Den moderne geddefisker, som anvender flere forskellige metoder for at få det optimale ud af situationen, har brug for en række værktøjer i sin takelboks for at producere takler samt afkroge fiskene på den mest skånsomme måde. Her får du et kort rids over nogle af de vigtigste geddetools, som du har brug for på turen.
Af Jens Bursell
Tre klassiske peans til mindre kroge. Til venstre Scierra’s Curved Forceps og til højre en rigtig operations pean af titanium. Nederst en ekstra lang pean til de dybe afkrogninger.
GODT VÆRKTØJ kommer man ganske simpelt ikke uden om, hvis man skal få det hele til at spille optimalt. For det første kræves der værktøj for at producere mange af de mest populære forfangstyper og for det andet er det meget lettere at afkroge fisken skånsomt med de rette afkrogningsværktøjer. Sidst men ikke mindst kan en kraftig tang være det, der skal til for at redde enten fisken eller din finger, hvis krogen har sat sig så godt fast, at den ikke kan komme ud.
Her får du en gennemgang af de tænger, som du kan få brug for til forskellige typer af takler og afkrogningssituationer.
Til højre to gode splitringstænger fra Rapala, der klarer alt fra takelproduktion til afkrogning. Til højre Savage Gears Big Lure Plier, der er et solidt og velfungerende allround værktøj til bl.a. afkrogning af agn med større kroge på kunstagn, der ikke sidder alt for dybt.
SPLITRINGS-TANGEN er et must, når man fisker med større kunstagn efter gedder. Selvom det er muligt at åbne en del splitringe med neglene, når der skal skiftes kroge, så går det meget hurtigere med en god splitrings-tang. At åbne en splitring med neglene kan desuden være svært eller umuligt, når det er koldt – og det kan give nogle grimme blå mærker eller sår under neglene, hvis man er uheldig.
Princippet er enkelt – for enden af tangen sidder en lille spids, som vender vinkelret på tangens retning. Spidsen placeres mellem trådene i splitringen, som åbnes ved at presse tangen sammen. Lettere bliver det ikke.
De fleste splitringstænger fungerer desuden også som både flad-, gribe- og bidetang, hvilket gør dem til et suverænt allround værktøj ved takelbinding samt afkrogninger af fisk, hvor krogen sidder yderligt.
Når fisken afkroges på land eller i båden, bør den ligge blødt og vådt på en afkrogningsmåtte, så den ikke skader sig selv, hvis den basker med kroppen. Her er peanen i aktion på en gedde taget på dørg med levende agn med mindre kroge.
FLADTANGSFUNKTIONALITETEN kan både bruges til at fladklemme mindre enkelthullede wirelåse som fx Drennans Wirelåse eller til at opstramme knuder, hvor den korte knudetamp fastholdes med tangen. I førstnævnte tilfælde er det en fordel med en tang uden riller – og i sidstnævnte er riller en fordel for at hindre, at forfangsmaterialet skrider mellem tangens kæber, når der strammes til. Det bedste kæbeform til at klemme wirelåse er dog en konisk udfræsning i kæberne, som det ses på fx Rapalas splitringstænger. Dette giver et mere jævnt klem på wiren inden i låsen, som giver en højere trækstyrke på forfanget. Til de lidt større dobbelthullede wirelåse er det dog ofte lettere at give det nødvendige pres på låse ved at benytte en tang med udveksling, der er lavet decideret til klemning af wirelåse – se nedenfor.
Bidetangsfunktionaliteten er typisk lavet som to skarpe kæber, der trykker mod hinanden inderst på tangen, hvor kraftoverførslen er bedst. Der er stor forskel på kvaliteten af disse – vælg en der uden problemer laver et clean cut på selv grov wire – fx tænger med tungstensæg.
TANG TIL WIRELÅSE. Klemning af wirelåse kan som nævnt både ske med mindre tænger, hvor det er en feature ud af mange på tangen – men når de store wirelåse skal klemmes perfekt gøres det lettest og bedst med en tang, der med udveksling, der er lavet til dette specifikke formål.
Øverst en tang fra SPRO med udveksling lavet til at kunne klemme selv de største wirelåse på taklet. Nederst SG Magic Scissors, hvor saks og splitringsåbner er kombineret i et værktøj. Bemærk spiralelastikken, der sikrer, at man ikke taber eller forlægger sit værktøj, når man har aller mest brug for det.
AFKROGNINGSVÆRKTØJER findes der et hav af til geddefiskeri. Tængerne beskrevet ovenfor fungerer ofte fint, når fisken er kroget meget yderligt, men skal man være veludrustet til enhver situation, der dækker alt fra fiskeri med agnfisk, flue og spin samt situationer med dybe krogninger, er det en fordel at skaffe sig en række andre typer at specialtænger, der vil gøre livet lettere for både dig og fisken under det praktiske fiskeri.
PEANS er en uundværlig del af geddefiskerens værktøjskasse. Især når der fiskes med mindre kroge på str. 10-4 som eksempelvis fiskeri med agnfisk eller release-takler, kommer man ikke uden om disse fantastiske præcisionsinstrumenter.
Denne type af tang, der oprindeligt er opfundet til brug i kirurgien, egner sig perfekt til mindre kroge, da de har tynde kæber og en selvlåsende funktion, der kan være en fordel – både til takelbinding og afkrogning. De fås i et utal af varianter og længder – både med ret og buet spids. Hvilken type der er bedst afhænger helt af situationen – og det er derfor helt optimalt at have en af hver type. Den selvlåsende funktion er en fordel både når krogen skal udtages og hvis man fx fastgør kroge og svirvler ved twistningteknikken, hvor twistningen bl.a. kan laves ved at slynge wiren rundt om sig selv med den selvlåste pean i enden som slyngvægt, der sikrer, at snoningerne kommer til at ligge stramt.
Til en afkrogningssituation som denne er SG Big Lure Plier perfekt. Her er forfatteren ved at afkroge en fin fisk taget på en Westin Monsterteez.
Kæberne kan enten være riflede eller glatte. Fordelen ved de riflede er, at de giver et godt greb om takler – ved fx opstramning – men selvom de også giver et godt greb om kroge – kan de have en tendens til at skade især mindre kroge under str. 6 når der presses hårdt til, hvilket kan nedsætte krogens trækstyrke med risiko for brud ved ekstreme belastninger. Det er derfor optimalt at anvende riflede kæber til takelopstramning og glatte kæber til afkrogning. De helt korte peans er de bedste til takelopstramning, mens de lidt længere er bedre til krogudtagning. På nogle peans – fx fra Scierra har kæberne både en glat og en riflet del – hvilket giver alle muligheder i et instrument.
Nogle peans har endvidere en bidetangs og en discorger funktionalitet, der kan bruges til at skubbe mindre kroge bagud af kroggrebet, hvilket også kan være en fordel i nogle situationer. I forbindelse med geddefiskeri er peans et værktøj til de mindre kroge – og når der er tale om større kroge over str. 4 skal der typisk kraftigere typer af tænger i brug for at klare mosten. Lægger man pres på større kroge med en pean – risikerer man at ødelægge peanen, og ofte er de slet ikke kraftfulde nok i grebet til at sikre så godt et hold på krogen, at den kan trækkes ud.
Når gedden kroges dybt med større kroge over str. 4-2 er det krogløsere som disse, der skal i brug. Øverst ses den klassiske hookout, der fås fra bl.a. Zebco, BFT og Savage Gear. Nederst ses en Rapala krogløser.
TÆNGER TIL STORE KROGE er varianter over de typiske big lure pliers, som i årtier har været brugt til groft saltvandsfiskeri – og som de senere år også har fundet vej til geddefiskeriet. Et godt eksempel på en populær krogløser af denne type er Savage gears Big Lure Plier, der uden problemer håndterer selv de groveste kroge – samt som en bonus har en velfungerende og stærk bidetang indbygget.
HOOKOUTS har en anden konstruktion end de traditionelle typer af tænger og er konstrueret til også at kunne håndtere afkrogninger dybt nede i svælget, hvor mange af de kraftige tænger til store kroge kommer til kort, fordi de er for korte.
På den klassiske hookout klemmer man to håndtag sammen, hvilket aktiverer to små gribekæber i enden til at klemme kraftigt sammen. Konstruktionen giver en virkelig god kraftoverførsel på trods af redskabets længde, og man skal da også passe på med at klemme kraftigt på kroge mindre end str. 4 med denne type af tang. Skal man vælge én eneste afkrogningstang til sit geddefiskeri er denne type helt klart et godt bud – fordi den udover at være velfungerende i de fleste situationer også er ret billig.
En anden afkroger, der som hookouts egner sig virkelig godt til dybe afkrogninger også af store kroge er Rapalas krogløser på 38 centimeter, hvor man ved at klemme to håndtag sammen presser en gribekrog op mod spidsen af krogløseren, så man kan skubbe krogen baglæns fri og derefter ud.
Kraftige bidetænger er et must, hvis man bliver nødt til at klippe en krog over for at få den fri af enten fisk eller fisker. Øvers Fox Hammerhead Plier og nederst BFT Power Cutter.
Disse to krogløsere egner sig betydeligt bedre til dybe afkrogninger med store kroge end eksempelvis en over 30 cm lang pean, der typisk giver et ikke har et nær så stærkt greb om krogen. Sidstnævnte er til gengæld perfekt til dybe afkrogninger med mindre kroge, hvor den gør det bedre end hookouts.
CUTTING PLIERS er meget stærke og langskaftede bidetænger, der er så kraftige, at de kan bide selv de største 3/0-5/0 kroge over. Enkelte er lavet med udveksling som forstærker kraftoverførslen – eksempelvis Savage Gears Cuttingg Plier, hvorved den kan bide selv den kraftigste 3 X krogwire over. En sådan tang er et must for enhver geddefisker – og anvendes typisk ved problematiske afkrogningsscenarier – enten på fisken eller fiskeren.
Når der er tale om fisken, anvendes disse typisk, hvis fisken er kroget så dybt, at en afkrogning vil skade mere end at lade kroggrenen sidde – eksempelvis hvis krogen sidder solidt plantet i gællestavene.
Det er sjældent man for brug for en gabåbner, men er fisken meget genstridig, kan man anvende en model som denne med kugler for enden, som er skånsom over for fisken.
Kraftige bidetænger kan basalt set opdeles i typer, hvor biddet enten er vinkelret eller parallelt med tangens længdeakse. Et eksempel på førstnævnte er Fox Hammerhead Pliers og eksempler på sidstnævnte er Savage Gears Cutting Plier eller BFT’s Power Cutter. De to sidstnævnte giver helt klart det kraftigste bid – og er derfor at foretrække, da en Hammerhead Plier eksempelvis ikke kan klippe en kraftig trekrog over – hvad enten den sidder i fisken eller fiskeren. Og det er jo netop dette, der er formålet med en kraftig tang. Sidstnævnte type har desuden en fordel, hvis krogen sidder helt nede mellem gællestavene, hvor man lettere kan komme ordentligt til uden at skade fisken, hvis tangen som disse har en smal profil, der lettere kan bevæge sig mellem gællestavene uden at gøre skade.
Når en gedde inhalerer en Real Eel som her på billedet, er man prisgivet uden en både lang og kraftig tang. Her er Hook-out typen ofte de bedste valg.
TAB IKKE TANGEN. På de mindre og mellemstore fisk, som man typisk blot afkroger ved bådsiden, foregår afkrogningen ofte ved, at man holder fisken i et gællegreb, mens man tager krogen ud, mens fisken er i vandet. Herved slipper fisken for de mange skader den kan få ved at trashe rundt i bunden af båden – og være over vandet, hvor den ikke får ilt til gællerne. Her kan man let tabe tangen, og det kan derfor være en fordel, at den er monteret med en håndledsløkke eller som fx Savage Gear gør det med en lille elastisk spiralsnor, der er fastgjort med en karabin til fx bælte eller bælteskede.
Tænger til taklerne
Takler til geddefiskeri kan laves på et utal af forskellige måder. Selvom nogle typer af forfang udelukkende er baseret på knuder, så der ikke behøves fx wirelåse eller twistning-teknikker – er en god tang uundværlig til at stramme knuden op på den rette måde. Dette er ikke kun et spørgsmål om en hård nok opstramning eller at undgå skære og trykmærker i hånden – det er også et spørgsmål om at spare på dyre forfangsmaterialer. Når opstramningen sker med en tang, kan man lave en meget kortere endetamp fra knuden – og det betyder, at der ikke er så meget materialespild, på hvert takel man binder.
