– Her i weekenden har jeg været ude at fiske to gange – og det kom der flere fine fangster ud af, fortæller Alfred Weinholt:

– Om lørdagen var jeg til Ragnarok konkurrence ved Hove Put and Take, og det gik godt. – Jeg tog afsted solo denne gang, men mødte min gode ven fra HSLF dernede. Vi sad og snakkede samt fiskede, indtil han fik hug. Det var en fin regnbueørred, som havde flotte farver. Vi fiskede videre og næsten til slut fik jeg en god ørred, der tog en Banditten i mørk pellet farve. Under fighten svømmede den bare hen til broen og lige ind i nettet. Det var en kæmpe og megaflot ørred på 72cm og 4,15kg. Ham der vandt gav et gavekort på 1.000kr til vin ven. Respekt!

– Om søndagen tog jeg til Køge Å for at fiske aborrer. Det gik meget bedre, end vi troede det ville. Jeg startede nemlig dagen med min første fisk, som var en kæmpe ny PR-aborre på 42,5cm og 1380g. Det er helt præcist dobbelt op i vægt i forhold min gamle personlige rekord. Her fik min far også hans nye PR-aborre på 38cm og cirka 800g. Vi blev ved med at hive aborrer op og endte med omtrent 80-100 landede aborrer med fire over kiloet. Codfather, som også var der fik en på 1560g og 45,5cm. Han var flink til at hjælpe os godt i gang med det nye aborrefiskeri, slutter han.

Rapporten deltager både i Daiwa Open 2026 og vores lodtrækning om en GT-tur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel.

Se hvordan du fanger aborrer med fjordrejer fisket på bundtakel i denne video på Fisk & Fris YouTube. Husk at abonnere.

Se alle vores artikler om aborrefiskeri her.

 

Friluftsland

 

Alfred med sin fine regnbue fra Hove Put and Take.

Alfred med sin fine regnbue fra Hove Put and Take.

 

 

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This