MARIN FISKEPLEJE: STORE UDSÆTNINGER AF SKRUBBER OG PIGHVAR

DTU Aqua har netop publiceret status på 2024 udsætninger af fladfisk i form af skrubber og pighvar, der er finansieret af fisketegnsmidlerne. Det drejer sig ifølge fiskepleje.dk om over 16.000 pighvaryngel udsat Sejerø Bugten samt i Roskilde Fjord. Fladfiskeynglen kommer fra lokale bestande for at bevare den genetiske diversitet og sørge for en højere overlevelse. 

Desuden er der i 2025 blevet udsat 36.000 skrubbeyngel. De er sat ud i den vestlige og centrale Limfjord med 5.000 ved Ertebølle, 5.000 ved Kilen, 10.000 ved Venøsund og Bugt, 6.000 ved Nibe Bredning og 10.000 ved Lemvig. Desuden er der udsat 12.000 unge skrubber ved Færgehavnen i Ebeltoft Vig.

Læs om den del af pighvarrerne der blev udsat i Sejerøbugten her.

Læs om pighvarudsætningerne her.

Læs om skrubbeudsætningerne her.

 

Garmin
Friluftsland

DIS, KULDE OG NOVEMBERSANDART

– Tågen lå ude over søfladen, da Claus og jeg mødtes på den lille P plads ved søen, og fik kajakkerne af bilernes tagbøjler, fortæller Jan Jensen. – Der er noget særligt ved novemberdage. De er ofte korte og disede, men for mig knytter der sig utallige spændende fiskedage til de lidt dunkle novemberdage.

– Lidt oppe af dagen lettede tågen en smule, men der lå stadig en let grå dis over vandet, det meste af dagen, som fik søen til at virke næsten uvirkelig stor. Claus lagde ud med de første sandart på sin kastede jig, og lidt oppe af formiddagen gik der hul på mit dørgefiskeri, og den første sandart slog kæberne sammen om min wobler.

– Det blev en fantastisk fiskedag, og jeg gætter på at alle de fisk, som vi fik, var over de 60 cm, med den største til Claus. Den blev dog ikke målt. Ud på dagen råber Claus mig op, han havde fået de fleste fisk, og fortæller, at han nu ligger i et område, der fisker fint. Jeg vender kajakken og trækker lidt senere mine to woblere gennem området, hvilket resulterer i et dobbelt hug. Fisk på begge stænger – det er bare fantastisk!

– Sidst på eftermiddagen, afslutter vi turen med en dåseøl på P-pladsen, og jeg har i øvrigt en fin madfisk med hjem i tasken. Fedt at være kajakmand her først på vinterhalvåret.

 

Garmin

 

 

 

Jans kammerat Claus med en fin sin Lynx kajak. Øverst Jan med en af sine fine fisk fra den hyggelige dag på søen.

Jans kammerat Claus med en fin sin Lynx kajak. Øverst Jan med en af sine fine fisk fra den hyggelige dag på søen.

 

Dørgefiskeri med wobler fungerer fint fra kajak, sålænge man ikke bruger for mange stænger. Små leddelte woblere som denne er helt perfekte til formålet.

Dørgefiskeri med wobler fungerer fint fra kajak, så længe man ikke bruger for mange stænger. Små leddelte woblere som denne er helt perfekte til formålet.

Friluftsland

FALSTER: SØNNIKES FØRSTE HAVØRRED OVER MÅLET

– Forleden var jeg på kysten på en kort søndagstur med min søn Bastian og Henrik Provstgaard, fortæller Henrik Ottesen. – Og for at gøre en lang historie kort, så udfiskede min søn os totalt med et SG Seeker blink i hvid. Vandet var perfekt, og vinden stod let ind på Falsters sydkyst.

– Vi gik knædybt, og Bastian gik forrest, så kunne jeg se, hvad han lavede. Vi var ikke nået langt, da hans stang stod i fleks første gang, men fisken slap desværre. 100 meter længere nede himlede han lige pludselig op, da en lille fin 35cm fisk tumlede rundt i overfladen, og den blev landet samt genudsat.

– Han var ikke til at skyde igennem, imens Provsten og jeg begyndte at være lidt undrende over, at nybegynderen nu havde haft to kontakter og vi ingen. Men vi masede på i vinden, og Bastian knoklede derudaf som kun en 15 årig med fiskefeber kan: Kaste kaste, kaste, kaste, kaste – og så smask! 15 meter ude sprang en fin blankfisk ud af vandet, og drengen var top koncentreret i fighten. Fisken sprang lystigt, og for hver gang den sprang, holdt vi alle tre op med at trække vejret af spænding.

– Til sidst gled fisken dog over netkanten, og en ny kystfisker var født! Bastian insisterede på at genudsætte den fine fisk, så den fik friheden igen; der blev far lige lidt ekstra stolt. Bastian var glad, kold, træt og lige så stolt som faren, da turen gik hjem. Han havde jo både fanget en rigtig fin fisk samt tævet sin far og Provstgård. Ikke dårligt.

 

drømmerejse iFish Travel

Friluftsland

SYV-KILOS LUNDBYØRRED NAKKER CURLY

– Tidligt en stille morgen ved Revsbæk Put and Take fik jeg en oplevelse, der helt sikkert vil blive siddende lidt tid, fortæller Dennis Folkersen. – Jeg havde pakket grejet, og var taget ud til søen i de tidlige morgentimer, mens tågen stadig hang over vandet. Alt var roligt – nærmest magisk.

– Med mig havde jeg mine nye Berkley Power Curly gummidur i gul og sort – en agn jeg allerede nu har fanget en del fisk på. Efter et par kast langs bredden, hvor jeg forsigtigt afsøgte vandet, mærkede jeg pludselig et solidt hug. Linen spændte op, og spændingen begyndte at stige. Jeg kunne med det samme mærke, at det var en stor fisk, og da den begyndte at tage lange, kraftfulde udløb, vidste jeg, at jeg havde fat i en rigtig fighter.

– Efter en intens kamp, hvor pulsen bankede, og adrenalinen pumpede, fik jeg endelig landet en smuk lundbyørred på hele 7 kg – ren muskel og kraft.  Alt i alt, en helt fantastisk morgen med de nye Berkley Power Curly gummidyr, slutter han og tilføjer, at en Lundbyørred er en krydsning imellem en regnbue og en rødding.

Læs mere om Berkley Power Curly under Grejnyt her.

 

Garmin

 

 

Læs mere om de nye put and take powerbait softbaits under Grejnyt på fiskogfri.dk.

Læs mere om de nye put and take powerbait softbaits under Grejnyt på fiskogfri.dk.

 

Friluftsland

123 CM GEDDE NAPPER STENHÅRDT

– Forleden var det en flot dag med ret lidt vind, som helt klart bød sig op til en fisketur, fortæller Emil Andersen. – Vi kom lidt sent fra land, og var først i vandet omkring klokken 13.

– Jeg sagde for sjov til min far på køreturen, at jeg vil nappe en fisk i dag på 120cm+, som sjovt nok ikke var ventet. Lidt inde i fisketuren var der lidt småfisk, men også en ny PR-gedde til min far på 108cm. Lige inden vi skulle til at pakke sammen sad jeg og jiggede med en hardbait på 25-30cm.Det blev lidt mørkere i vejret, og pludselig gav det et ordentligt smæld i stangen – og så blev det for alvor tungt.

– Op fra dybet kom den flotteste madamme kroget meget yderligt, men den blev heldigvis nettet hurtigt og sikkert. Gedden var 123cm og lidt slank på 10,3kg. Alt i alt en helt fantastisk fiskedag.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Friluftsland

ABORRER: 3 x 49 CM GROVE STRIBER PÅ DYING MINNOW

– Min søn Christian havde i længere tid haft en stor aborre på ønskelisten, og i den forløbne weekend gik alt op i en højere enhed, fortæller Christen Stenild fra Pure Fishing. – De lokale offentlige fiskesøer i Aarhus-området havde været målet i de seneste par weekenden, men uden at levere de helt store fisk. I weekenden stod den så på langfart i andet ærinde, men med lidt aborregrej i bagagerummet blev der heldigvis et lille hul til at et helt nyt vand, hvor rygterne om store fisk var løbet i forvejen.

– Rygterne viste sig for en gang skyld at holde stik, og i allerførste kast med dropshot-rigget, som i dagens anledning var monteret med en Savage Gear Craft Dying Minnow, kunne jeg mærke, at der var noget, som nappede. I femte kast var der fast fisk, og hvilken grisebasse af en aborre, der steg op fra dybet. Halv spontan som turen var, lå både net og vægt selvfølgelig derhjemme så det, der uden tvivl var min hidtil største aborre måtte håndlandes! Den del gik heldigvis, og på det medbragte målebånd nåede halen ned og brød 49 cm mærket. Det var ny PB og en glad far, der kortvarigt i egen eufori havde glemt, at det egentlig var sønnens mission vi var på!

– Men dropshot var tilsyneladende sagen, og fluks blev Christians stang rigget op med endnu en blue pearl Dying Minnow – og heldigvis var de store aborrer stadig hugget. 15 minutter senere var der så endelig fast fisk til Christian. Endnu en kæmpeaborre dukkede op fra dybet med rejst rygfinne, og de karakteristiske striber henover ryggen. Aborrer er simpelthen et fantastisk syn og en mega sej fisk! Håndlandingen lykkedes endnu en gang, og igen nåede halefinnen ud og brød stregen ved de 49 cm. Det kunne næsten ikke være mere perfekt – to gange 49 cm, to gange nye personlige rekorder – og en verden var helt i balance.

– Nu har jeg af gode kollegaer lært, at man skal holde på, når de store aborrer er på pladsen, så efter endnu et lille kvarters fiskeri var der igen bud efter den lille Dying Minnow, og endnu en gang sneg halen sig ud på 49 cm stregen! Der var ikke tale om samme fisk, da de hver især havde deres kendetegn på finnerne, men det var en ret stabil snitstørrelse, må man sige! Turen bød på endnu en aborre på drop-shottet, før turen gik videre – dog i mindre kaliber. Men alt i alt en helt igennem fantastisk fisketur, som kun blev endnu større af at være en ægte far/søn oplevelse. Knæk og bræk med aborrefiskeriet!

 

Friluftsland

 

 

Savage Gear Dying Minnow er perfekt til bl.a. dropshotfiskeri. Øverst Christian Stenild med den ene af de tre aborrer på 49 centimeter.

Savage Gear Dying Minnow er perfekt til bl.a. dropshotfiskeri. Øverst Christian Stenild med den ene af de tre aborrer på 49 centimeter.

Friluftsland

EN PERFEKT GULDØRRED FRA MEDESTEDET

– Forleden var vi i Medestedet og fiske, fortæller Tommy Bach-Nielsen. – Vejret var ikke med os, da det var frostvejr fra om morgenen med høj sol og blå himmel.

– Fiskene var IKKE nemme, og inden længe havde vi havde tilbudt dem alt, men til sidst fandt jeg en Triple Tail og klippede halen af. Så fik jeg pludselig øje på en stor guldørred, som kommer ude fra søens midte. Jeg kastede det lille gummi ud to meter foran den og ventede, imens gummiet langsomt dalede. Kort efter kunne jeg så se, at fisken satte fart på og dykkede efter den, og så sagde det bare HAPS! Så var den der, og kort efter kunne jeg lande den flotteste guldørred på 3,7kg med høj sol fra oven, slutter han.

Du kan læse meget mere om put and take fiskeri på fiskogfri.dk lige her.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Friluftsland

TROLLING: FEM ØRRED OVER SYV KILO FRA VÄNERN

Som du har kunnet læse på fiskogfri.dk fisker den store svenske sø Vänern super godt lige nu – blandt andet for svenske Jonas Björk fra Garmin i Sverige:

– Forleden var den første dag her i efteråret, at jeg var ude, og det kom jeg ikke til at fortryde. – På trods af svære forhold med en kold, nordlig vind, fandt jeg et område med en del bytte- og rovfisk, men de var lidt svære at få til at hugge. Jeg så mange fine fisk ved de dybt fiskede downrigger stænger min Garmin Panoptix, men ingen af dem huggede.

– Jeg besluttede mig derfor for at blive i området og justere lidt på opsætningen, indtil huggene begyndt at komme – og det hele startede med en grov ørred på over syv kilo. Lidt efter havde jeg dobbelthug – og også begge disse to fisk var over 7 kilo. I alt blev det til 5 søørreder over 7 kilo med den største på over otte, hvoraf tre fisk blev genudsat. Det er ikke let at tage gode billeder, når man er alene i båden, men man fornemmer vist fint størrelsen i hvert fald.

Savner du inspiration til en helt ny form for ørredfiskeri på de store svenske søer – så læs artiklen om prikspin efter kæmpe søørred med LiveScope her.

 

Friluftsland

Friluftsland

SMUK ØRRED LURET AF TRIPLE TAIL SOFTBAIT

– Fiskefeberen havde forleden kaldt på mig, så det var tid til en tur i put & take´en, fortæller Rasmus Jespersen. – Stangen var rigget op med et triple-tail softbait i kobberfarve uden belastning.

– Det blev til mange runder rundt om søen, før jeg fandt en fisk med noget størrelse på. Fisken stod meget stille lige ude for en lille busk, men et kast skulle den have selvom den så meget passiv ud. Triple tail’en røg ud 20-30 centimeter fra fisken og dalede meget langsom ned i vandsøjlen. Og da gummidyret ramte fiskens blik, kom der fart i haleroret, og fisken tog gummidyret uden at tøve. Efter 4-5 minutters fight kom fisken i nettet, og det var en flot en af slagsen, som du kan se på billedet, slutter han.

Har du selv fanget en flot fisk, så tøv ikke med at sende 10-15 linjer og et godt foto til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.

 

Hvidovre sport - hornfisk

 

Friluftsland