I takt med, at temperaturen daler, bliver geddefiskeriet normalt bedre og bedre, så du kan roligt glæde dig.
Fiskene er ved at være ved i god huld efter sommerens ædetogter, og temperaturen er efterhånden ved at falde så meget, at man bedre kan tillade sig at fiske catch and release med gode chancer for, at fiskene overlever. Jo koldere vandet er, desto mere ilt kan det nemlig binde, hvilket bidrager til at øge geddernes overlevelseschancer, når de bliver genudsat. Det er endnu ikke så koldt, at gedderne bliver for sløve – og der er ofte super godt fiskeri på alle former fra kunstagn – lige fra hard- og softbaits – til fluer. Både levende og døde agnfisk fisker også godt – og det er normalt først, når det bliver rigtig koldt, at agnfiskene fisker bedre end kunstagn.
På fiskogfri.dk har vi masser af sjove, spændende og lærerige artikler om geddefiskeri – og du kan finde artikler om alt fra fiskeri med jerkbaits, woblere, softbaits, spinnere og fluer – til deadbaitfiskeri og flådfiskeri med levende agn. Du kan finde alle artiklerne om geddefiskeri i artikelarkivet her.
I Jens Bursell´s bog ”Geddefeber” – der fås på dansk, svensk, tysk og engelsk, får du det fulde overblik over fiskenes biologi, hvordan du finder dem, samt alle former for geddefiskeri med kunstagn og naturlige agn. Køb bogen “Geddefeber” signeret på releaserigshop.com her (REKLAME).










