– Lapland er noget ganske særligt – især når det kommer til store stallinger og ikke mindst ørreder, fortæller Christian Lang Jensen fra Team Sportex.  – På min første tur til Lapland oplevede min bror, Martin, og jeg noget helt fabelagtigt fiskeri i selskab med vores gode venner Rasmus og Brian. Selvom fokus var på stallingerne, da Martin, Brian og jeg selv aldrig havde fanget stallinger før, havde vi også mange store oplevelser med de smukkeste ørreder.

– Vi havde alle held med at lande flotte ørreder på både UL-grejet og det lette fluegrej, hvilket var afsindigt underholdende. Jeg fik blandt andre en smuk 48 centimeter lang hanfisk på min Sportex Graphenon Seatrout ULR 9 fod med kastevægt fra 1-9 gram. På hjulet havde jeg Climax miG8 i 0,08 mm. Den stærke fisk tog en lille Mepps 2 i kobber.

– Jeg fiskede dog det meste af tiden med min Sportex Synoris Fly på 8,6 fod i klasse 5. Den gjorde det fortrinligt. I løbet af dagene i stalling- og ørred-campen fik jeg mig udover flere fine bækørreder omkring de 40 cm en smuk hunfisk på 47 cm på nymfe samt en gudesmuk, velkonditioneret hanfisk på tørflue, som målte 50 centimeter. Den leverede en uforglemmelig fight med mange udløb og spring, og at fange den på tørflue var noget helt særligt.

– Selvom jeg har fanget fine bækørreder i danske åer, må jeg sige, at ørrederne mod nord er gjort af et andet stof. De fighter helt ubeskriveligt godt, og at se dem inhalere en tørflue i det spritklare vand for derefter at diske op med den vildeste luftakrobatik er intet mindre end vanedannende. Jeg kan ikke vente med at vende tilbage næste år i håbet om nye fantastiske oplevelser.      

Se videoen fra Christian og hans venners tur til Lapland på Fisk & Fris Youtube kanal her.

 

Westin Cup 2025

 

 

Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da disse skønheder på en halv meters penge tog Christians Europa 12 tørflue i det strømmende vand

Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da disse skønheder på en halv meters penge tog Christians Europa 12 tørflue i det strømmende vand.

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This