EN HAVØRREDJOKER

Den lille Hossmoån lige syd for Kalmar er en perle. Den ligger naturskønt og har et stabilt forårsfiskeri, der dyrkes af entusiastiske ildsjæle, som værner om dens skrøbelige havørredbestand. Pelle Klippinge er en af disse lidenskabelige fluefiskere, som her lægger kortene på bordet.

Af Pelle Klippinge

I SVINGET lige nedenfor dammen møder jeg Per Ohlson fra Linköping. Han har lige mistet en fisk og er i gang med at skifte flue. Den klassiske krogflue, Ackroyd bliver byttet med en fuldresset Orange Parson – en af Pers favoritter ved denne å. Jeg kan ikke lade være med at beundre hans smukke klassiske fluer, og mens han tager et sug i piben afslører han, at de er bundet uden brug af fluestik! Han holder bare krogen i hånden. Han ruller fluen ud i strømmen, mens han fortæller, at han fik sin første fisk allerede som fireårig.

Jeg går videre op mod den kraftværksdam ved Kölby, som stopper havørrederne i deres vandring og som gennem mange år har været det helt store samtaleemne langs åen. Der findes ganske vist et omløbsstryg, og der render vand gennem det, men denne dam er indiskutabelt åens flaskehals nummer et og den største trussel mod havørredens fremtid i Hossmoån. Anlægget er gammelt og slidt, men ejeren værner om det, som var det lavet af guld. Og det er da heller ikke svært at forstå med nutidens kilowattpriser.

VED KÄLLÄGEN møder jeg Johan Dolk fra Kalmar, som fisker udløbet af bækken af. Sammen går vi nedstrøms til Ekarna, hvor vi render ind i Christer Hägg og Johan Fager. Begge er rutinerede fiskere, som kender åen godt, men intet har mærket i dag. De kan dog rapportere, at den unge Mattias Jansson lige har landet en flot blankfisk ved Kyrkhålans udløb. En tyk krabat på flotte tre kilo. Det er tidligt på sæsonen for sådanne skønheder og ikke mindst med henblik på vandtemperaturen, som her i februar ikke er mere end et par grader.

DET ER FROKOSTTID. Gutterne laver et hurtigt bål og finder pølserne frem. Her skal grilles, og søreme om der ikke også er en flaske Macallan længst nede i tasken. Mens vi spiser diskuteres morgenens sløje fiskeri. Det er altid interessant at drøfte forskellige teorier ved fiskevandet. Nogle af fluefiskerne mener, at fiskeriet kommer i gang ud på eftermiddagen, mens andre tror, at ørrederne allerede er trukket ud af åen på grund af åens meterhøje flom umiddelbart efter gydeperioden i slutningen af november. Ingen havde set åen så høj siden 70’erne. Nede i Binga var vejbroen næsten under vand og i åens opdrætsanlæg rømmede flere årgange yngel ud af dambruget. I sandhed et højvande som ramte åen og de samfund som ligger langs dens bredder.

Senere på dagen, i klubhuset i Binga, mødes jeg med »halvdelen« af byen. Snakken går vanen tro om alt mellem himmel og hav – og stemningen er, på trods af at størstedelen af yngelarbejdet blev skyllet ud med flommen i efteråret, i top. Nogle fisk klarede dog strabadserne, og jeg får en hurtig rundvisning i klubhusets kælder, hvor opdrætteren Kenneth Persson viser et kar med smolt. Kenneth og jeg går derefter sammen ned til Bingabroen, hvor jeg tager nogle billeder af fiskerne i poolen opstrøms broen. – Her plejer der altid være nogle gydende havørreder, siger Kenneth og peger på en fin grusbanke lige opstrøms en af bropillerne. Kenneth, som er vokset op langs åen, husker tydeligt de gode fiskeår i 70- og 80’erne. Dengang stod havørrederne rigtigt tæt i åen og fangsterne var gode. I dag er fangstrapporterne svundet en del og ligger på knapt hundrede fisk om året. Kenneth mener dog, at man med den rette indsats let skulle kunne fordoble dette tal.

En af disse indsatser burde være at sikre vandringsvejene forbi kraftværket og hele vejen op i systemet. Helst op til Trekanten cirka 20 kilometer fra mundingen. Der findes ganske vist omløb ved både Kölby og Gisslabo samt en fisketrappe ved Krankalösa, men den skal vedligeholdes og efterses. En anden stor trussel mod havørredbestanden er netfiskeriet ved Öland. Der toldes kraftigt langs fiskenes vandringsruter i havet og ikke kun på Hossmoåns ørreder, men samtlige af Sydøst­sveriges havørredstammer.

NEDSTRØMS KRAFTVÆRKET ved Kölbydammen er åen desværre også »renset« for sten. Det ses let, når man spadserer ned langs åen. Massevis af store sten ligger hen­slængt langs bredden. De store sten blev i sin tid fjernet fra åløbet for at muliggøre tømmer transporter. Det er selvfølgelig en stor drøm for den lokale forening at få lagt størstedelen af de store sten tilbage i åen. Det ville resultere i en masse nye stand- og gydepladser, hvilket ifølge Kenneth og de andre tilsynsmænd er en stor mangelvare langs de nedre stræk af åen.

SOLEN VARMER, og pludselig ser vi årets første slørvinge komme svirrende i luften. Flere følger snart, og vi ser også nogle, som kryber op på de isflager, der ligger tilbage langs brinken. En af fluefiskerene, som har vovet sig ud oven for broen, lader til at have hug, men måske er det bare bunden. Et ægtepar på spadseretur stopper ved broen og følger fiskeriet, mens jeg hører årets første bogfinke synge. Den smålandske Ljungbyån, som den hedder på kortet, eller Hossmoån som den kaldes blandt lystfiskere, har hverken nogle direkte klassiske fluepools og ej heller fantastiske rekordfangster. Det er egentligt bare en lille fin å lidt syd for Kalmar.
Havørrederne i åen værnes med stor omsorg af en lille gruppe entusiaster. Man fanger, stryger og klækker yngel, som siden sættes ud i åen og der er meget arbejde i at holde maskineriet i gang. Det opdager man hurtigt ved at bladre i foreningens logbog i klublokalets kælder. De mange timer giver hvert år op mod 3-4000 to-årige udvandringsklare smolt, når alt går som det skal.

FISKEVANDET som administreres af Hossmoåns fiskeforening (HFVO), fra Kölbygärde til mundingen ved Østersøen, er cirka fire kilometer langt. Fiskeriet er åbent for almenheden og de fluefiskere som kommer hertil går selvfølgelig efter åens havørreder.

Det er primært forårsfiskeriet, det drejer sig om – med marts og april som topmånederne. Fiskeriet er således baseret på overvintrende fisk, men der fanges hvert år nystegne blankfisk. Det er disse fisk alle vil lure, og det er der størst chance for på de nedre stræk som fx Granen, Pumpestationen eller Kirken. Men det er som sagt ikke klassiske veldefinerede pools, der er tale om her. Hossmoån har med få undtagelser mere karakter af en kanal, hvilket kan gøre det svært for nyankomne, eftersom det er vanskeligt at læse vandet og se standpladserne. Især blankfiskene har det med at parkere sig i de dybe høller, og de kan være svære at finde på egen hånd. Strømmen er takket være åens kanalagtige karakter stedvis hård, hvilket kræver hurtige synkeliner under forårsfiskeriet. Bundformationen i åen er den største udfordring, specielt på strækket op mod kraftværket, hvor bunden er v-formet.

Der findes heldigvis også nogle få pools med mere »fluefeeling«. Strømmene ved Källägen, Ekarna og Broen er nogle oplagte favoritter, hvor de fleste fluefiskere vil føle sig hjemme. En anden favorit for mit vedkommende er faldet ved Binga, når vandet er højt. Det er en fin bred nakke, hvor jeg på en mindeværdig fisketur havde succes med at lande to fine blankfisk. Pladsen er også et must at fotografere – ikke mindst i høj­vande, hvor faldet kaster sit hvide skum ned mod broen.

Fakta om Hossmoån
Hossmoån har sit udspring ved Orrefors og har en samlet længde på cirka 60 kilometer. Den render med fem kubikmeter i sekundet i normal vandføring og er oftest humusfarvet. Hossmoåns Fiskevårdsområdeförening (HFVO) blev grundlagt i 1943. Læs mere på www.hossmofisket.se
Dagkort til åen kan købes for 150 kroner på Preem i Rinkabyholm. Telefon:0046 480 47 08 50. Dagkortsalget starter 3. Mandag efter premieren. Inden da er fiskeriet forbeholdt årskortindehavere.
Fiskestrækket er fire kilometer langt og åen er 10-20 meter bred. Der er gennemsnitligt fanget 95 fisk om året i løbet af de sidste fem år. Det bedste år var 1994, hvor der blev landet 336 havørreder. Den største fisk i 2014 var 5 kilo og snitvægten lå på 2,2 kilo, men der er en lille chance for 10+ blankfisk i marts og april.

 

 

Rabat på Øresundsbron
Få første årsabonnement på BroPas helt gratis.
Som Fisk & Fri abonnent sparer du 285 kr. Med BroPas kører du over Øresundsbron til halv pris – kun 158 kr. pr. tur.
Du kan endda slippe endnu billigere, hvis du kører hjem med den store fangst inden 6 timer. Så koster turen kun 100 kr. hver vej med SmutTursrabat*.
Bestil dit BroPas senest den 30. april 2015 på – www.oresundsbron. com/bropas – skriv »FISK« i feltet kampagnekode for at få rabatten.

Det med småt:
Tilbuddet gælder alle abonnenter af Fisk&Fri, der ikke har haft BroPas i husstanden indenfor de seneste 6 måneder. Priserne gælder for 2015 og for bil op til 6 meter.

*SmutTursrabatten gælder frem til den 31. maj 2015 på alle hverdage fra kl. 17, hele weekenden og på helligdage, når du kører retur inden for 6 timer efter din udrejse.