– Jeg har et begreb, der hedder Bønnerupvejr, fortæller Arne Biering. – Det er når vind og strøm ser ud til at give optimale forhold for noget godt drivfiskeri, og det rammer på en fridag. Så skal jeg bare afsted, og sådan var det i går.

– Fiskeriet startede jeg på seks meter vand, og jeg agnede op med både Gulp samt sandorm. Der gik ikke længe, før der var bid, og det var en fjæsing. Det gentog sig, hvorefter der først kom en god ising, senere en rigtig god rødspætte.

– Jeg drev omtrent 0,5 knop, hvilket var virkelig perfekt. Det blev til rigtig mange fjæsinger, og de havde en virkelig god størrelse. De var ret vilde med Gulpen. Og sådan fortsatte det til omkring middag, hvorefter strømmen gik med over én knop. Det gør fiskeriet her rigtig svært, omend de store fjæsinger stadig bed på. Med baljen fyldt nåede jeg i land, akkurat før det begyndte at pøsregne, slutter han.

Den fine historie er tilmeldt Daiwa Open 2025, hvor du også selv kan deltage i konkurrencen om en super lækker Morethan Coast Commander stang til en værdi af over 4.000 kroner.

Som alle andre fangstrapporter i 2025 deltager Arne også i lodtrækningen om en fantastisk fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel, hvilket du kan læse mere om her.

Læs meget mere om småbådsfiskeri i artikelarkivet her.

ForshagaAkademin 2026

    ForshagaAkademin 2026

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This