Men ikke nok med, at det var mørkt, klamt, vådt og blæsende. Vi fangede heller ikke noget… Sådan går det jo for os alle engang i mellem – og for nogen kommer det desværre også i stimer; det med nul-turene. Spørgsmålet er så – er en nul-tur spildt? For nogen er den det måske, men sjældent for mig. På langt de fleste ture er der nemlig masser af andre gode eller sjove oplevelser i form af fiskehygge, fine naturoplevelser – eller de vildeste adrenalinkick, når fisken er liiiige ved at hugge. Der er derfor – nærmest pr. definition – ingen fisketure, som er spild af tid. Og i øvrigt kunne man næsten fristes til at sige, at spild af tid – alias tidsfordriv, måske netop gerne skulle være pointen med en god og afslappende fisketur?
Sådan var det også forleden, da jeg var med Lars Frithjof Nielsen i Roskilde Fiskeland for at fiske maller. Vejret var decideret elendigt, og rent lavpraktisk gav nogle kiks med dårligt opladte batterier til henholdsvis motor og remote en del lavpraktiske udfordringer i vintermørket… Og – nårh ja, så var der også lige et dobbelt synkront hul i et par waders, som forkortede levetiden på en vis persons tæer et par timer. Men nok om det, for fisk det var der, selvom vi ikke fik dem i tale.
Men hvordan kan det så få pulsen op? Jo – en af de fede ting ved at fiske vertikalt eller prik-spin med LiveScope, det er, at underholdningen altid – eller næsten altid – er i top. For hvis fiskene ellers er der, så kan man som regel tydeligt se, hvad de foretager sig. Også selvom de i øvrigt er fløjtende ligeglade med alle ens snedigt udtænkte agn og andre genialiteter.
De har alle muligheder – men tager den ikke…Bemærk at man kan se hovedline, lod, forfang og nederst ormerig med fiskestykker:
Til at starte med spottede vi mest skallestimer, grupper af større aborrer, en enkelt gedde – og så ellers massevis af store karper, der svømmede rundt. Det er med lidt øvelse let nok at kende forskel på fiskearterne med et LiveScope. De fleste forestiller sig sikkert, at karper mest svømmer rundt ved bunden om vinteren, men det kan man med et LiveScope let konstatere, ikke er tilfældet. Det meste af tiden ser man dem faktisk svømme i alle andre dybder end helt nede ved bunden. I vores tilfælde mest 2-3 meter over bunden, men også helt oppe i overfladen over dybere vand. Da mørket faldt på, blev der dog lige pludselig mere aktivitet, og vi så næsten hele tiden maller i alle vanddybder. De fleste var i omegnen af halvanden meter, men vi så også mindst to forskellige fisk på cirka to meter, der nok har vejet i omegnen af de 35-40 kilo. Ud over dem spottede vi også en flot beluga på cirka 50 kilo samt et par hvide stør i 20-30 kilos klassen.
Fælles for alle disse smukke fisk var desværre, at de var lige så iskolde som Larses – på det tidspunkt – følelsesløse tæer: På trods af utallige tilsyneladende perfekte præsentationer både med shads og ormerigs med fiskestykker, var der nærmest ingen reaktion. Ok – jeg havde lige en malle, der apatisk og med en nærmest imaginær fuckfinne vendte hovedet mod min shad, hvorefter den med slet skjult sarkasme forduftede lige så hurtigt, som den var dukket op. Og det var så også det. De var klart aktive, men på den måde, at de svømmede rundt som zombier. Men – de har nok ikke ligefrem været sultne i det iskolde vand.
Men hvad fik vi så ud af denne tur, udover dryppende næser og følelsesløse ekstremiteter? Jo – som en genial afslutning fremtryllede Lars to af de blå – Ceres Royal, der selvfølgelig var mere end rigeligt kolde… De lunede dog alligevel på sin helt egen intravenøse måde. Det samme gjorde blæseren i Larses fiskebus, mens vi kørte hjem i mørket og vendte utallige teorier om, hvordan vi skulle få mallerne i tale næste gang. For de er der, de to-meter fisk som vi var ude efter. Det ved vi i hvert fald nu fra UV-flimmerkassen i mørket. En fantastisk og virkelig lærerig tur ud i vintermørket, selvom den – hvad de konkrete fangster angik, hørte til i kategorien nul-tur.
Jeg glæder mig allerede nu til min næste malletur, men det gør ikke noget, at det liiiige bliver en tak varmere og lysere, næste gang vi gør forsøget. I dag er det vintersolhverv, og vi går mod lysere tider. Det behøver derfor heldigvis ikke at vare så længe igen, inden vi atter sidder tilbagelænet med røven i vandskorpen – med øjnene på stilke, for at udløse dunderhugget fra landets største ferskvandsrovfisk.
Læs om Roskilde Fiskeland her.
Se hvordan du fisker kæmpemaller fra flydering i disse to vilde film på Fisk & Fris Youtube: