At kaste et blik tilbage på tidligere oplevelser og erfaringer er utroligt vigtigt. Fiskeminder er oftest gode, men de har en tendens til, at blegne eller forandres med tiden. Udførlige fangstrapporter kan derfor være vital information, som senere kan være forskellen på succes og fiasko.
Af Per Häggkvist
En fin laks fra poolen, som nøje blev noteret i dagbogen samme aften.
JEG VAR PÅ JAGT efter noget helt andet, den dag jeg dykkede ned i vrimlen af papir. Fire flyttekasser fra studietiden og tre fra efter jeg var flyttet til mit nye hus og havde slået mig ned. Præcis hvad jeg ledte efter husker jeg ikke, men det spiller heller ingen rolle. Glemt blev det i hvert fald i samme sekund, jeg skimtede det slidte omslag på min gamle fiskedagbog nederst i det fjerneste hjørne af en af kasserne. Straks kom minderne myldrende. Med næsten rystende hænder, åbnede jeg bogen og bladrede forsigtigt i den. Side op og side ned, med optegnelser fra dengang, hvor en fiskesæson indeholdt flere fiskedage end noget parforhold ville kunne holde til. Jo mere jeg læste, desto mere overrasket blev jeg over, hvor nøje og detaljerede mine optegnelser var, i en tid hvor alting kun drejede sig om fiskeri.
En stribe gamle krigere – der er ikke noget, der siger en flue kan fange fisk tydeligere end bidmærker.
FISKERIET efter de smeltfråsende havørreder i Stockholmsström, det givtige, men slidsomme flyderingsfiskeri omkring Gålö, som gav ømhed i kroppen flere dage efter, og ikke mindst detaljerede beskrivelser af laksens standpladser i Forshaga. Midt inde i bogen, blev det hele endda endnu mere interessant med mere nøgterne fortegnelser over fluefiskeriet efter laks i Norge. Beskrivelser af forskellige elve, forskellige stræk, og beskrivelser af fiskeriet under forskellige forhold, samt ikke mindst om lykken havde stået mig bi eller ej. At læse om, og genkalde øjeblikke, hvor jeg selv eller andre, havde kroget fisk under skiftende vandstande og forhold, gjorde det klart, at jeg i sandhed havde genfundet en kilde til visdom.
Hvordan en fiskedagbog er udformet, er jo i sagens natur, særdeles individuel. Ikke mindst fordi, der er utallige veje til et succesfuldt fiskeri. Nogle fisker fx altid med synkeline og tror på det, mens andre sværger til komplicerede hjemmebundne fluemønstre. Måske var det netop det lille strå holografisk flash, som fik laksen til at hugge? Selv ligger jeg i langt højere grad vægt på, at kende pladserne, hvor jeg fisker ned til mindste detalje. Følgende afsnit fra den genfundne fiskedagbog, er et glimrende eksempel på dette.
En smuk hanlaks fra Norge. Læg mærke til målebåndet på pælen i baggrunden – der er intet som bliver målt på slum i denne statistik.
»D. 14/6 Hattrick i Gaula!
Det har regnet hele natten, men tydeligvis ikke længere oppe af elven. Vandet er kun steget fem centimeter og er stadig helt klart. Det er tåget, og der er en let opstrøms brise. Vandet er ti grader varmt, klart, med en let brun nuance. Vandstanden er cirka 35 centimeter under normalen, som er aftegnet på de større sten. Jeg fisker med flydeline.
Laks nummer ét. Tog klokken 10.00 på en Black & Silver bundet på en størrelse fire dobbeltkrog, nedenfor hængebroen, ved den store sten på den anden side. Et forsigtigt hug. Fisken stod på bunden i den dybe del, midt i elven. Fin fight. Hunfisk på 8,6 kilo. Ikke helt nysteget. Da hugget faldt, stod jeg ved de udhængende træer. Laks nummer to. Huggede klokken 10.30. Samme flue.
Længere nede mod stenen midt i elven, som bryder vandet ved høj vandstand. Hanfisk med lus. Fem kilo.
Laks nummer tre. Så den markere på den sædvanlige standplads, yderste kant af det rolige bagvand. Kastede først til den med en Thunder & Lightning størrelse seks, og derefter en sparsomt dresset Black & Silver størrelse fire, uden resultat. Tog en kort pause. Skiftede til en fyldig bundet Thunder & Lightning, som jeg fiskede med lange kaste fra den nedre flade sten. Jeg havde cirka en stanglængdes line ude, da hugget faldt. Overfladen var lettere kruset af vinden. God, lang fight. Ni kilo. Perfekt kondition. Smuk fisk. Lusemærker men ingen lus. Hvilken formiddag!«
I denne digitale tid er det blevet noget nemmere at føre fangstjournaler med billeder osv. – et simpelt regneark på telefonen klarer nemt det hele. Desuden har man mulighed for at tjekke diverse laksebørser og sammenligne fangster med andre lystfiskere.
DA JEG SAD OG LÆSTE, hvad jeg selv havde skrevet mange år forinden, kunne jeg ikke undgå at reflektere over det statistiske materiale, som fiskedagbogen var. Hvilke faktorer havde jeg valgt at satse på i mit fiskeri, og hvad jeg havde opnået derved. En elv er en biotop i konstant forandring, og dette afgører laksens valg af standplads. Skal man finde laksen, spiller mange faktorer således ind. Vandstand, vandets farve, temperatur, tid på døgnet, lysforhold, dato osv. Alt spiller en rolle og det er derfor besværet værd, at notere selv små detaljer, som umiddelbart kan syntes betydningsløse.
Et eksempel på dette kan være, når morgensolens stråler rammer poolen. Da vælger nogle laks at bakke længere ned af elven og forblive i skyggen, mens andre, måske mere nysgerrige laks, hurtigt søger videre op til næste pool, som stadig ligger i skygge. I en sådan situation er det eneste rigtige at gøre, at følge laksenes eksempel og skifte plads.
Når jeg fisker på stræk, som jeg jævnligt besøger, har den slags detaljer stor betydning. Jeg samler mine erfaringer i en slags vidensbank, der hjælper mig til at lokalisere fiskene – næsten ligegyldigt hvordan forholdene er. Ved jeg ikke, hvor fiskene står, fisker jeg selvsagt ikke optimalt. Forsøg derfor altid at finde nogle referencepunkter på det stræk du fisker. Det kan være store sten ved bredden, et brofundament, eller et træ. Ønsker du at gå helt ned i detaljer, kan man slå en pæl med målestreger ned i vandkanten, så man hele tiden kender vandstanden. Hver eneste pool er helt unik, og derfor er generel viden som fx hvorvidt laksen stiller sig højt eller lavt i poolen, ikke altid nogen videre hjælp. At lave sin egen detaljerede kortlægning af et stræk, kan mange gange være den direkte vej til fiskelykke. At mærke et overraskende og vildt laksehug, over et sted man ikke havde ventet det, er noget ganske særligt, og samtidig har man dermed lært noget nyt om strækket.
Ved de fleste laksevande føres der nøje regnskab med fangsterne og det kan betale sig at bruge noget tid på at studere disse data.
NATURLIGVIS kan strømskel, sten, blankvand og andre indikatorer, afsløre for os, hvor der måske står en fisk, uden at fisken selv har givet sig til kende. Disse tegn er vigtige at holde øje med. Dog finder jeg det mindst ligeså vigtigt, at holde øje med mine referencepunkter, så jeg præcist ved hvor i poolen, jeg befinder mig. Man kan hurtig glemme at orientere sig, når laksen hugger, og især i de svære perioder, hvor man slidsomt har fisket i dagevis uden resultat. Men har man husket at gøre det et par gange – samt notere det i fiskedagbogen, så man kan huske det, opdager man hurtigt, hvor værdifuldt det kan være. Den samme standplads kan ofte fiskes på flere måder. Det kan fx være med et langt 45 graders kast, eller et kort kast på tværs. Selvom fluen på begge måder når frem til sit mål, er det dog ikke sikkert, at begge metoder lokker laksen til hug. Præsentationerne af fluen kan være vidt forskellige og have vidt forskellig effekt. Det er således ikke nok at notere sig, hvor i poolen fisken huggede. Det er også vigtig information, hvilken vinkel kastet havde, hvor meget line man havde ude, hvilken line man brugte, og hvilken fart fluen passerede standpladsen med, hvilket igen siger noget om vandstanden. Flere gange har jeg oplevet af stå ved karakterløse blanke Pool’s, hvor min position og mængden af line jeg havde ude, var afgørende for om hugget faldt.
»Orkla 3/6 2000. Kold dagregn, på grænsen til sne og overskyet. 27 kubik på strækket mellem Björset og Varghölen. Tre dage før var det 90 kubik. Nu er det klart vand, seks grader i luften og seks grader i vandet. Fisker Indløbsstrømmen med flydeline, og en 14 cm Sunray Shadow. Helt ude i kastet, tager en fisk fluen. Efter en stresset og nervøs fight, hvor mit nedslidte Loop 3W vælger at giver op undervejs, lander jeg en kanonfisk. 10,1 kilo, Smældfed og sølvblank med lus.«
Når jeg læser dette afsnit igen, kan jeg næste mærke hjulets tørre skurren, og føle panikken, hver gang fisken tog endnu et udløb langt ud i den hårde strøm, når den mærkede lavt vand under bugen.
Et uskarpt fotografi indstukket mellem fiskedagbogens sider, afslører en lettet fanger, med et bredt smil på læberne.
Den gode gamle Wheatley æske går aldrig af mode – især ikke hvis den er fyldt med velfangende laksefluer.
FAKTISK er det ikke bare mindet om en god dag med en stor fisk, som gør notaterne brugbare. Det er i høj grad også noterne om, hvilket udstyr jeg brugte til formålet. Mange fangster er gjort på flydelinen, selv i juni, hvor de fleste fisker tunge synkeliner. At genlæse de gamle fortegnelser over ens fiskeri og sammenholde det med de erfaringer, som man i de efterfølgende år har erhvervet sig, kan ruste en med vigtig viden og ikke mindst tillid til sit fiskeri. Og netop tillid til sit fiskeri, kan være altafgørende, når det handler om laks, hvor der kan gå både dage og uger mellem huggene. En laksefisker med tillid til sit udstyr og sin metoder, fisker ganske enkelt mere afslappet og effektivt.
Jeg har ført fiskedagbog i efterhånden mange år. Noteringer om mit eget fiskeri, krydret med råd og erfaringer fra andre:
»Orkla 92. Tips fra Keld. Begynder altid at fiske højt oppe i strømmen. Vad så langt ud i det fossende vand som du kan og tør. Derfra kan du fiske til en af standpladserne, som ligger præcis der, hvor det fossende vand flader ud. Trækkende laks stiller sig som regel på denne plads et øjeblik, før turen forsætter.«
Keld var en rastløs og meget erfaren dansk laksefisker, som hvert år fiskede en stor del af sæsonen i de norske elve. Han var den af mine fiskevenner, som havde landet både flest og størst laks, og hans tips var guld værd.
For tredje gang samme uge, fiskede jeg den korte pool efter Kelds anvisning. Ud i fossende vand, som var så kraftfuld, at jeg allerede ved knædybt vand, nærmest blev skubbet rundt af strømmen. Selv mit valg af flue, var på grundlag af et tips fra Keld. Bundet på US-tube, som sikrede, at fluen kom lidt ned i den hårde strøm.
»På kort line blev hugget brutalt. Nåede dårligt at give line. Nervepirrende fight i den hårde strøm. 7 kilos hanfisk. Kort og kompakt med begyndende krog.«
Havde jeg ikke fået tippet fra Keld og noteret det i min fiskedagbog, var det aldrig faldet mig ind at affiske den krævende pool. Jeg har efterfølgende endda kunne trække yderligere på erfaringen med denne plads, og landet fisk under lignede forhold i andre elve.
Præmien efter en tidlig morgen med tohåndsstangen.
SUMMASUMMARUM: Hvis du ikke allerede fører en dagbog over dit fiskeri, så er det måske på tide at komme i gang? Det kan spare dig for de dér dage, hvor du står på bredden af en elv og klør dig i håret, mens du prøver at komme i tanke om, hvordan det nu lige var at vandstanden var, da du fandt fiskene ved stenene, eller hvordan vejret var, da du fandt dem lige over broen. Hvis du fører din fiskedagbog konsekvent og detaljeret, vil du efter en tid kunne kigge dine registreringer igennem og opdage, at der tegner sig en ellers usynlig rød tråd, i dit fiskeri. At kunne gå tilbage og læse alle informationer om vejr, vand, grej, fisk og tidspunkt, da du fangede din drømmefisk, går det betydeligt nemmere, at gentage succesen senere i livet.
