Lav din egen wobler

1.9.2012 – I SEPTEMBERNUMMERET af Fisk & Fri kan du læse Mads Christoffersens artikel om den beskedne men ekstremt dygtige fisker og woblersnedker, John Larsen. Ud over en lille fisketur fik de to en rigtig god snak om store havørred, woblerfremstilling og en masse andet. Hermed følger en step by step fremstilling af gennemløbswobler. Denne fremgangsmåde gælder for begge de modeller som John fremstiller. Hvis dine egne ikke lige ligner i første eller andet forsøg, så kan det måske være en lille trøst at John har fremstillet woblere i lige under 40 år, så bare bliv ved!

1. Skær et stykke træ til i en passende længde

2. Så skal der fræses ud til belastning og bores hul til gennemløbsrøret.

3. Belastning tilpasses i vægt og størrelse, sættes i hullet og der spartles efter. Derefter sættes gennemløbspind i.

4. Derefter tilslibes wobleren i den form der ønskes. John benytter båndpudser. Røret limes fast.

5. Derefter dyppes wobleren 3 gange i grundmaling (en hvid syrehærdende maling, som trænger ind i træet og forøger holdbarheden på malingen betragteligt).

6. Så farvelægges wobleren med akryllak i de farver og nuancer der ønskes. John benytter blandt andet en lille airbrush til formålet. Øjne, gæller, sidelinje og andet finish ligges på. Derefter overtrækkes wobleren med tokomponent billak. Dette gøres to gange.

7. Den færdige wobler er nu klar til at blive fisket med.

Hvidovre Sport

Streetfishing i Silkeborg

Her ses de fem vindere i anden runde. (fra venstre mod højre – første til femtepladsen). Thomas Smed Larsen, Henrik Lützen, Jesper Frederiksen, Lasse Schøler og Michael Starbæk.

4.9.2012 – DET VAR EN STOR FLOK tændte Streetfiskere der mødte op søndag den 2. september ved Remstrup Å i Downtown Silkeborg. Det var tid til anden runde af Gunki Streetfishing Tournament og der skulle findes fem nye vindere som skulle videre til den store Skandinaviske Streetfishing finale i Malmø i oktober.

Det er dejligt at se en frisk vinkel på fiskeriet i de populære medier og vi håber dette kan være med til at inspirere og skabe flere lystfiskere derude.Der blev gået til den, men fiskene viste sig fra deres allersværeste side. Der blev fanget en enkel gedde uden for konkurrencen, men ellers var det dem der kunne skrabe flest af de små aborrer til sig, der vandt konkurrencen. De fem vindere blev i følgende række: Thomas Smed Larsen, Henrik Lützen, Jesper Frederiksen, Lasse Schøler og Michael Starbæk. Der var således grejpræmier fra Gunki og pokaler til de tre første, og alle fem fik en brobillet til Øresundsbroen, så de kan komme gratis frem og tilbage over broen til finalen i Malmø. Tillykke til vinderne herfra.

Trods de noget ringe fangster har medierne igen vist stor interesse for begrebet Streetfishing og således er Fisk & Fris Gordon P. Henriksen samt Grejbiksens Anders Knappe blevet interviewet til P4.

Gordon samt en af deltagerne i konkurrencen, Rasmus Wølck, medvirkede også i et lille indslag på TV2 nyhederne, Østjylland.

Du kan se TV2 indslaget her eller høre P4 indslaget her.

Konkurrencen blev arrangeret af Fisk & Fri, Grejbiksen og Gunki.

Hvidovre Sport

Flueskrubbe i grov kaliber

Fantastisk storfangst på fluen – en skrubbe på 45 centimeter til Morten Jensen.07-09-2012 – MORTEN JENSEN som i det seneste Fisk og Fri pryder sig med en flot havørred under lokalrapporterne var den 18. august igen på hjemmebesøg på Fyn – med fluestangen naturligvis.

– Jeg havde fået et lille tip om makreller i havnen, så jeg tænkte, at de skulle have et forsøg. Jeg fiskede med synkende hoved, og lod den ryge helt ned over bunden, for så at fiske den hurtigt op gennem vandsøjlen. Allerede ved første indtagning blev fluen stoppet, men uden fast fisk. Jeg lod den synke igen i håbet om en torsk, og i taget efter sad den der. Den gik tungt og dybt, og jeg tænkte stadig torsk, men da den kom mod overfladen, dukkede en plade af en flad op, fortæller Morten.

Og efter et par dybderyk mere kunne han lande en storskrubbe på 45 centimeter – og dermed en skrubbe i den helt store caliber. Hvor tung den var, må blive i det uvisse, da fisken fik friheden igen.

Hvidovre Sport

Dyk & Pløk

Sort arrangement er der lagt op til i Udbyhøj Havn – maden og underholdninger er der også sørget for!NU KOMMER Dyk & Pløk. Det foregår lørdag den 8. september på Udbyhøj Lystbådehavn fra kl. 10.30.

Sidste års succes bliver nu gentaget, og denne gang er det med efterfølgeren til sidste års Nak & Æd arrangement!

De herrer Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe er selvfølgelig klar til at underholde. Denne gang handler det om fiskeri og havjagt.

Og der skal kræses om havets og fjordens lækkerier lover arrangørerne.

Plan er som følger:

Dyk & Pløk basen

• Jørgen og Nicolai er på

• Der bliver tilberedt fisk og andet godt fra havet*

• Spejderaktiviteter

• Der ryges fisk i rygeovne

• Jørgen laver aktiviteter emd børnene

• Andedamsfiskeri

• Hundeklubben laver opvisning

• Bueskydning

• Luftgeværskydning

• Jagt- og fiskeributikker

* bl.a. taskekrabber, måger, skarv, ænder, ørred/laks, multe, jomfruhummere, fladfisk, sild, torsk, fjæsing, tørfisk (tørret saltet fisk), blåmuslinger, tang…

Havnen

• Sjove vandaktiviteter

• Kajaksejlads fra stranden

• Lystfiskerforeningen/fiskekonkurrence

• Åben kutter

• Speedbåd sejlads

• Auktion på pladsen

• Kom og oplev den nye havn

• Salg af kæmpe pølser fra grill, nystegte fiskefilleter og fiskedeller med rugbrød

Teltet

• Tørfisk underholder kl. 20.00 (siddende arr. med vitser, sang og musik, 2 x 45 min.)

• CC band spiller op til dans kl. 22.30

• Salg af fadøl, sodavand, spiritus, sluchice og softice, kaffe og kage, popcorn, chips og slik

Det hele starter kl. 10.30. Dyk & Pløk arrangementet slutter kl. 17.00. Fællesspisning fra kl. 17.30. Tørfisk går igang kl. 20.00 og CC Band spiller op fra kl. 22.30.

Priser

1. Dyk & Pløk med smagsprøver + 1 x mad: kr. 200,-

2. Adgang i teltet med Tørfisk og CC Band: kr. 200,-

3. Heldagsbillet (1 + 2): kr. 299,-

Børn 0 – 5 år: – gratis –

Børn 6 – 13 år: kr. 50,-

+ teltet til Tørfisk ifølge med voksne: kr. 50,-

Hvidovre Sport

På udflugt med klassen

12-årige Andreas Steenberg var på fisketur med klassen – og her tog han den to af tre gedder. Den største var på 3,2 kilo. 02-08-2012 – DER ER meget man kan finde på når man går i den danske folkeskole. Og positivt er det jo når man kommer på tur. Og det var netop sådan en skoleudflugt 12-årige Andreas Steenberg var med fiskestængerne.

– Jeg fangede min største gedde den dag. Det blev til tre gedder i alt, og jeg fangede to af dem. Den første var på 1,5 kilo, hvorefter jeg fik den anden på 3,2 kilo. Fighten tog 6 minutter, fortæller Andreas.

Hvidovre Sport

Vestjyske kystmakreller

Cirka 20 makreller tog Dennis forleden på blink ud for høfte 95 ved Agger i Thy. DENNIS G. THOMSEN fra Bedsted var den 24. august taget til Agger i Thy. Målet var at fange makrel. Han placerede sig ved høfte 95.

Hurtigt kom der gang i de hidsige makreller. Cirka 20 kom på land – heriblandt et eksemplar på 0,756 kilo.

Hvidovre Sport

Mere laksefeber

Ken Andersen havde det store smil på – det tror da pokker oven på den første laks nogensinde på 3,9 kilo.

EFTER en uges laksefiskeri i Bjerkreim i Norge, havde Ken Andersen Aars ikke fået nok. Laksefeberen rasede stadig. Men rådet var Skjern Å. Sammen med en kammerat var de taget af sted den 25. august.

– Vejret var lidt vådt, men allerede i femte kast, sagde det slask. Fisken rykkede godt med line af hjulet, selvom bremset var godt stram, men efter ca. 10 minutter kunne vi nette en stål blank skønhed med havlus, som målte 72,5 centimeter og vejede 3,9 kilo. Og oven i købet, min allerførste laks, nogen sinde, fortæller Ken!

Ja, der er mange, der siger det – hvorfor tage til Norge når Skjern å kan give lakseglæde.

Hvidovre Sport

Udsøgt grillet ørred

Ken fangede denne regnbueørred på 3,5 kilo i Gunderrup på flue, men det var kokkevennen, som tilberedte den på grillen. Den smagte fantastisk forlyder det!31-8-2012 – SIDST I JULI var Ken Andersen taget til Gunderup fiskes. En morgentur var programsat, hvor planen var at fange en fisk, der skulle grilles om aftenen. Og den lykkedes til fulde til sidst med en flot regnbueørred på 3,5 kilo.

– Da halvdelen af tiden gået, så det ud som om der kun kom pølser på grillen, men kort efter, fik jeg et temmeligt hårdt hug på fluen, og efer et par gode udløb kunne jeg lande en lettere farvet hanfisk, fortæller Ken.

Hvidovre Sport

Positiv overraskelse i havnen

Carsten Schrøder med den store overraskelse – en aborre på 1,58 kilo.CARSTEN SCHRØDER HANSEN troede det var bundbid, da han den 25. august var taget til Stege havn for at fiske.

– Men en fisk kom til syne. Jeg tænkte, det var en lille gedde, men en aborre var det sgu, fortæller en overrasket fisker.

På land kom en flot aborre på 1,58 kilo, som huggede på en pink jig.

Hvidovre Sport