Lauritz Schjolager var forleden ude at dappefiske efter græskarper med sin mor:

– Vi havde kastet brød ud, og de 12 græskarper i søen kom  snart og spiste af brødet, fortæller han. – Der er dog også over 1.000 guldfisk i søen, så det var ret svært for karperne at komme til overfladen efter brødet, der bare lå i overfladen, inden det blev spist op. Da vi havde fisket i 45 minutter, tog en af de store græskarper det udsete stykke brød, men vi var ikke sikre på, om krogen rent faktisk også stadigvæk sat i brødet. Men – da modhugget faldt, så var den tvivl fejet af bordet… Den store græskarpe fightede hårdt i 10 minutter, og jeg nåede lige at måle den til én meter, inden den røg retur, hvor den kom fra, slutter han.

Græskarpen er en asiatisk art, som man indførte til Danmark og andre steder i Europa især i halvfjerdserne for at bekæmpe grøde, da den er en storspisende vegetar. Græskarper er vilde med franskbrød fisket på overfladen, men man kan også fange dem på bunden med boltrigs og bidmeldere ved eksempelvis at fiske med majs, tigernuts eller andre partikelagn. Glæd dig til om en uges tid, hvor der kommer en video om fiskeri med græskarper på Fisk & Fris Youtube. Husk at abonnere.

Fisken er tilmeldt både Daiwa Open 2026 og vores fiskedrømmerejselodtrækning, som er sponsoreret af IFish Travel, hvor man kan vinde en GT-tur for to til Egypten til en værdi af 33.000 kroner.

 

Hvidovre Sport

    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This