– Forleden tog jeg på fisketur med min veninde Julie, fortæller Irena Mathiasen. – Vi jagter hendes første havørred, så der skal nogle kilometer i benene.
– Dagens første pladsvalg virkede ikke helt rigtigt, men vi valgte alligevel at give det et skud. Jo længere vi fiskede, desto mere tydeligt blev det dog bare, at vandstanden ikke var helt, hvor den skulle være. En hurtig beslutning gjorde, at vi vendte vadestøvlerne rundt og tog videre til næste plads.
– Ved ankomsten til den nye plads, så alt med det samme bedre ud. Vinden blæste godt, og der gik heller ikke længe, før jeg havde en mindre havørred, som kom susende med ind og huggede helt inde foran. Kort efter kom der endnu en følger. Om det var samme fisk eller ej, det ved kun fiskeguderne, og da vi efter et agnskift ikke oplevede mere, fiskede vi spottet igennem.
– Vi vendte igen rundt for at gå tilbage til bilen, men man ville da være et skarn, hvis man ikke lige skulle fiske tilbage over det område, hvor fiskene var, inden da. Jeg gik og fiskede med en 18 grams Rull fra Sölv, i farven chrome, i ret høj fart. Da jeg var tre meter fra land kom en stor fisk med fuld drøn og hamrede til blinket. “FISK!” – får jeg råbt igennem vinden og Julie var hurtig til at spørge, om hun skulle komme og nette den. Jeg håbede virkelig at den kom fra en stime, så jeg bad hende bare fiske videre og krydsede fingre for, at hun ville trække et hug også.
– Fighten var intens og foregik på ret kort afstand hele tiden, og da jeg undervejs så, at havørreden var yderligt kroget steg nervøsiteten lige en tand. Da jeg endelig fik den i nettet, kom Julie springende for at hjælpe med at tage billeder, og bare se den smukke fisk. Et hurtigt mål i vandkanten afslørede, at fisken var 65 cm. Det mest fantastiske ved denne havørred var dog mønsteret. Jeg vil ikke engang kalde det pletter, for den var nærmest helt marmoragtig i sit udtryk. Virkelig en helt unik fisk!
– Efter et hurtigt billede susede den smukke overspringer retur til bølgen blå. Pladsen leverede ikke mere, og vi besøgte også flere pladser denne dag – desværre uden at finde Julies første havørred. Jeg er dog helt sikker på, at den kommer på land lige straks. Knæk og bræk til alle jer andre, der trodser kulden i jagten på de smukke blankfisk, slutter Irena.