Grønlandske Robinson River byder på et fantastisk fjeldørredfiskeri, hvor man ganske let, billigt og med få forberedelser selv let kan planlægge en fisketur helt udover det sædvanlige. Følg med Terkel Broe Christensen på et lettilgængeligt og billigt fiskeeventyr, hvor man skal gøre sig umage for ikke at fange noget.
Tekst og foto: Terkel Broe Christensen
Forfatteren med en smuk fjeldørred. De fleste af fiskene i Robinson er 1-2 kilo, men fisk i denne størrelse fanges jævnligt.
JEG HAR TÆNKT på den store flade pool neden for det brusende vandfald i årevis, og endelig er jeg her. Sidste gang jeg så stedet, befandt jeg mig højere oppe i fjeldet på en jagttur. Mens min makker og jeg i kikkert afsøgte området for moskus okser og rensdyr fik jeg øje på poolen, og vidste med det samme, at det var Robin Rivers kendte plads. Der ville jeg ned og fiske en gang.
Nu – flere år efter – har det kostet et par times hård vandring med godt med sved på panden at komme op til poolen fra vores lejr ved fjorden. Poolen og elven er lige så smuk, som den havde været i min hukommelse, og det er en rigtig god fornemmelse at stå foran det buldrende vandfald, hvor selv den stærkeste fjeldørred umuligt kan passere – og den flade store, dybe pool med det mælkefarvede vand. Her er med garanti masser af fjeldørreder i det dybe skummende vand.
Selv om trætheden sidder i benene efter den anstrengende tur i fjeldet, er der ikke tid til at sidde ned. Jeg pakker koncentreret fluestangen ud. Med let rystende fingre trækker jeg linen gennem øjerne og tænker på, hvad den gamle grønlænder ved lejren havde sagt: – De største ørreder kommer først på sæsonen, og det er også dem som går længst op i elven.
Madlavning over bål er en super hyggelig adspredelse, når man har fanget så mange fjeldørreder at man faktisk godt kan bruge en fiskepause.
SÅ ER JEG KLAR. Jeg går op til kanten af vandfaldet, og kaster min line med synkende forfang ud over det brusende vand. Den store farvede flue får lov at synke mod bunden i 5-10 sekunder. Fiskene har svært ved at se i de grumsede vand, så den skal have tid til at komme godt ned. I det øjeblik jeg begynder at trække line ind, føles det som om fluen sidder fast i bunden, men hurtigt forvandler bunden sig til 2,5 kilos muskuløs og sølvblank fjeldørred, der hamrer over på den modsatte side af poolen 20 meter borte. Hugget er det, som er så fascinerende ved fiskeriet. Fighten er ok, men det er det, at mærke det forsigtige nap, som forvandles til det kontante og brutale ryk i stangen, det er det rigtig fede… Og det er der bestemt masser af muligheder for at opleve i de grønlandske elve.
Moskusokser er der mange af i fjeldene omkring Robinson.
GRØNLAND er egentligt et mærkeligt navn for en ø, hvor omtrent 80 procent af arealet er dækket af is. Der er ikke meget at komme efter oppe på isen – i hvert fald ikke for en lystfisker, men det er der til gengæld på de sidste 20 procent. Her findes nemlig et utal af fantastiske elve, som byder på det ypperligste fiskeri efter fjeldørreder. Det eneste problem er, at de ligger så forbandet lang væk fra alting. Men der er en undtagelse; Robinson River, som løber ud i Kangerlussuaq-fjorden kun en times sejlads i speedbåd fra lufthavnen i Kangerlussuaq. Og det er en lufthavn som vel og mærke kun ligger en flybillet til 4-5.000 kroner og fire timers flyvning fra København.
ROBINSON RIVER er let farvet af vandet fra indlandsisen, hvilket gør, at den ikke er den allerbedste elv. Jeg elsker de klare elve – bl.a. fordi fiskene der tager streamende fluer på overfladen, men skal man til en af dem, kan man roligt lægge en halv eller hel ekstra rejsedag ind i ferien. Desuden skal der lægges mindst 4.000 kroner oven i til en flybillet til en af kystbyerne og efterfølgende en længere samt endnu dyrere sejltur. For hvert af mine besøg ved Robinson, er jeg dog kommet til at holde mere og mere af den smukke elv.
Robinson er farvet, hvilket besværliggør sightfiskeri, men det behøver ikke at være ensbetydende med, at fiskeriet er kedeligt – tværtimod.
For det første er elven let tilgængelig: Flyet letter kl. 9.00 fra Kastrup og efter fire timer lander flyet igen i Kangerlussuaq eller Søndre Strømfjord klokken 10.00 lokal tid. Normalt tager det ikke mere end 10 minutter at få bagagen. 1 minuts gang fra lufthavnen ligger butikken, hvor man kan købe proviant til turen – og her kan der handles ind på en halv time til en uge i fjeldet. Når transporten er aftalt på forhånd, tager det omtrent en halv time at køre til havnen og flytte grej og oppakning over i båden, som efter omtrent en times sejlads ud gennem den smukke Kangerlussuaq kan lægge til på sydsiden af fjorden i en lille bugt omkranset af lave fjelde. Så er klokken ikke mere end 14.00 inden fiskeriet kan starte.
I de klare elve er det forholdsvist nemt at fange fiskene – hvis de bare er kommet op fra havet. Sådan er det nødvendigvis ikke i Robinson. Der skal arbejdes for dem. Det skyldes det farvede vand, og at pladserne ikke er så entydige. På en del stræk er strømmen så stærk, at de ikke holder fisk eller sagt med andre ord, det kan godt være der er fisk, men de er ikke til at komme til selv med et tungt blik. I mange af de næsten 100 grønlandske elve jeg har fisket, kan man finde pladser hvor hugvillige fjeldørreder står så tæt, at man med en spinnestang uden problemer kan fylde en fiskekasse med plads til 80 kilo fisk på en formiddag – hvis man altså orker… I Robinson skal der arbejdes noget mere for hver fisk. På den anden side er de ikke umulige at fange – og har man først fået taget på det, er dagsfangster på 10-20 fuldfede blanke fjeldørreder meget normalt. Er man fluefisker, ligger fangsterne måske på det halve.
Endnu en fin fjeldørred må kapitulere efter en hård fight i det hurtigt strømmende vand.
FANGSTERNE fra den nederste pool ved havet varierer med tidevandet. Enten er der godt med fisk eller ingen. Ved stigende vandstand trækker ørrederne op i elven og de kæmper fantastisk. En fjeldørred er vanvittig stærk og aggressiv. En havørred eller for den sags skyld en laks har knap nok lært at svømme endnu i forhold til en fjeldørred. Gennemsnitsvægten på Robinsonfiskene er på knapt to kilo, og skulle en af elvens helt store drenge tage blinket eller fluen, ser du den sjældent. Hvert år bliver der landet fisk i 5-6 kilosklasen i Robinson.
I øvrigt er fjeldørredernes gennemsnitsvægt steget de seneste år i Grønland. Årsagen er, at det kommercielle fiskeri efter fjeldørred er stoppet til gavn for lystfiskere og de grønlændere, som selv fisker til vinterproviant. I enkelte elve er gennemsnitsvægten fordoblet.
Fra saltvandspoolen fordeler fiskene sig op i elven, hvor de opholder sig på faste standpladser. Elven er en typisk stærkstrøms elv med vekslende stryg og pools, som slynger sig gennem et fladt fjeldlandskab i en markant dal. På den nederste del er den skåret dybt ned i en slette. Her er elven bred, og der skal kastes godt til med en spinnestang for at dække modsat side. På mange stræk er elven bedst egnet til spinnefiskeri, men fluefiskeren kan også sagtens finde flere stille stryg og gode pools.
Området omkring Robinson byder på fantastiske naturoplevelser – og fjeldryper som denne er helt almindelige.
FLEXGARANTI VED VANDFALDET. Vejret i dalen er næsten altid godt, fordi der er fastlandsklima og nedbørsmængderne er ringe. En hel dag med solskin og gode chancer for at støde på lokale indbyggere som rensdyr, moskus okser, ørne, jagtfalke, ræve eller sneharer er med til at fuldende en vildmarkstur til elven. Jeg elsker at pakke en rygsæk med grej og mad og så i løbet af en hel dag fiske mig opstrøms. Fra den ene gode plads til den næste. På nogle stræk kan der fanges fisk overalt over 500 meter. Andre stræk skal man bare skynde sig forbi, så dukker der lige en plads op i et strømlæ bag en stor sten. Sådan kan man fiske mindst 6 kilometer op til vandfaldet, som stopper fiskenes vandring mod de store søer, der ligger opstrøms. Til gengæld er vandfaldet den eneste fiskeplads på Robinson, som holder så mange fisk, at man retfærdigvis kan give den navnet Automaten. Har man ikke fået fisk på vejen op, er her stort set garanti for at få flex på stangen her.
Opstrøms vandfaldet er der også fisk – der er ikke tale om de store, som har nydt godt af sommeropholdet i havets rige spisekammer, men mindre stationære ørreder mellem et halv og et kilo. Selv om man af og til møder andre fiskere ved Robinhson er det ikke noget problem, for der er masser af vand og masser af fisk, så det betyder ikke noget, at andre har været der en dag før. Det er kun hyggeligt at møde ligesindede lystfiskere eller lokale fra den nærmeste bygd.
Rejsetips
Det er let at arrangere en tur til Robinson River selv. Flybilletten klares over nettet via hjemmesiden: airgreenland.gl. Lidt mere besværligt er det at komme fra lufthavnen og ud til elven. Forskellige private og professionelle guider tilbyder sejlads dertil typisk i små joller, men der er en del udskiftning, så prøv at google en operatør. Er du frisk, kan du også tage chancen og vente med at skaffe kontakten deroppe. Der er altid nogen, der skal til Robinson fra lufthavnen eller som vil sejle for betaling. Regn med en pris på 3 til 4.000 kroner for at blive bragt og hentet for en bådfuld med plads til 3-4 mand plus bagage. Der er også flere rejsebureauer blandt andet, Atlantik Travel, som har arrangeret ture til elven. Her løber den samlede turpris noget højere op, men til gengæld er der masser af service som gode telte, kok og kompetent guidning.
Indlandsisen
Planlægger du en fisketur til Robinson, må du ikke snyde dig for en tur til Indlandsisen. Jeg har gået de 25 kilometer derind fra lufthavnen. Det er ikke noget problem. Men der udlejes også cykler og for de magelige arrangeres der også ture med firehjulstrukne busser. Det er en oplevelse for livet.
Fiskeriet er frit
Ingen ejer fiskeretten i Grønland. Alle har derfor fri ret til at fiske overalt i både saltvand og i ferskvand. Det eneste man behøver er at indløse et obligatorisk fisketegn – for eksempel på posthuset. Prisen er omkring 500 kroner for et år og noget mindre for et uge- eller dagkort.
