– Fiskeri er nu engang den dejligste passion at dele med andre, skriver Irena Mathiasen. – Forleden var jeg ude at fiske med Sandra, som jeg mødte for nogle måneder siden. Hun havde aldrig prøvet geddefiskeriet, så vi aftalte at tage en dag på søen i jagten på hendes første gedde.
– Efter et par tabte fisk, lykkedes det hende at få sin første gedde i båden! Glæden var stor, og dagen var en succes. Det er altid fantastisk, når man sætter sig et mål, og man lykkes med det. Jeg fik et par mindre fisk, men sidst på dagen krogede jeg pludselig noget, der var meget tungere! Fisken fightede nærmest ikke, men den var tung! Da gedden kom i nettet, sad min McTracer godt placeret på tværs i munden på den store dame. Den havde aldrig sluppet. Gedden målte 103cm og blev ikke vejet.
– Jeg fiskede med min Abu Garcia Beast 6’6″ 40-90gram og et Revo BEAST X, som er en virkelig lækker kombination til jerkbaitfiskeri. Alle fisk blev fanget på Berkley Zilla Glider og Abu Garcia Svartzonker McTracer, slutter hun.
Læs meget mere om geddefiskeri på artikelarkivet, hvor vi har en hel masse dybdegående artikler om geddefiskeri.