Essensen af tørfluefiskeri er, at fluen flyder. Fisken tager fluen i overfladen, fuldt synligt for fiskeren, og det er en af årsagerne til at mange finder tørfluefiskeri så fascinerende. Lige så frustrerende er det derfor, når fluerne ikke vil flyde…
TEKST LARS CHR. BENTSEN, FOTOS: JENS BURSELL, LARS CHR. BENTSEN, GORDON P. HENRIKSEN OG HENRIK LARSSON
EN TØRFLUES FLYDEEVNE er essentiel, men der er særligt to faktorer, som fluefiskeren ingen indflydelse har på, men som har stor betydning, nemlig strømforhold og overfladespænding. En flue designet til selektive fisk på blankt vand vil sjældent flyde mange sekunder i et hurtigt stryg. Omvendt vil en kraftigt dresset flue, der fisker godt på de hurtige stryg, ofte få selektive fisk i langsomme strømme til at refusere. Det er en god ide altid at have både letdressede fluer og lidt mere kraftigt dressede eksemplarer til at dække forskellige forhold.
I realiteten er det de færreste fluer, der egentlig flyder som følge af at de er lettere end vand. Langt de fleste bæres på overfladefilmen, og da er det vigtigt at vælge den letteste krog, som størrelsen af fisk tillader. Skal man fiske på store fisk, på hurtigt vand, skal man selvfølgelig vælge en krog, der passer til forholdene.
1) Det kan være svært at vælge den rigtige flue, og det handler ikke kun om hvad man tror fisken vil have, men også hvilke der kan holde sig flydende bedst. 2) Her ses forfatteren med en fin lille bækørred der huggede på en tørflue, der tilsyneladende flød tilstrækkeligt godt.
Amadousvampe er old school, men de virker. Man lægger bare fluen, klemmer lidt, og så er den tør.
De bedste bindeteknikker til tørfluer
Bindeteknikker til tørfluer variere og har stor indflydelse på flydeevnen. Mange forskellige insekter ender på vandet, og ender dermed som »fiskemad«, og forskellige insekter kræver selvfølgelig forskellige bindeteknikker. Døgnfluen er nok det vigtigste insekt, og til imitation af de forskellige arter er faldskærmsfluen overlegen. Det vandrette hackle bundet omkring vingen sikrer en stor overflade kontakt, og er fluen proportioneret rigtigt flyder den godt, kast efter kast. Ved at ændre krogstørrelse og farvevalg på hackle, krop og vinge kan typen imitere alle arter af døgnfluer. Kun de allerstørste, Ephemera Danica (Majfluen) og dens slægtning, E. Vulgata, er så store, at faldskærmsfluer ofte ender med at sno forfanget, særligt ved lange kast.
Få tørfluen til at flyde bedre
Kemi kommer vi ikke udenom. Selv den bedste og mest perfekt bundne faldskærmsflue flyder bedre med lidt kemi. Der findes rigtigt mange produkter på markedet, der kan forøge flydeevnen. Flydemidlerne kan inddeles i mange kategorier, men først i to – nemlig dem der bruges hjemme ved fluestikket, og dem der bruges ved fiskevandet. Typisk for den første kategori er, at hele fluen imprægneres, hvilket er en fordel på nogle fluetyper – fx bittesmå myreimitationer eller biller. Det er også muligt, og ganske effektivt, at imprægnere enkelte materialer inden fluen bindes – fx kan CDC gøres meget mere vandskyende med WaterShed, særligt hvis det er farvet. I den anden kategori er kæmpestort – de produkter, der bruges ved vandet. Der findes fedt, spray, pasta og olier. Generelt er sprayen en dårlig løsning, da hele fluen uvægerligt imprægneres, hvilket ikke er godt fx på en emerger-type, hvor man ønsker at bagkroppen skal hænge under vandoverfladen.
Pasta-typen er den vigtigste, og har en konsistens, der minder om tandpasta. En lille klat på fingrene fordeles på hackle, hale og vinge og efter et par blindkast er fluen klar til at fiske. Man skal passe på ikke at bruge for meget, da det vil resultere i oliefilm omkring flue, og det er en sikker vej til at fisken refuserer. Denne type flydemiddel har kun en ulempe, og det er at den i højsommeren bliver meget tyndt flydende, og svær at kontrollere. Så er det en god idé at have en fedt i baghånden, som bruges på samme måde, men som forbliver fast, selv i varmen. Olierne fungerer også fint, men har den ulempe, at de er meget tyndt flydende, og dermed sværere at kontrollere.
Nogle fiskeveste er indrettet så man altid kan have fedt, pasta eller dry shake lige ved hånden. Og det er ikke så tosset på dage hvor man ofte skal imprægnere sin tørflue.
De bedste metoder til at få tørfluen til at flyde
En flue skal være tør for at kunne flyde, og uanset hvor godt den er imprægneret hjemmefra, eller inden man kaster den første gang, så bliver den våd på et tidspunkt og må tørres. Der findes groft sagt tre måder at tørre en flue på:
Den moderne: »Dry-shake« er suverænt til at tørre en flue, hvis den er helt gennemblødt eller snasket til i slim efter (forhåbentlig) at have fanget en fisk. Skyl fluen grundigt i vandet, lad den sidde på forfanget og kom den ned i bøtten med pulver, ryst et par gange og blæs fluen ren, og så er den knastør og klar til at fiske igen.
Den traditionelle: Noget så traditionelt som Amadou-svamp sælges stadig i velassorterede grejbutikker og er suverænt til at tørre en flue med. Skyl fluen og læg fluen mellem de to sider af svampen, klem let og fluen er tør!
