I takt med, at temperaturerne falder, bliver der ofte længere og længere imellem snapsene, når der fiskes efter karper. Og netop lige nu er det en hårfin balance, for mens nogen søer stadig er så varme, at karperne æder igennem for at forbedrede sig til vinterens komme, er der andre søer, hvor det går noget langsommere efter de sidste dages nattefrost nogen steder.

Forleden var jeg i Sverige i min ødegård – hvilket jeg valgte at kombinere med en kort smuttur efter karper. Taktisk stod valget mellem en god fodring dagen inden fiskeriet – og en langt mere afdæmpet, kuldematchende single-hookbait´ish approach. Jeg valgte at helgardere med begge dele. Et par kilo boilies som fodring på 3 meters dybde til to af mine stænger – og en off stang langs et bælte af vandpileurt på 1,5 meters dybde uden forfodring dagen før.

Da jeg skulle fiske kastede jeg to takler med hhv 2 x 24 mm CFC Spicy Squid sinkers på et Bollox-rig og en enkelt 24 mm på et standard hair – ud på foderpladsen. Begge på fisket på et semifikseret bolt-rig med en krogtafs på cirka 20 cm, hvorefter fodringen blev toppet om med 20 boilies. På pladsen med off-stangen fodrede jeg med lidt CFC Spicy Squid Stick Mix og fem bolies – samt en enkelt 24 mm Spicy Squid som hookbait.

Sidstnævnte viste sig at være den rette medicin for begge hug i løbet af de 8 timer jeg fiskede – kom på stangen med den minimalistiske tilgang. En smuk 12 kilos spejler – samt en mindre fisk på under kiloet. Vejret var perfekt, solen skinnede og efteråret viste sig fra sin flotteste side. Hvad mere kan man ønske sig?

Vi ses derude – Jens Bursell

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This