Som du kunne læse om for et par uger siden på fiskogfri.dk, han danske erhvervsfiskere i årevis fisket både ulovligt – og lovligt via et smuthul i lovgivningen – efter gydende helleflyndere i Skagerrak. – I 2023 opfordrede EU’s medlemslande – med opbakning fra bl.a. Danmarks Fiskeriforening, om at få det stoppet, og nu har EU-kommissionen så endelig den 26 januar barslet med et udkast til en fælles lovgivning, der gælder under hele gydeperioden for EU-vande, udmeldes det på havochvatten.se.

– Forordningen kommer til at have samme regler som Sverige har haft siden 2010 – dvs et forbud mod at fritids- og erhvervsfiskere fisker efter, beholder eller lander helleflyndere under gydeperioden fra 20 december til og med den 31. marts. – Det vil være en stor fordel for forvaltningen og bevarelsen af vores helleflynderbestande, at de samme regler inden længe kommer til at gælde for alle, som fisker i området, udtaler Karin Linderholm fra svenske HaV.

Den nye forordning behandles nu af ministerrådet og Europaparlamentet. Den forventes at blive vedtaget inden for maksimalt fire måneder, hvormed det forhåbentligt definitivt vil være slut med, at (enkelte) danske erhvervsfiskere udnytter det tidligere smuthul til at fiske efter gydende flyndere i svenske farvand, som tidligere beskrevet på fiskogfri.dk.

Læs mere om de danske erhvervsfiskere, der har fisket gydende helleflyndere i svensk farvand her.

Læs mere på havochvatten.se her.

 

ARKIVFOTO: ATLE HØIDALEN

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This