– Tredje gang er lykkens gang, er der nogen der siger – og i dette tilfælde viste det sig, at lykken stod den kække bi. Sådan skriver Rune Bødker Sørensen til Fisk & Fri:

– Min tredje tur til Gudenåen med min far gav således pote, da jeg endelig fik min første laks, fortsætter han. – Egentlig sov jeg for længe, men heldigvis vækkede min far mig og spurgte, hvor jeg blev af. Efter at have taget en formiddagskaffe i bilen gik vi ned for at fiske videre. Jeg stod og spandt ind, og så laksen følge efter spinneren. Omtrent 1,5 meter fra bredden speeder laksen op, tager spinneren og vender i et split sekund, så den krogede sig selv. Det er til dato den mest fantastiske oplevelse jeg har haft med fiskestangen i hånden. Laksen målte 101cm og havde en vægt på 10,88kg, slutter han.

Du kan læse meget mere om fiskeriet i Erik Tveskovs artikel om Gudenåen her.

 

Friluftsland sommer

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This