne over en skerørflue malet som en lille aborre.

JEG AFPRØVER den nye flue i mit hjemmefiskevand efter aborre i september måned. Jeg kan se, at fluen bevæger sig meget som et lille skeblink, idet den vrikker, svinger og kaster refleksioner i alle retninger.

Skefluen viser tænder i aborrefiskeriet

Jeg fisker fra en pontonbåd og ved siden af mig, er der to spinnefiskere, som fisker fra båd. De fisker med spinnere og jigs – to klassiske dødbringende agn til aborre. I dag viser skerørfluen virkelig, hvad den kan. Jeg tager aborre efter aborre – efterårsfede halvkilos aborrer. Snart begynder jigs og spinnere at tordne ned foran mig. Jeg fortsætter med at fange fisk på hvert kast med Tube Spoon Fly og den hurtigt synkende line. De store aborrer er samlet på et spot ved siden af sivene og fouragerer på småaborrer i det strømførende vand ved søens udløb. Hver gang rørfluen kommer tværs over spottet stiger flere krigsmalede kannibaler, i al ubemærkethed, op i det soloplyste vand for at hugge. Alle vil have fat i den mærkelige fisk. Spinnefiskerne kaster løs på spottet, men får ikke rigtigt noget. Frustrerende for dem – og virkeligt sjovt for mig med den nye Tube Spoon Fly. Det sjove er, at der også masser af løjer omkring spottet, men da jeg rengør et par af fiskene, som jeg har taget til aftensmaden, er der næsten kun aborreyngel i dem. Det betaler sig tilsyneladende bedst med kannibalisme.

At makreller er morsomme at fange på fluestangen er der vist ingen tvivl om – og en spoonfly på rør er lige sagen for disse hurtigsvømmere.

At makreller er morsomme at fange på fluestangen er der vist ingen tvivl om – og en spoonfly på rør er lige sagen for disse hurtigsvømmere.

DET ER APRIL, og jeg har sat mig for at fiske efter havørreder på Gotland. Den første aften fisker jeg med min familie i min favoritvig på Fårö. Solen daler og havet skvulper lidt. Min søn fanger et par små blanke havørreder på en Viking Herring i sølv og blå. Jeg beslutter mig for at afprøve lidt fluespin med skerørfluen.

Med skerørflue efter havørred på Gotland

Var det ikke en bevægelse langt derude? Skerørfluen rammer vandet, og en hvirvel indikerer, at en fisk vender mod fluen. Jeg mærker fisken, men kroger den ikke. Hjerte dundrer inde i vadejakken. Nye kast og denne gang går det bedre. En lille havørred har taget fluen – og nu ved jeg, at den nye skerørflue også fungerer til ørred. Derefter prøver jeg fluen på den store ø og får en lidt større fisk, der havde været oppe at gyde, men som er ved at tage form igen i det rige kystnærefarvand. Jeg fortsætter med at teste den nye flue og det viser sig, at skerørfluen fungerer godt i slutningen af forårssæsonen, når fiskene gerne vil have hurtige og livlige agn.

Tube Spoon Fly har således mange arter i sin trofæsamling allerede. Den tæller: Ørred, gedde, aborre, sandart, makrel, sej, lubbe, torsk, hornfisk og knurhane. Men jeg er sikker på, at der vil komme mange flere på listen. Den fungerer sikkert også godt til laks og havbars. Og forestil dig, hvad den kan udrette blandt de tropiske fiskearter i syd.

Fluen får en fræk svingende gang og gør sig bedst i høj fart.

Fluen får en fræk svingende gang og gør sig bedst i høj fart.

Tilpas dit fluefiskeri efter arten for at få det mest mulige ud af den livlige rørfluevariant

FOR AT FÅ DET BEDSTE fiskeri ud af en Tube Spoon Fly, skal du fiske med et kort forfang på 7-9 fod, monteret på en stang, der mindst kan bære flueliner i klasse 7. Den bedste linetype til fluefiskeriet er en line med kort, kraftig klump på ca. 8-9 meter. Da en let skerørflue har det med at stræbe mod overfladen under det hurtige fiskeri efter havørred og hornfisk, passer den bedst til en fast intermediate line. Ved langsomt fiskeri i koldt vand, bruger du en flydende line eller en slow intermediate. Til aborre vælger du linen til den dybde, hvor fiskene er. Det sam­me gælder for kystnære fisk såsom makrel, sej og torsk.

Tube Spoon Fly er en skerørflue, som skal rotere på forfanget, hvilket reducerer problemerne med snoet forfang. Du kan forbedre rørets evne til at rotere frit ved at sætte en lille plastperle mellem røret og krogknuden. Røret er ikke fastgjort til krogen, idet fluen skal være i stand til at glide op ad forfanget under fight med fisken. Jeg anvender en Rapala-knude til krogen. Jeg synes, at den giver hele rigget en bedre bevægelse. Endvidere fungerer det bedst med en let, kortskaftet krog – fx en Kamasan B980 eller B983. Jeg bruger altid en enkelt krog, men vil du montere en trekrog, skal du vælge en lille og let, som ikke ødelægger skeens gang i vandet.

Tube spoonflies kombineret med en synkeline er en skøn cocktail, hvis torskene går tæt på land.

Tube spoonflies kombineret med en synkeline er en skøn cocktail, hvis torskene går tæt på land.

FISKERI EFTER HAVØRRED med Tube Spoon Fly behøver ikke at være forskelligt fra dit typiske kyst­fiskeri efter ørred. Den fisker bedst når vandet er blevet varmet lidt op, og fiskene går efter hurtige agn. Fx når småsild, tobis og hundestejler er på menu­kortet. Indtag fluen med lange træk. En smal skerørflue er bedst, når den bliver fisket i et højt tempo. En bredere ske giver større bevægelser. Men prøv også at fiske med skerørfluerne på lavt vand tidligt på sæsonen. Skeens overflade betyder, at den kan hænge i vandet og forblive tæt på overfladen. Langsom indtagning giver fluen en doven svingende bevægelse, som minder om et skadet og derfor et nemt fanget bytte.

FISKERI EFTER ABORRE i foråret med Tube Spoon Fly foregår langsomt, ofte med lidt kortere indtag over bunden. Her tilpasser du dit linesystem således, at du kan nå forskellige dybder – fra synke 3 til synke 6. Når du fisker efter jagende aborre fra højsommeren af, kan du anvende en intermediate eller en flydende line med synkende forfang. Indtag fluen hurtigere i varmt vand. Brug en line med en kort klump således, at du får fluen ud på et øjeblik. Brug gerne en ske med farvetegning som en aborre, fordi de helt store aborrer fokuserer på de små artsfæller, som er et let bytte, idet de små aborrer er travlt optaget med deres egen jagt. I efteråret begynder aborrerne gradvist at søge på dybere vand. Det er igen tid til det langsomme tempo med en hurtig synkende line på søernes stejle skrænter.

NÅR DET ER MAKREL du skal fiske efter skal din Tube Spoon Fly være sølvfarvet. Sølv har vist sig at være rigtig god, idet storma­krellerne jager sild i sensommeren og det tidlige efterår. Fisk med synkende line i synke 5-7 og indtag skerørfluen med lange hurtige træk, eller med begge hænder og stang under armen. En ret hurtig synkende line gør det nemmere at følge makrelstimens skift mellem overfladen og det dybere vand på få sekunder

Lav din egen Tube Spoon Fly
Hvad skal du bruge
• Tynde rør. Den tyndeste type giver gode funktionelle skerørfluer. Du kan købe en færdig kombination med korte messingrør og tynde plastik rør
• Lamébånd i bredde 25-40 mm i sølv eller guld – findes hos hobby forretninger
• Belastning: Kobber, tungsten eller kort messingrør, som du lægger på plastrøret
• Stick on eyes eller epoxyøjne
• Smeltelimspistol og klar lim
• Epoxylim
• Vandfaste penne.

 

Jans Lystfiskershop

 

Fordele og ulemper med Tube Spoon Fly
+ Effektiv agn når fisken ønsker en livlig agn. Det hemmelige våben for fluefiskere, når spinnefiskeren dominerer
+ Synker langsomt og er derfor også en god flue til det tidlige ørredfiskeri på lavt vand
+ Virker på alle rovfisk, der spiser små fisk
+ Let og hurtig at fremstille. Lav flere samtidig, mens du kan gøre alt dette trin for trin. Mal og tilpas når de er tørre – og husk at få dem i fluekasserne
+ Store variationsmuligheder: Vælg forskellige rørlængder, bøj skeen på forskellig former, klip og farvelæg skeen til forskellige modeller
+ Fungerer godt i farvet vand og mørke
+ Giver kraftige trykbølger i vandet, så fiskene lettere kan finde agnen end en almindelig flue

– Svær at kaste med lettere fluegrej
– Større luftmodstand end fx streamers. Kan rotere og vibrere, hvis du gør dem lange og brede
– Hvis fisken hugger lige over skeen fra siden kan krogen nogle gange placerer sig uden for fiskens mund, ligesom ved spinnefiskeri.

Trin for trin til en færdig Tube Spoon Fly

Her får du et kort overblik over hvad der skal bruges og rækkefølgen når der skal bindes en spoonfly på rør. Hvis man altså kan kalde det at binde..

1. Først afskæres et rør på 4-5 centimeter
2. Vikle et hoved på 5 mm fra den ene ende op med kobbertråd eller vedhæft et kort messingrør som belastning. Belastningen af skerørfluen giver bedre kontrol i kastet og forhindrer, at den stiger mod overfladen under indtagningen
3. Skær to længder Lamébånd, lidt kortere end røret
4. Placer en tynd stribe af smeltelim på sølvbåndet i midten og fastgør røret, så den stikker lidt ud på begge sider
5. Læg en streng på hver side af røret, og på rørets overside. Læg hurtigt den anden strimmel over og udjævn omhyggeligt limen med fingrene, så det flyder ud mellem båndene. Hold båndet mellem dine tommelfingre og pegefingre sådan, at skeen får en svag S-form, indtil limen hærder. Det tager cirka et minut. En skarpere S-form giver større bevægelser
6. Skær skeen ud i til en fiskeform. Den smalle form til minimal vindmodstand. Bredere ske giver mere fleksibel og langsommere bevægelser
7. Farv skeen med vandfaste penne: Farv den ene kant i en mørk farve, som svarer til fiskens rygside. Sæt øjne på. Vend og gentag proceduren på bagsiden. Arbejd med kontrasten for at få en effektiv farvesætning
8. Sæt røret på en nål og dæk fluen med et tyndt lag af epoxylim
9. Sæt den til at tørre på en rotor. Har du ikke en rotor, skal du bruge den hurtigttørrende epoxy
10. Du kan tilføje detaljer som gæller med vandfast tusch på ydersiden af epoxylagret
11. Afkort til sidst enderne af røret indtil skeen
12. Hvis du efterfølgende ikke er tilfreds med formen af skeen, og gangen i vandet, kan du justere ved at skære skeen til en smallere form eller genopvarme forsigtigt med en varmluftspistol og omform skeens S-form

Foto-G-med-bund

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This