Mads Holmegaard har været en smuttur i Odense Fjord efter havørred:
– Vi startede dagen med at gå efter makrel ved Lindøhavnen, men der var simpelthen for meget “salat” i vandet, så vi valgte at rigge om og prøve lykken efter havørred i stedet, fortæller han. – Det viste sig at være en god beslutning. For først kom en mindre havørred til ved Enebærodde, og senere bevægede vi os videre rundt i fjorden og prøvede nogle forskellige pladser. Efter et godt tip fra fjordcheffen Jens skulle vi selvfølgelig lige prøve et af hans gode spots. Det gav pote! Efter en spændende fight kunne vi lande en rigtig flot havørred på 71 cm. Det var en fantastisk oplevelse og endnu bedre var det at kunne dele den med Johan. Det er sådan en fiskeoplevelse i venskabeligt lag, som ikke går i glemmebogen, slutter han.
Fisken er tilmeldt både Daiwa Open 2026 og vores lodtrækning om en GT-tur til Egypten sponsoreret af iFish Travel.









