Lige nu er der rigtig mange lystfiskere, der stadig har årets første havørred til gode, men der er også en del, som har fået nappet årets første. En af dem er Lasse Nardo Søbjerg Pedersen fra Team Savage Gear:
– Årets første tur blev for mit vedkommende til en meget våd omgang, for da jeg skulle ud, var der regn og 2 grader i lufttemperatur, fortæller han. – Alligevel blev det dog til en god håndfuld fisk over målet. Blandt havørrederne var der både grønlændere og faldere – samt et par lynende blanke 50´ere i blandt, så det var faktisk en dejlig 2022 debut. Jeg fik en enkelt af ørrederne på en Zerling 16g. Resten valgte den nye 7 grams Sticklebait i kobber/orange. Den var ren og skær supermedicin. Alle fiskene svømmer videre derude lige nu, slutter han.
Har du selv været på kysten, hører vi meget gerne om dine fangster. Send en rapport og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.