– De sidste 14 dage er der blevet sat virkelig mange flotte fisk ud rundt omkring i Jylland, og det kan give dilemmaer, for hvor skal man fiske først? – Sådan lyder det fra Arne Biering. 

– Tusågård havde sat en del store ud, så det endte med at blive mit valg. Vel ankommet til søerne, mødte jeg en gammel bekendt, så det blev til en dejlig fiskesnak og masser af pral. Alt imens kunne jeg lure, hvad der skete i storfanger søen – nemlig ingenting på land, men der var masser fisk i søen.

– Inden længe havde jeg fået købt kort og prøvede det af, som jeg troede på – nemlig gennemløber, gummi og bait, men lige meget hjalp det. Der kom ikke et hug. Fiskene var dog stadig synlige, så jeg satte et mikroblink på og spotfiskede. Det varede ikke længe før end en god basse huggede på blinket, og hvad den ikke havde i fight, havde den i størrelse. Det varede ikke længe før nok en flot fisk huggede. Den gav en lidt bedre fight og var større end den første. Og så gik det slag i slag på samme måde. Inden længe havde jeg landet yderligere to store guldørreder, med den ene på gummidyr.

– Jeg var glad for ismaskinen så de kunne holdes kolde, for jeg havde ikke forventet den store fangst, og temperaturen sneg sig op på 25 grader på turen hjem. Den største regnbue var 74 cm og 7,11 kg. Det er mange år siden, at jeg har fanget dem i den kaliber, slutter han og tilføjer, at rapporten skal tilmeldes Daiwa Open 2025.

Husk at der er masser af spændende store artikler om put and take fiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

Friluftsland

 

Arne Biering med en flot regnbueørred fra Tusaagaard Put and Take.

Arne Biering med en flot regnbueørred fra Tusaagaard Put and Take.

 

    Hvidovre Sport Januar udsalg

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This