– Sommerferien går hæld, og de lyse aftener kalder på noget helt fantastisk – nemlig fisketure i Vejle Ådal sammen med familiens 14-årige lystfisker – Sebastian, fortæller Johnny Skovlund. – Og mon ikke de fleste “fiske-forældre” kan nikke genkendende til, at vi nogle gange godt kunne spare lidt på vores velmenende råd på fisketurene?

– Forleden aften kom vi til et stykke af åen, som vi ikke har fisket før, og hvor åen er fyldt med grøde. Da Sebastian kastede sin spinner ud, kom der næsten per automatik fra mig et “Pas nu på din spinner, ven!”. Sådan en FC spinner koster trods alt tæt på 100 kroner, men selvfølgelig havde junioren helt styr på at holde den højt i vandet. Jeg fik mumlet noget med, at det ikke er værd at fiske i alt det grøde, og listede lidt længere frem langs åen, hvor det derimod så rigtigt spændende ud. Men inden jeg overhovedet nåede at få min spinner i vandet, råbte Sebastian pludselig “FISK!”

– Jeg kastede min stang fra mig, rev nettet ned fra ryggen og skyndte mig at hjælpe ham med at lande den flotte havørred, som var dukket op fra grødens dyb og havde slugt hans spinner. Lesson learned, og således narrede den vakse juniorfisker den noget mere forsigtige far. Og samtidig fik han sat ny PR med aftenens fangst. Det bliver ikke sidste gang, vi prøver det spot, og næste gang bliver det med to spinnere i vandet.

Fisken er tilmeldt Daiwa Open 2025, som du kan læse mere om her – og som alle de mange andre fine fangstrapporter, der sendes til fiskogfri.dk, deltager Johnny og Sebastian i lodtrækningen om en fed fiskerejse til Amazonas i 2026 sponsoreret af iFish Travel.

 

Tradera

    Hvidovre Sport Januar udsalg

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This