– En eftermiddag for nylig kiggede jeg på vejrtjenesten og konstaterede, at omkring kl. 23 ville der komme koldt vand tæt på kysten omkring Stevns, fortæller Emil Holm. – Jeg kørte derfor til klinten, da børnene var puttet.
– Jeg havde jo ikke travlt, og var først ved pladsen omkring 22-22.30 tiden, efter jeg havde hentet min makker. Om natten foretrækker jeg at bruge store sorte træwoblere, der kan flytte noget vand, og spinnes ultra langsomt. Da vi startede fiskeriet, kunne vi høre store plask fra springene ørreder. Ikke kun små plask, men også plask fra store fisk.
– Vores fiskeri startede omkring klokken 23, og efter 5-10 minutter kastede jeg til et af de store plask. Fisken huggede meget forsigtigt, men jeg kunne hurtigt mærke, at der var noget tyngde i fisken. Efter lidt tovtrækkeri, fik min makker fisken i nettet liggende på knæene i vandkanten på de glatte sten. Havørreden var 71 cm og 4,7 kg.
– Wobleren havde oprindeligt rød ryg, men den fik lige en tur med sprittuschen om eftermiddagen, så den blev sort, slutter han og tilføjer at fisken skal tilmeldes både Daiwa Open 2026 og vores fiskedrømmerejselodtrækning, hvor den heldige vinder får en en GT-Getaway tur for to til en værdi af 33.000 kroner sponsoreret af iFish Travel.










