– Med udsigt til endnu en meget mild vinterdag, kørte jeg optimistisk til Moesholm Put and Take, fortæller Arne Biering. – Det blæste en halv pelikan, men heldigvis var der godt læ ved søen. Det gav mulighed for det helt lette spinnefiskeri, hvilket jeg holder meget af her om vinteren. 

– Jeg tror, at jeg havde nået det halve af søen rundt, før det første bid kom. Den var til gengæld lige så hurtigt af krogen igen. Det var dog ikke så underligt, da der sad et par skæl på krogen. Utroligt at ramme den i siden helt ude i kastet, og så endda mens blinket sank mod bunden.

– Det blev ved det ene “hug”, så jeg overgav mig til bait, imens madpakken skulle fortæres. Alt imens blev der sat fisk ud, så jeg rykkede tættere på udsætningningsstedet. Her blev fidusen serveret for de nyudsatte fisk, hvilket hurtigt resulterede i en smuk regnbue. Jeg fortsatte med blinket, og det gav nok et par gode fisk. Alt imens havde vinden lagt sig helt, så nu stod jeg badet i sol, og med alt for meget tøj på. Endnu en skøn tur og nogle smukke julefisk, slutter han.

Udover denne fine fisk er der endnu et par 2025 fisk vi publicerer her på fiskogfri.dk inden vores konkurrencer afgøres.

 

Friluftsland

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This