Når en fisker hører navnet Azorerne, tænker de fleste straks på big game-fiskeri efter marlin og tun. Men de ældgamle vulkansøer på øerne gemmer også på noget helt andet – solide bestande af karper:
Azorerne er en portugisisk øgruppe midt i det nordlige Atlanterhav, omkring 1.500 kilometer vest for Lissabon og 3.900 kilometer øst for Nordamerika. De ni vulkanske øer har et usædvanligt mildt klima, hvor temperaturen sjældent komer under 13 °C om vinteren eller over 23-25 °C om sommeren. De stabile forhold skaber et ideelt miljø for karperne, og de findes i imponerende antal.
– Den store bestand betyder dog også, at gennemsnitsstørrelsen er mindre, end vi er vant til hjemme i Danmark. Til gengæld varierer søerne meget. Vi fiskede primært i tvillingesøerne ved Sete Cidades, men i den nærliggende Lagoa de Santiago fik vi øje på nogle virkelig store karper. Søen er forholdsvis besværlig at komme ned til, og havde børnene ikke været med på turen, havde jeg uden tvivl brugt langt mere tid der. Synet af meterlange karper, der stille patruljerer rundt i det krystalklare vand, er nok til at give enhver karpefisker en alvorlig omgang karpefeber.
– Vi brugte også et par timer ved Lagoa das Furnas, men her så vi kun mindre fisk. Selvom fiskeriet var en stor del af rejsen, skulle hele ferien ikke handle om karper. Derfor havde vi afsat én dag udelukkende til fiskeri, mens vi på de øvrige udflugter gjorde stop ved de søer, vi kom forbi undervejs. Valget faldt på tvillingesøerne ved Sete Cidades, fordi det var her, vi havde set flest større karper, som samtidig var til at komme til fra land. Drengene kunne næsten ikke vente med at komme i gang. De fandt hurtigt en plads og fiskede med majs over lidt løsfoder, og allerede efter fem minutter gled den første skælkarpe sikkert over netrammen. De klarede sig fint selv, så jeg benyttede lejligheden til at lede efter nogle større fisk.
Thomas, Nor og Anton med en fin lille skæller fra prøvefiskeriet i regnvejr. Øverst Anton og Nor med turens største karpe, som kostede Thomas en god svømmetur.
Længere henne ad bredden var der et område med markant mere aktivitet. Jeg begyndte at fodre et par pladser op, mens jeg holdt øje med, om de større fisk ville vise sig. Efter et par timer begyndte nogle virkelig flotte karper at trække ind over den ene plads. Jeg kastede et par håndfulde partikler og boilies ud, hvilket fik fiskene til kortvarigt at trække væk. Nu gjaldt det bare om at få rigget placeret rigtigt. En pink fake-majs fra CFC Bait kombineret med en kikært blev lagt præcist, hvor fiskene havde fourageret. Drengene var efterhånden blevet mere optagede af mit fiskeri end deres eget og stod spændt og fulgte med. Kort efter vendte den største af fiskene tilbage. Den tøvede ikke et sekund, men gik direkte ned og tog agnen. Bang – så var der fisk! Selv med bremsen næsten helt spændt tog karpen et langt udløb på 30-40 meter, inden den borede sig fast i et massivt grødebælte. Der var ingen tid at spilde. Jeg smed skoene og hoppede i vandet, mens drengene overtog stangen. Jeg svømmede ud, dykkede ned og fik fisken fri.
Drengene fortsatte fighten, men kort efter tog karpen endnu et voldsomt udløb og satte sig igen i grøden. Endnu en gang måtte jeg i vandet for at få den løs. Denne gang lykkedes det. De fightede sikkert fisken de sidste meter ind mod land, og kunne nettet den, imens jeg stolt så på. Teamwork, når det er bedst. Det blev en dag med masser af action, smukke omgivelser og masser af karper. Men vigtigst af alt blev det endnu en oplevelse, vi kunne dele som familie – og endnu et minde, der vil blive hængende længe efter, at fiskene er svømmet videre.
På Fisk & Fris Youtube kan du se en del videoer om karpefiskeri. Husk at abonnere.
