Så er vi igen på banen med 2026 udgaven af Daiwa Open, og der er allerede flere flotte fisk tilmeldt. En af dem er fra Bjørn Kragh, der har været på karpetur:

– Sammen med et par venner, jeg blandt andet har lært at kende efter jeg deltog i Korda Carp Academy sidste år, var vi på en 3-dages tur efter karper i Nordsjælland, fortæller Bjørn Kragh. – De første to dage fangede vi ikke noget, men efter et vejrskifte med køligere vejr skete der endelig noget på tredje nat. Klokken cirka to om natten gik min ene stang og vi kunne uden drama lande en smuk gammel spejlkarpe på 11,7kg, men den var desværre ikke ny PR. Min ven Milas, der var rejst fra Jylland, fik en suder ved 4-tiden og HC en brasen. HC og jeg tager nok en nat mere, da det køligere vejr nok har fået lidt mere gang i fiskene – og hvad skulle vi ellers lave. Jeg startede med karpefiskeriet sidste år, og efter utallige ture uden fisk har jeg i år haft mere held, hvilket du kan læse mere om på min Instagram: @bjoern_urban_kragh. Næste uge skal jeg på tur igen med fynboen, en anden jeg har mødt på Korda Academy, som kommer og besøger mig. Det glæder jeg mig til, slutter han.

Læs meget mere om Daiwa Open 2026 og vores fiskedrømmerejselodtrækning, som Viktor som alle andre indsendere af fangstrapporter også deltager i. Vinderen, som findes primo 2026 får en GT-Getaway tur til Egypten for to til en værdi af 33.000 kroner sponsoreret af iFish Travel.

 

Tradera

    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This