– Efter en kold januar måned, hvor jeg ikke havde meget action på svenskekysten, kunne februar ikke have startet bedre for mig, fortæller Jack Claesson. – En af mine venner og jeg besluttede os for at tage ud og udfordre de 15 sekundmeter, der var forleden, og det startede med at vi fik en havørred lidt under de 40 cm. Men hvor der er én, er der ofte flere.
– Da jeg havde genudsat fisken, lavede jeg et langt kast i den samme retning som før, og der gik ikke længe, inden jeg fik et nyt hug, men denne gang fra en betydeligt større fisk. Den vente om, rystede hovedet nogle gange, hvorefter den stak i et massivt udløb. Stangen flexede fuldstændig igennem og hjulet hylede, så jeg var ikke i tvivl om, at det var en virkelig god fisk. Inden længe var spolen næsten tømt, og jeg kunne på ingen måde stoppe fisken. Jeg forberedte mig så småt på en langvarig kamp, men i det samme blev linen slap… Drømmefisken var røget af.
– Skuffelsen over at miste den store fisk var enorm, men midlertidigt kortvarig. Efter et par kast i den samme retning, besluttede en anden godt fisk sig nemlig for at hugge – og efter en god fight kunne jeg lande en smuk 65 cm blank havørred. Men – jeg kunne stadig ikke lade være med at tænke på den store fisk, som jeg mistede, for den føltes nærmest dobbelt så stor, som den jeg lige havde fanget…
– Et par timer senere, da solen så småt skulle til at gå ned, fik jeg et nyt hug på mit blink, og denne gang var det en slank, men blank fisk på 57 cm. Fisken blev efterfulgt af en ny ørred i nogenlunde samme størrelse, men den røg af.
– Dagen efter mistede jeg en enkelt fisk på samme sted, hvorefter vi besluttede os for at prøve et nyt sted, hvor vind og bølger var lettere at deale med. Først da solen gik ned fandt vi et sted, hvor der var til at fiske – og der gik ikke længe, før jeg fik et super godt hug på kort line, og kort efter lå der en smuk blankfisk på 63 cm i nettet. Alt i alt to super gode fiskedage.
Læs mere om havørredfiskeriet på Skånekysten her.
