DK-rekord slået to gange!

Dette billede er et arkiv billede af Bo Troelsens sildehaj fra 2006 og ikke en af de fisk der er fanget denne uge. Vi har desværre ikke mulighed for at bringe fotos af de nyeste fisk.

SKIPPER PER JENSEN på M/S bodil er på Nordsøen lige nu på sildehajstogt, og det går rigtig godt. Vi har fået dugfriske rapporter fra Bo Troelsen, skribent og lokalredaktør på Fisk & Fri samt webmaster på www.havfiskeren.dk Bo har været i kontakt med båden via satellit telefon og kan rapportere, at der er blevet taget to sildehajer: En på 22,1 kilo af skippers søn, Casper Jensen og en på 18 kilo af Brian Ahlers. Førstnævnte slår Bo Troelsens egen tidligere danmarksrekord fra 2006 på 20,49 kilo, som også blev taget med Per Nielsen og M/S Bodil.

Hertil morgen har vi fået forlydende om at de har landet endnu en fisk, denne gang på ca. 50 kilo. Altså mere end en fordobling af den tidligere rekord. Vi bringer mere nyt så snart vi har det.

Friluftsland

Flot suder på 3,6 kilo

Der skedte ikke noget hele aftenen, men lige inden grejet skulle pakkes sammen, fik Benjamin Møller denne flotte suder på 3,6 kilo. 03-07-08 – BENJAMIN MØLLER fra Herlev havde gået og tænkt på en aftentur efter suder i en lille privat sø, sammen med fiskekammeraterne. Efter at han havde sikret en omgang carpzoom foder, var det bare om at komme af sted og prøve lykken. De ankom sammen til søen, hvor de fik fodret pladsen op og kort efter var der allerede fisk på pladsen. Men som aftenen skred frem, var der fuldstændigt fiskedødt og de blev enige om at tage hjem. Letter irriteret over det ikke vil lykkes, pakkede de nettet sammen, men så var der pludselig bud efter Benjamin Møllers pellet. Hans flåd dykkede et par gange og gav så kontant tilslag. 20-25 meter line blev flået af hans gode gamle cardinal hjul og efter cirka 10 minutters intens fight, lå fisken sikkert i nettet – som de selvfølgelig måtte pakke ud igen. En super flot suder på 3.6 kilo fordelt på 63 centimeter.

Friluftsland

Fynsk succes i Norge

Jeppe Larsen er en rigtig glad mand. På en tur til norge lander han denne flotte laks på 10 kilo rent. Sikke en fangst. ENTEN ER 2008 ET GODT LAKSEÅR i de norske elve eller også har fynske norgesfarere usædvanligt meget held i sprøjten i år. I al fald er det blevet til nogle gedigne fangster, som fangerne glædesstrålende beretter om hjemme på Fyn. Bjarne Andresen fra Odense var en af de heldige, da han på sit livs første laksetur fangede sin første laks nogensinde. At den smukke blanke fisk på 7,88 kilo så oven i købet vandt premierekonkurrencen i Numedalslågen gør bare Bjarnes første laks endnu mere uforglemmelig. Laksen huggede på et ABU Koster blink.

Jeppe Larsen fra Jan og Bo’s Lystfiskershop i Odense forsøgte sig i Orkla den 1.juni og blev belønnet med en drømmelaks på lige ud 10 kilo. Den sølvblanke skønhed med havlus huggede på et blink, samme agn gav desuden Jeppe endnu en laks på 6 ½ kilo.

Du kan læse meget mere om laksefiskeri i de norske elve i næste nummer af Fisk & Fri.

Friluftsland

Glæde over ny art

Lucas er en glad dreng. Han kan nu skrive sandart på cv’et. Fisken blev fanget på et rig med to skaller på bunden af søen. 02-07-08 – LUCCAS MSISKA har været ude og natfiske sandart med et par gode fiskekammerater. Han håbede på at denne tur ville give ham sin første sandart. – Kort tid efter at stængerne var sat ud, var der hug og Jacob fik lov at hive den første ind, fortæller Lucas Msiska til Fisk & Fri. Lidt efter var der hug igen og den tog Andreas og mens han stod og fightede den, var der hug på en af Lucas stænger. – Jeg fik stangen og fisken gik dybt og tungt og efter en god fight kunne vi lande den, fortsætter Lucas Msiska. Min første sandart på 3,7 kilo var en realitet.

Resten af natten var der masser af hug med flere flottegedder over 5 kilo. Da det var begyndt at blive lyst fik Lucas igen hug. Endnu engang gik sandarten tungt og efter en god fight, kunne vi lande sandarten og veje den til 5.3 kilo, som nu er min personlige rekord. Efter nogle hurtige billeder fik den friheden igen, som det også var tilfældet med de andre fisk. Det blev i alt til 5 sandart og 6 gedder. Den største sandart på 5.95 kilo gik til Andreas.

Friluftsland

Multer på flue

Lasse Fjeldsted har endelig brudt koden og har fanget sine første multer med hjælp fra den grønne hævner. Her sidder han med et flot eksemplar på 3,7 kilo fra Mullerup. 01-07-08 – LASSE FJELDSTED fra Slagelse har gennem flere år prøvet kræfter med multerne, men desværre ikke haft det fornødne held til at lande en. Omsider er det dog lykkedes ham at lokke et par multer til bidet ved Mullerup i vestsjælland.

– Jeg har fundet ud af, at de i perioder er mere aktivt fødesøgende en andre, og netop her er mit fiskeri lykkedes, fortæller Lasse Fjeldsted til Fisk & Fri. – Det er blevet til to flotte eksemplarer på henholdsvis 2,8 og 3,7 kilo og begge fisk var kroget fint i overlæben med den grønne hævner. Fluen er bundet så den går "upside down" i vandet, og dermed tilsigter at kroge i overlæben. Fiskene har taget fluen lige under overfladen, idet jeg fedter min forfangsspids ind, med undtagelse af de yderste 20 cm., og herved synker fluen præcist ned i den dybde hvor de aktive multer opererer.

– En dejlig spisefisk der gør sig godt på grillen og bestemt giver en rigtig god fight, slutter Lasse Fjeldsted.

Friluftsland

Så er billederne her!

Sune Krüger står her ved siden af den store flynder der vejde hele 168 kilo fordelt på enorme 235 centimeter. 01-07-08 FISK & FRI skrev d. 26. juni her på siden om Jan og Bo Lystfiskershops norgestur, hvor Sune Krüger fangede sit livs fisk. Vi synes fangsten fortjener en gentagelse og nu kan vi præsentere historien med flotte billeder til. Fighten tog en time og et kvarter.

De var fem mand om at hive den store flynder op af vandet. I første forsøg knækkede den ene gaf under presset. – Gaffen knækkede under første landingsforsøg, hvorefter gigantflynderen tog et firs meter langt udløb mod bunden, fortæller Jan Kristoffersen til Fisk & Fri. – Så blev der ringet til mig og en anden båd, som kom til undsætning, og med fælles hjælp fra syv mand lykkedes det endelig at lande kæmpefisken. Flynderen, der vejede 169 kilo og var 235 centimeter lang, havde en trekilos torsk i maven, slutter Jan, der i parentes bemærker, at der gik lang tid inden vejningen, og at fisken sandsynligvis havde vejet omkring 175 kilo, hvis den var kommet direkte på vægten. Et stort tillykke med fangsten fra Fisk & Fri.

Der måtte hentes forstærkning fra en nærliggende båd, før flynderen kom sikkert om borde.

Friluftsland

Hvor skal du hen?

Selv om man er på charterferie, så kan man stadig fiske. Det er Michael Hansen i hvert fald overbevist om. Han har fanget denne flotte karpe på ca. 15 kilo.MICHAEL HANSEN fra Holstebro, har lige været en tur på Gran Canaria. Her oplevede han et forrygende karpefiskeri – største fisk omkring 15 kilo og flere på omkring de 10. Under alle omstændigheder, så vil vi ønske dig et godt sommerfiskeri – og glem nu ikke kysten. Her i sommerperioden kan det være en uforglemmelig oplevelse at gå efter havørrederne i nattetimerne – gerne med fluestangen.

Vi har flere flotte sommerhavørreder med i næste nummer af Fisk & Fri, der udkommer 1. august – så bare kom af sted og husk endelig at sende fansktrapporterne til os.

Friluftsland

En hilsen fra Færøerne

Her ses tre glade fiskerere med turens tre største rødspætter. 30-06-08 – MAGNI BLÁSTEIN er en af de faste læsere fra udlandet. Han bor og fisker på Færøerne, hvor han for nylig erhvervede sig en ny kutter. På jomfruturen på et rev lige uden for Vestmanna blev det til tre rødspætter fra 2,0 – 2,3 kilo, flyndere fra 3-6 kilo og torsk fra 7-9 kilo. En ganske pæn sæsonstart for den nye kutter.

Du kan læse mere om tuerne med Magni Blástein her.

Friluftsland

Flere fisk i Vejle Fjord

DTU AQUA etablerede i foråret 2005 i samarbejde med Dansk Amatør-fiskerforening, Vejle Kommune og det daværende Vejle Amt i fællesskab en række kunstige rev i Vejle Fjord for at undersøge om man på den måde kunne forbedre leveforholdene for fisk og bundliv i fjorden. Forsøget var delvist finansieret af Fiskeplejemidler og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

"Søanemonerne rykkede meget hurtig ind på revet og fisk og anden revfauna fulgte efter. Både forekomsten af en række mindre fiskearter, som kutling, og antallet af skubber er højere i revområdet end i to naboområder uden rev. Tilbagemeldinger fra fjordens garnfiskere viser også øgede fangster af fladfisk i området.", fortæller biolog Claus Stenberg, DTU Aqua

"Efter tre år på fjordbunden er revene nu biologisk ved at stabiliserer sig, så mit gæt er, at vi de kommende år vil se endnu flere fisk i området, hvis revet bliver bevaret," vurderer biolog Claus Stenberg, DTU Aqua.

Hvis den positive udvikling fortsætter, er det håbet, at revene på sigt kan gøres permanente.

Læs mere om revene i Vejle Fjord her.

Friluftsland