Hvis du alligevel slår et smut forbi Florida – så tjek byens mange kanaler ud med din medbragte fiskestang. Her er masser af flotte peacock bass. Følg med Frederik Hansen til Miami.

AF FREDERIK HANSEN

DA JEG FOR FØRTSTE GANG hørte om, at man kunne fiske peacock bass i Miami, kunne jeg ikke tro mine egne ører… Denne fisk har stået højt på min ønskeseddel i en del år, blandt andet fordi den er utrolig flot og skulle kæmpe godt, men også fordi den minder en  smule om vores hjemlige aborre- bare i en mere psykedelisk flower-power-agtig version.

Peacock Bass kommer oprindeligt fra Sydamerika, men blev udsat i kanalerne i Miami tilbage i 1984. Fiskene kom fra Brasilien, og havde til formål at spise nogle andre arter, der levede i kanalerne – nemlig forskellige typer af cichlider samt invasive planter. De udsatte peacock bass tilpassede sig lynhurtigt, og ingen yderligere udsætninger blev foretaget. peacock bass kan kun leve under varme vandtemperaturer, hvorfor de helt naturligt ikke spreder sig til andre vandsystemer, da vandet simpelthen bliver for koldt. Til gengæld trives de her i  Miami,hvor de holder de andre invasive arter i ave – men samtidig også er genstand for en ikke ubetydelig indtægtskilde for de lokale grejbutikker og guider. Vores guide Alan Z er fuldtidsguide og har været det i mange år, så han er et lysende eksempel på denne succeshistorie. Man vurderer at peacock bass-lystfiskere genererer mellem 30-50 millioner kroner på at fiske her.

Og nu står vi her så – min bedre halvdel og jeg. I et lettere lyssky kvarter, ligger der en privat bådrampe, som vores guide er så heldig at have nøglerne til. – Det er det bedste udgangspunkt for dagens fiskeri, forklarer Alan. OG SÅ går det ellers over stok og sten, efter vi har sejlet stille og roligt gennem den første del af kanalerne. Længere ude kan Alan lufte sin 150 HK på hans 21 fods flatsbåd – og vi skøjter hen over vandet med små 30 knob.

SMAK sagde det, da den første peacock bass huggede.

SMAK sagde det, da den første peacock bass huggede.

 

Peacock i kontrasternes land

Undervejs passerer vi enkelte broer – og ved dem sænkes farten. Ikke altid pga sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi, at der nogle steder bor mennesker under broerne. Det er vel i sagens natur forkert at kalde dem for hjemløse, da nogle af stederne er ret så imponerende indrettet, med egen barbeque, mini bådebro, samt et lille soveværelse, men i hvert fald så hjemløse i ordets mere konventionelle forstand.

Lidt senere cruiser vi forbi et fantastisk villakvarter med jetski og speedbåde liggende i ”baghaven” og imponerende mansions… Ja, USA er på mange måder fascinerende og i høj grad kontrasternes land.

Fiskeriet foregår på den måde, at Alan sejler cirka fem meter fra bredden med 3-4 knob og  spejder efter peacocks. Vi ser en del fisk til at starte med, men det er primært forskellige arter af cichlider, vi spotter. Vi står begge og  forsøger at spotte dem fra stævnen, mens han navigerer sin Minn Kota elmotor – og pludselig slår han et sving ud, for så at vende tilbage… Han har spottet dagens første peacock!

Fisken står inde ved en bunke sten – og lidt under et træ – for at gøre det lidt mere besværligt. Men det er typisk for de pladser, som de står ved. Fiskene er da jeg syntes det er sjovere at forsøge at fange dem på flue. – Der er ikke nogen decideret sæson, forklarer vores guide Alan.

– Fiskene kan fanges året rundt, men det er i foråret, at det peaker, hvis man gerne vil fange dem på topwater-agn. Peacocks gyder 2-3 gange om året, og de ”rigtige fisk” er de fisk, der gør sig klar til at gyde og som dermed bevogter deres lille ”love-nest”. Disse fisk er langt mere aggressive, og det er lettest at fange. Fiskene tåler fint genudsætning for de er rimelig hårdføre. Jeg holder øje med  standpladserne – også de steder, hvor jeg fanger fisk, og jeg kan se, at selvom fiskene bliver fanget, vil de stadig gyde efterfølgende. Ligeledes roterer jeg på kanalerne, så der minimum går 5-6 dage imellem at han fisker på de samme pladser. Der er masser af vand i Miamis kanaler – og masser af fisk, men jeg ved godt, at jeg skal passe pådem – da de er mit ”bread and butter”, griner han. 

Fiskene er ren farvesymfoni – og måske én af de flotteste sportsfisk, der findes.

Fiskene er ren farvesymfoni – og måske én af de flotteste sportsfisk, der findes.

 

Flowerpower streetfishing efter peacock bass

Fisken rykker lidt frem, da vi passerer blot 2-3 meter fra den, og vi kan tydeligt se, at finnerne spiles ud. – This is the kind a fish we are looking for, forklarer Alan og ganske rigtigt: Første gang fluen, som er en stor grøn/gul clouser, lander  tæt ved fisken, hamrer den ud efter den – og nærmest skubber til fluen med snuden. – Hit it again and again, opfordrer Alan, efterfulgt af – it´s gonna happen – med stemmen som en perfekt parodi af Mr. Trump. De næste 3-4 kast puffer fisken til fluen – uden at få den.

Udfordringen er altså ikke blot at finde Peacocks, det er i ligeså høj grad at finde de rigtige. Det finder jeg senere ud af, da fisken efter et par perfekte kast, uden den hugger, fortrækker fra pladsen…

Jeg får en ny chance, men den spytter den lige så hurtigt. Vandet er klart, og fisken er ikke mere end 5-6 meter fra os, så vi kan følge med i det hele. Hele 10 kast og lige så mange kontakter på samme fisk skal der til, før den endelig bliver kroget.

Det er en feeeed fornemmelse, da jeg endelig mærker vægten af min første peacock bass! Efter en kort men intens fight, kan jeg håndlande fisken med bass-grebet – og kan se, at fisken ligner en blanding mellem en dansk aborre, en amerikansk bass og så en… ja påfugl – eller måske nærmere en guldmakrel. Fisken er ikke overvældende stor, men den cirka 1½ pund store peacock bass bliver alligevel ærefuldt beundret, inden jeg forsigtigt lader den glide ned i kanalerne, så den kan svømme tilbage til sit revir. Nu løsner fiskeriet sig en smule og den lidt træge start, hvor vi har ledt efter ikke blot fisk, men også de rigtige fisk – er hurtigt glemt. 

Vi fisker i et område i et villakvarter, hvor kanalen nærmest bliver til en mindre sø. Og her – midt mellem swimmingpools, skildpadder og massive grødebælter er der en del fisk. Det er en lille smule surrealistisk at fiske her, men ikke desto mindre ret cool.

Nadia og Alan i højt humør på vej mod nogle nye spændende peacock bass pladser.

Nadia og Alan i højt humør på vej mod nogle nye spændende peacock bass pladser.

 

Et hektisk peacockfiskeri

Solen skinner, og der er ingen  vind, hvilket også gør det noget  nemmere at skimte de gulgrønne tropiske aborrer i det varme vand. Fire fisk mere må op og mærke bassgrebet – samt stå model til et par hurtige billeder, inden de kan svømme tilbage. Jeg begynder at finde melodien. Fiskene skal have tilslag lynhurtigt, da de blot har fluen i munden i kort tid, før de spytter den. Af den årsag nytter det heller ikke noget at give tilslag ved at løfte stangen, det er alt for langsomt. – Det er en stor udfordring, når man er vant til at fiske ørred. ”Strip-strike” er meget mere effektivt. Her sætter man fluen med linen mellem hænderne og samtidig giver man også fisken en chance mere, såfremt den stadig vil hugge (hvad de typisk gerne vil). Ved et ”troutlift” er fluen laaaaangt væk ved et misset tilslag.

FISKEN kan også fanges på spinnegrej, med diverse plugs eller jigs samt agn, men fluefiskeriet er nu også effektivt. Jeg har taget en spinnestang med – just in case – men den bliver liggende i båden, da jeg syntes det er sjovere at forsøge at fange dem på flue. Jeg fisker med en 9,3 fods klasse 6 stang, flydeline, samt synkende forfang og 0,28 mm fluocarbonspids. Det er OK grej, men skal jeg afsted igen, eller give gode råd til andre, der ønsker at prøve kræfter med de flotte peacock bass – der kan blive op til små 10 pund, så ville jeg anbefale en kort stang, 7 eller 8 fod – i klasse 7, da man sjældent kaster mere end 10-15 meter til fisken.

Den korte stang vil være en fordel de gange, hvor fiskene står under træer, stensætninger eller bådebroer. Præsentationen er mindre vigtigt, for fisken bliver ikke skræmt; den skal sådan set bare så tæt på fisken som muligt! Da vi havde 15 minutter tilbage af fiskedagen spotter Alan en stor fisk under en faldefærdig rådden bådebro i det lidt mere lyssky kvarter, hvor vi er kommet tilbage til. Fisken lyser gevaldigt op i det klare vand, og vi skyder fisken til 5-6 pund… Jeg har flere kast, der ikke ligger helt præcist – og det er svært med mit setup, da fisken blot er tre meter fra os, men gemmer sig helt under broen. Det er ligefør et underhånds/dappe-kast virker bedst – og da den ligger perfekt – skyder en mindre fisk på et halvt kilo ud fra broen og napper fluen…

Den fisk havde vi slet ikke set, men det er hunfisken, som hanfisken vogter over, der har tabt besindelsen og spist min clouser. Efter den er kommet ind og blevet genudsat kaster jeg endnu engang – og lige som Alan siger: – Great – It´s gonna happen, bruser den store farvestrålende han ud og inhalerer fluen. Denne fisk er betydeligt tungere, og min stang flexer i bund, men blot et par sekunder efter er min flue med raketfart lige imod mig. Den har mistet krogholdet – og selvom fiskene er agressive og territoriale, er der ingen tvivl om, at denne fisk ikke tager fluen igen lige med det samme. Ærgeligt, ærgeligt – men sådan er det jo. – The big one has to go away, so you can come again to catch it, siger Alan – og jeg kunne ikke være mere enig!

Garmin Quatix

Fiskeriet er 100% sightfishing, og heldigvis er solen tit fremme i Miami, hvilket gør det lettere at spotte fiskene.

Fiskeriet er 100% sightfishing, og heldigvis er solen tit fremme i Miami, hvilket gør det lettere at spotte fiskene.

 

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This